Juda og Tamar Juda og Tamar 
|
I Første Mosebog kapitel 37 drømmer Josef nogle drømme, der gør hans elleve brødre så vrede, at de sælger ham som slave til Egypten to gange, selvom Ruben eller Juda prøver at redde ham fra de andre brødre.
I kapitel 38 forlader Juda sin familie og slår sig ned et fremmed sted.
1 Mosebog 38,1 På den tid forlod Juda sine brødre og tog ind hos en mand i Adullam, der hed Hira.
I det fremmede land får Juda tre sønner, hvoraf den ene er en efternøler. Den ældste bliver gift med Tamar, men Gud slår ham ihjel (han er nummer to listen). Så bliver den næste bror gift med Tamar, men Gud slår Onan ihjel for at spilde sin sæd på jorden.
Efternøleren bliver voksen, men Juda tøver med at give sin sidste søn til Tamar. Der går lang tid: »Lang tid efter døde Judas kone« (1 Mosebog 38,12), og til sidst tager Tamar sagen i egen hånd og forfører Juda (billedet til højre) og nedkommer med tvillinger.
Historien ender med Juda som bedaget patriark i sit nye land: »Siden lå han ikke med hende«.
1 Mosebog 38,26 Da Juda genkendte det, sagde han: "Hun har retten på sin side; for jeg gav hende ikke til min søn Shela." Siden lå han ikke med hende.
|
Men i kapitel 39 fortsætter historien om Josef. Der er hungersnød (de syv magre år, der fulgte de syv fede år), og Jakob sender sine ti sønner afsted til Egypten for at købe korn (Benjamin bliver hjemme hos deres far, for han var kun et barn).
Hvordan er den aldrende patriark Juda nu igen blevet en ung mand, der bor hjemme hos sin far, og hvorfor er Benjamin stadig et barn (billedet til venstre)?
Historien om Juda og Tamar er exceptionel ved, at en patriark indrømmer, han har handlet uret: »Hun har retten på sin side« (1 Mosebog 38,26, citeret foroven).
Hvis man vil have et eksempel på, at hvad fatter gør ikke altid er rigtigt, er det denne historie, man skal henvise til.
Som litteratur betragtet er historien om Juda og Tamar placeret meget logisk her, fordi det tillader forfatteren (eller forfatterne) at skifte emne, mens Josef i mellemtiden stiger i graderne i Egypten.
Samtidigt trækker historien tråde til resten af handlingen: Juda, der bliver tvunget til at se på det pant, han har givet til den prostituerede, afspejler Jakob, der lige har måttet se Josefs blodige kjortel i forrige kapitel, og Potifar, der også må se på Josefs kjortel i det følgende kapitel.
Desværre går kabalen ikke op.
Man kan påstå, at Juda var flyttet hjem igen til sin far og brødrene på sine gamle dage. og at Bibelen bare har "glemt" at sige det.
Men lad os se på kronologien: Josef var sytten år (1 Mosebog 37,2), da han begyndte at irritere sine brødre. Derefter går der tid med, at de bliver vrede og sælger ham.
Da han var 30 år blev han næstkommanderende i Egypten (1 Mosebog 41,46), så her er der gået tretten år. Herefter følger de syv fede år, og to af de syv magre år, inden Jakobs sønner tager til Egypten for at købe korn. Ialt 22 år.
På disse 22 år skulle Juda have taget til at andet land, Adullam, finde en kone, få to sønner, få endnu en søn et andet sted »Det var i Kezib, hun fødte ham« (1 Mosebog 38,5), lade sønnerne blive voksne og gifte dem væk, lade efternøleren vokse op og blive voksen, og derefter lade der gå lang tid: »Lang tid efter døde Judas kone« (1 Mosebog 38,12), indtil Tamar mister tålmodigheden og forfører Juda, så de får børn sammen. Historien slutter med, at Juda aldrig siden går i seng med hende (1 Mosebog 38,26 citeret foroven), hvilket antyder, at den aldrende patriark nu har slået sig permanent ned i sit nye land.
Og nu hvor vi har regnet på kronologien, bliver det endnu mærkeligere, at 22 år senere er Benjamin stadig et barn.
Nu hvor vi har regnet på kronologien, dukker der endnu et problem op: Ikke bare havde Juda fået to nye børn med Tamar efter efternøleren, men en af efter-efternølerne havde også fået sønner:
1 Mosebog 46,12 Judas sønner var: Er, Onan, Shela, Peres og Zera. Men Er og Onan døde i Kana'an. Peres' sønner var: Hesron og Hamul.
Det vil sige, at vi skal have to generationer til at vokse op indenfor de 22 år.
Her henvises der til bortforklaring #4, #5 og #6 på siden om Hvor mange børn fik Jakob og Lea?
Man kan påstå, at historien ikke skal læses kronologisk. 1 Mosebog 38,1 (citeret foroven) siger: »På den tid«, så måske er historien om Tamar sket længe før?
Men i kapitel 37 er Juda en af de tolv unge mænd, der bor hjemme hos deres far. Derimod ender historien om Juda og Tamar med en aldrende patriark, der har slået sig ned i et fremmed land og ender sine dage fredeligt.
Derfor kan kapitel 38 ikke placeres før kapitel 37.
Hvis ikke der er plads til historien om Tamar før salget af Josef, så er det måske sket bagefter?
Nej, for historien om Josef ender med, at Jakob tager til Egypten med sine 70 efterkommere, og der blev de de næste 400-430 år.
Mærker: 1 Mosebog