Blev Kong Jojakim's lig skændet?

Jeremias 22,19: "Han skal begraves som et æsel".
Pudsigt nok var Kong Jojakim en forfader til Jesus.

Jeremias havde dystre profetier om Kong Jojakim:

Jeremias 22,18 Derfor siger Herren om Judas konge Jojakim, Josijas søn: Der skal ikke holdes ligklage over ham: Ak og ve, min broder! Ak og ve, broder! Der skal ikke holdes ligklage over ham: Ak og ve, herre! Ak og ve, konge!
Jeremias 22,19 Han skal begraves som et æsel, slæbes bort og smides uden for Jerusalems porte.

Og Jeremias var så glad for profetien, at han gerne gentog den:

Jeremias 36,30 Derfor siger Herren om Judas konge Jojakim: Ingen af hans slægt skal sidde på Davids trone. Hans lig skal ligge slængt hen i dagens hede og nattens kulde.
Jeremias 36,31 Jeg vil straffe ham og hans slægt og hans hoffolk for deres synd og bringe hele den ulykke over dem og over Jerusalems indbyggere og judæerne, som jeg truede dem med, uden at de ville høre på det."

Men gik profetien så i opfyldelse? Næh, for Kongebøgerne fortæller, at Jojakim »lagde sig til hvile hos sine fædre«, og hans søn blev konge efter ham.

2 Kongebog 24,6 Jojakim lagde sig til hvile hos sine fædre, og hans søn Jojakin blev konge efter ham.

Stik modsat af hvad profeten havde profeteret, fik Jojakim en fredelig død. Jojakim »lagde sig til hvile hos sine fædre«, og det er netop den vending, Kongebøgerne bruger om de konger, der fik en fredelig død, som f.eks. David (1 Kongebog 2,10), Salomon (1 Kongebog 11,43) og Salomons søn, Rehebeam (1 Kongebog 14,31).

1 Kongebog 2,10: David lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet i Davidsbyen.

1 Kongebog 11,43: Salomo lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet i sin far Davids by, og hans søn Rehabeam blev konge efter ham.

1 Kongebog 14,31: Rehabeam lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet hos sine fædre i Davidsbyen. Hans mor hed Na'ama og var fra Ammon. Hans søn Abija blev konge efter ham.

Derimod er forfatteren af Krønikebøgerne glad for smide kongerne ud af deres fædrene grav. Han har en helt tredje version af historien:

2 Krønikebog 36,5 Jojakim var femogtyve år, da han blev konge, og han regerede elleve år i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i Herren hans Guds øjne.
2 Krønikebog 36,6 Babylonerkongen Nebukadnesar drog op mod ham og lagde ham i lænker for at føre ham til Babylon.

Krønikebøgerne modsiger Kongebøgerne: Jojakim blev ført i lænker til Den Store Nebukadnesar i Babylon. Krønikebøgerne giver ikke flere oplysninger, men når man tænker på, hvordan Nebukadnesar behandlede kong Sidkija, kan man ikke afvise, at Jojakim er blevet dræbt, og at hans lig er blevet skændet.

Dette redder dog ikke profetien, for Jeremias havde spået, at det var beboerne i Jerusalen, der ville undlade at holde ligklage over Jojakim, begrave ham som et æsel, slæbe ham bort og til sidst smide ham »uden for Jerusalems porte«. Uanset hvad Nebukadnesar gjorde i Babylon, er der selvmodsigelser. Kongebøgerne modsiger Krønikebøgerne, og begge forfattere modsiger profeten Jeremias.

Og der er mere galt. Jeremias havde også spået, at ingen af Jojakim's arvinger ville arve tronen, men det tog han også fejl i, og det må siges, at være heldigt, for Gud havde lovet, at Davids kongerige ville vare evigt, og ikke nok med, at Jesus er Davidssønnen, Jesus er også efterkommer af Jojakim, så hvis Jeremias havde haft ret, ville Jesus ikke have arvet Kong Davids trone.

Yderligere selvmodsigelser

Mærker: 1 og 2 Kongebog, 1 og 2 Krønikebog, Jeremias, GT kontra NT