Hvaba?? Hvad slags kvinder bærer slør? Hvaba??

Hun dækkede sit ansigt med et slør, så hun var tilhyllet. Så satte hun sig ved vejen.
(Sjældent historisk foto)
Kvinde

Tamar var gift med Juda's søn, men Gud dræbte hendes mand, fordi han »vakte Herrens mishag« (1 Mosebog 38,7). Så blev hun gift med Juda's anden søn, men han hed Onan, og med det navn måtte det jo gå galt. Gud slog Onan ihjel for at lade »sin sæd gå til spilde på jorden« (1 Mosebog 38,9-10).

1 Mosebog 38,7: Men Er, Judas førstefødte søn, vakte Herrens mishag, så Herren lod ham dø.
1 Mosebog 38,9: Men Onan vidste, at det afkom ikke ville blive regnet for hans, så hver gang han gik ind til sin brors kone, lod han sin sæd gå til spilde på jorden for ikke at skaffe sin bror afkom.
1 Mosebog 38,10: Det, han gjorde, var ondt i Herrens øjne, så Herren lod også ham dø.

De to brødre havde en yngre bror, Shela, men han var lidt for ung, så Tamar måtte pænt vente på, at han skulle blive gammel nok. Årene gik, og Shela blev voksen, men det så ikke ud til, at Juda turde give sin sidste søn til Tamar. Derfor besluttede hun i stedet at forføre Juda ved at forklæde sig som prostitueret

Hvordan forklæder man sig som en prostitueret? Det har Bibelen også et svar på (billedet til højre):

1. Mosebog 38,14 Hun tog sine enkeklæder af og dækkede sit ansigt med et slør, så hun var tilhyllet. Så satte hun sig ved indgangen til Enajim på vejen til Timna. For hun vidste, at Shela nu var voksen, og alligevel var hun ikke blevet gift med ham.
1. Mosebog 38,15 Da Juda så hende, troede han, at hun var skøge, fordi hun havde tildækket sit ansigt.
1. Mosebog 38,16 Han gik hen til hende ved vejen og sagde: "Lad mig gå ind til dig." Han vidste jo ikke, at det var hans svigerdatter. Hun sagde: "Hvad vil du give for at gå ind til mig?"

Tamar dækkede altså sit ansigt med slør, og det må have været en usædvanlig kraftig stofkvalitet, eftersom Juda ikke kunne genkende den kvinde, der havde boet under hans tag i årevis og som allerede to gange var blevet hans svigerdatter.

Han har ikke kunnet se hendes øjne gennem sprækkerne i den tætte klædning under kønsakten og ikke kunnet genkende hendes stemme gennem det tykke stof, og Bibelen fortæller utvetydigt, at Juda troede, hun var en skøge, »fordi hun havde tildækket sit ansigt«.

Derimod har Paulus en personlig mening, der er helt anderledes: Dydige kvinder skal dække deres hoveder »af hensyn til englene«:

1 Korintherne 11,5 Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af.
1 Korintherne 11,6 Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket.
[.. .. ..] [. . .]
1 Korintherne 11,10 Derfor må kvinden af hensyn til englene have noget på hovedet som tegn på myndighed.
[.. .. ..] [. . .]
1 Korintherne 11,13 Døm selv! Sømmer det sig, at en kvinde beder til Gud med utildækket hoved?
[.. .. ..] [. . .]
1 Korintherne 11,15 mens det er ærefuldt for en kvinde at have langt hår? Hun har jo fået håret som et slør.
1 Korintherne 11,16 Der er måske nogen, som har lyst til at strides om dette; men vi har ingen sådan skik, og Guds menigheder heller ikke.

Så hvem bruger slør? Skøger i vejsiden, eller fromme kvinder i kirken?

Kristen bortforklaring #1

Paulus' ord om et »tegn på myndighed« og »af hensyn til englene« er været genstand for mange fortolkninger.

Clarke skriver i "Dr. Adam Clarke's Commentary on The New Testament. Bind II": »There are few portions in the sacred writings that have given rise to such a variety of conjectures and explanations, and is less understood than this verse;«

Oversætterne af King James Bibel, der var meget sparsommelige med kommentarer, har tilføjet en af deres længste kommentarer i marginen til dette vers: »that is, a couering, in signe that she is vnder the power of her husband«.

Kristen bortforklaring #2

Med hensyn til Paulus' engle kan man diskutere, om disse engle er faldne engle (åbenbart er det ikke alle faldne engle, der er lænkede), eller om de er gode engle, der tiltrækkes af de fromme bønner.

En tidlig kirkefader som Tertulian mente, der var tale om onde engle, og at kvinder skulle tildække sig for ikke at vække englenes lyster.

John Gill(1) foretrækker derimod at betragte dem som gode engle, og han mener ikke, det var imod jødisk tro, at der var engle til stede ved bønner. Gill fortæller en historie om en rabbi, der kom ridende på sit æsel, men som pludselig sprang af æslet, tog et slør på og satte sig under et træ. Rabbien forklarede sin elev, at han troede, eleven ville citere fra Ezekiels Bog, og at det ikke var passende, hvis englene så ham ride på et æsel.

it happened to Rabban Jochanan ben Zaccai, that he was riding upon an ass, and as he was journeying, R. Eleazar ben Arach was leading an ass after him; he said to him, Rabbi, teach me one chapter in the work of Mercavah (Ezekiel's vision); he replied to him, not so have I taught you, nor in the Mercavah a single man, unless he was a wise man by his own industry; he answered him, Rabbi, give me leave to say one thing before thee, which thou hast taught me; immediately Rabban Jochanan ben Zaccai alighted from his ass and "veiled himself", and sat upon a stone under an olive tree; he said to him, Rabbi, why dost thou alight off from the ass? he replied, is it possible that thou shouldst expound in the work of Mercavah, and the Shekinah be with us, "and the ministering angels join us", and I ride upon an ass?"
(John Gill)

Venstre Højre

Yderligere selvmodsigelser


Fodnoter: (1)

John Gill (1697 - 1771). Engelsk baptist. Forfatter af John Gills Exposition of the Entire Bible.

For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.


Mærker: 1 Mosebog, 1 Korintherne, GT kontra NT, Paulus


Op til sektion om Selvmodsigelser