De flittige præster De flittige præster 
|
Jødernes lejr i ørkenen har været enorm med 2.502.200 jøder, deres slaver og deres kvæg foruden »en stor og broget flok, som fulgte med dem« (2 Mosebog 12,38). Et typisk kristent bud er, at lejren har været kvadratisk (billedet længere nede) og har målt ca. 20 kilometer på hver led.(1)
I midten af lejren stod Åbenbaringsteltet / tabernaklet, hvor alle offerdyrene skulle slagtes. Men det meste af dyret skulle bringes ud af lejren bagefter.
3 Mosebog 4,4 Han skal bringe tyren hen til indgangen til Åbenbaringsteltet for Herrens ansigt, lægge sin hånd på tyrens hoved og slagte den for Herrens ansigt.
3 Mosebog 4,5 Så skal den salvede præst tage noget af tyrens blod og bringe det ind i Åbenbaringsteltet;
[.. .. ..] [. . .]
3 Mosebog 4,11 Men tyrens hud og dens kød tillige med dens hoved, skanke, indvolde og tarmindhold,
3 Mosebog 4,12 hele resten af tyren, skal præsten bringe uden for lejren til et rent sted, til affaldspladsen for fedtasken, og brænde det på et bål. Det skal brændes på affaldspladsen for fedtasken.
Selve slagtningen skulle ske i midten af lejren, men bortset fra blodet og fedtet skulle præsten bære resten af dyret: Hud, kød, indvolde, tarmindhold og »hele resten af tyren«, de knap 10 kilometer ud af lejren, hvor dyret blev brændt.
Forfatteren til det meste af teksten fra 2 Mosebog 35 til 4 Mosebog 10,11 er skrevet af en forfatter, vi kalder P (for præstlig). Denne præstlige forfatter er meget fokuseret på, at Gud bor blandt sit folk inde i Åbenbaringsteltet, og at intet urent må findes i lejren. Blasfemikere, lovbrydere, spedalske, lig, menstruerende kvinder, affald: Alt skal straks føres uden for lejren, for »Jehova din Gud vandrer omkring i din lejr […] og din lejr skal være hellig, så han intet anstødeligt ser hos dig« (5 Mosebog 23,14).
Derfor hører vi igen og igen, at præsterne skal bære det meste af offerdyret uden for lejren. Blodet hældes ud ved alteret, og fedtet brændes, men resten af dyret, »Tyrens kød, dens hud og dens tarmindhold skal du brænde op uden for lejren« (2 Mosebog 29,12-14), »Tyren skal han bringe uden for lejren og brænde den« (3 Mosebog 4,21), »Tyren, dens hud, dens kød og dens tarmindhold brændte han uden for lejren« (3 Mosebog 8,17), »kødet og huden brændte han uden for lejren« (3 Mosebog 9,9-11), »Syndoffertyren og syndofferbukken […] skal bringes uden for lejren« (3 Mosebog 16,27), »en lydefri rød ko […] den skal føres uden for lejren og slagtes« (4 Mosebog 19,2-3).
|
Selvom præsterne "slap" for at bære fedtet ud af lejren — det skulle jo brændes — slap de ikke for at bære fedtasken ud bagefter. Det skulle ovenikøbet ske, mens præsten var iført en særlig præstedragt.
3 Mosebog 6,1 Herren talte til Moses og sagde:
3 Mosebog 6,2 Giv Aron og hans sønner denne befaling: Dette er loven om brændofferet. Brændofferet skal ligge i ilden på alteret hele natten lige til morgen, og alterilden skal holdes brændende.
3 Mosebog 6,3 Præsten skal iføre sig linnedklæder, og han skal iføre sig linnedbukser for at skjule sine kønsdele. Så skal han fjerne fedtasken, når ilden har fortæret brændofferet på alteret, og lægge den ved siden af alteret.
3 Mosebog 6,4 Derpå skal han tage sine klæder af og iføre sig andre klæder, og så skal han bringe fedtasken uden for lejren til et rent sted.
Og hvor mange præster var der så om dette kæmpe arbejde? Svaret fremgår af citatet foroven. Der var tre præster: Aron og hans to sønner.
Oprindeligt havde Aron haft fire sønner, men Gud slog to af dem ihjel, fordi »de frembar uhellig ild for Herrens ansigt«:
3 Mosebog 10,1 Men Arons sønner Nadab og Abihu tog hver sit fyrbækken, gjorde ild på dem og lagde røgelse på ilden; de frembar uhellig ild for Herrens ansigt, og det havde han forbudt dem.
3 Mosebog 10,2 En ild slog ud fra Herren og fortærede dem, så de døde for Herrens ansigt.
[.. .. ..] [. . .]
3 Mosebog 10,4 Så kaldte Moses på Mishael og Elsafan, sønner af Arons farbror Uzziel, og sagde til dem: "Kom herhen; fjern jeres slægtninge fra helligdommen og bær dem uden for lejren!"
Da Gud havde dræbt de to af Arons sønner, skulle deres lig — naturligvis — straks bæres ud af lejren: »fjern jeres slægtninge fra helligdommen og bær dem uden for lejren«.
|
Dermed var Aron tilbage med sine to sønner til at betjene de 2.502.200 jøder med de endeløse nymåneofre, sonofre, syndofre, røgelsesofre, skyldofre, renselsesofre, festofre, højtidsofre, afgrødeofre, duftofre, brændofre, førstegrødeofre, helofre, takofre, slagtofre, drikofre måltidsofre, løfteofre, frivilligofre osv., osv. Enhver anden, der bare nærmede sig alteret, skulle slås ihjel (4 Mosebog 3,10).
Hver gang måtte Aron og hans to sønner bære det meste af oksen de 10 kilometer til udkanten af lejren, brænde dyret af (hvor de så siden fik brændsel fra ude i ørkenen), og løbe de 10 kilometer tilbage til Åbenbaringsteltet, hvor det næste offer ventede.
For at nævne en enkelt af Arons opgaver: De 2.502.200 jøder, der forlod Egypten, var ikke de samme som dem, der kom ind i Det Hellige Land, for Gud dræbte hele dette slægtled. Det vil sige, der har været 2.502.200 begravelser (171 om dagen) og 2.502.200 barnefødsler (også 171 om dagen). Begravelser og fødsler krævede ofre: F.eks. krævede en fødsel et lam eller to duer (billedet til højre).
Aron og hans sønner må have løbet i fast rutefart hele døgnet bare for at holde trit med begravelser og fødsler. Og Aron selv var 123 år, da han døde på bjerget Hor, selvom en præst højst må være 50 år. Oy!
Man kan indvende, at Aron og hans sønner ikke skal læses som tre mennesker, men som et helt dynasti af præster, Arons sønner, at tabernaklet skal læses som templet i Jerusalem, og at "uden for lejren" hentyder til Hinnoms dal, der omslutter Jerusalems gamle by.
Dette er indlysende klart, men her i ørkenen, hvor historien skal forestille at foregå, er der stadig kun tale om tre mennesker til at betjene 2.502.200 jøder i en teltlejr på 400 KM2.
De to dræbte sønner havde ikke selv nogen sønner (1 Krønikebog 24,2), og den eneste anden efterkommer, vi hører om i Mosebøgerne, er Eleazers søn Pinehas (han blev til gengæld meget gammel).
Selvfølgelig har forfatteren haft et dynasti i tankerne, men det gør det jo bare endnu mere pinligt klart, at hele historien i ørkenen er rent opspind.
Fodnoter: (1)
Som et eksempel kan citeres den meget kristne bog The Divine Panopoly; Or, A Suit of Armour for the Soldier of Christ, fra 1846, der hævder, at jødernes lejr har været kvadratisk med 12 miles (19,3 kilometer) på hver led:
»This encampment is computed to have formed a movable city of twelve miles square and many think that the door of every tent faced the tabernacle that thence the people might worship towards this token of God's presence upon a mercy seat« (side 235).
Størrelsen virker ikke overdrevet i betragtning af, at indbyggertallet, 2.502.200, er lavt sat og alligevel er fire gange så mange som antallet af indbyggere i København, og i betragtning af, at jøderne ikke boede i etager i teltlejrene, og københavnerne ikke holder kvæg.
Mærker: 2 Mosebog, 3 Mosebog, 4 Mosebog, Udvandringen fra Egypten