Hvaba?? Davids evige kongerige Hvaba??

Kong David forlader byen
David

Gud lovede David, at hans kongerige ville vare for evigt:

2 Samuel 7,12 Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme.
2 Samuel 7,13 Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid.
2 Samuel 7,14 Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag;
2 Samuel 7,15 men min trofasthed skal ikke tages fra ham, sådan som jeg tog den fra Saul, ham som jeg fjernede til fordel for dig.
2 Samuel 7,16 Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid."

Dette løfte gentages flere gange i Bibelen;

Jeremias 33,17 For dette siger Herren: Der skal aldrig mangle en af Davids slægt på Israels trone.
Jeremias 33,18 Og der skal aldrig mangle en levitpræst til at træde frem for mig og bringe brændoffer, afgrødeoffer og slagtoffer.

Salme 89,4 "Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min tjener:
Salme 89,5 Til evig tid grundfæster jeg din slægt, bygger din trone i slægt efter slægt."

Men hvordan gik det?

Gud blev hurtigt vred på Salomon, fordi Salomon dyrkede andre guder. Men Gud var bundet af sin evige ed, så for Davids skyld, lod Gud Davids sønnesøn beholde en enkelt af Israels tolv stammer.

1 Kongebog 11,11 Og Herren sagde til Salomo: "Fordi du bærer dig sådan ad og ikke holder min pagt og mine love, som jeg har pålagt dig, vil jeg rive kongeriget fra dig og give det til en, der er i din tjeneste.
1 Kongebog 11,12 For din far Davids skyld gør jeg det dog ikke, så længe du lever, men jeg vil rive det fra din søn.
1 Kongebog 11,13 Jeg vil heller ikke rive hele riget fra dig; for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by jeg har udvalgt, vil jeg give din søn én stamme."

Og da tiden kom til at tage det meste af riget fra Davids sønnesøn, gentog Gud, at hans tjener David altid skulle have en lampe for hans (Guds) ansigt i Jerusalem.

1 Kongebog 11,31 og sagde til Jeroboam: "Tag ti stykker, for dette siger Herren, Israels Gud: Jeg river kongeriget fra Salomo og giver dig de ti stammer;
1 Kongebog 11,32 den ene stamme skal han beholde for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer.
[.. .. ..] [. . .]
1 Kongebog 11,34 Men jeg vil ikke tage hele kongedømmet fra ham; jeg vil lade ham være fyrste, så længe han lever, for min tjener Davids skyld, ham som jeg udvalgte, fordi han holdt mine befalinger og love.
1 Kongebog 11,35 Men jeg vil tage kongeriget fra hans søn og give det til dig, de ti stammer.
1 Kongebog 11,36 Jeg vil give hans søn én stamme, for at min tjener David altid skal have en lampe for mit ansigt i Jerusalem, den by jeg har udvalgt til at sætte mit navn på.

Davids rige var nu reduceret til stammen Juda omkring Jerusalem (stammen Levi var præster og tilhørte Gud). Davids efterkommere viste sig at være nogle vantro Gudsfornægtere, men Gud holdt fast i, at David for evigt skulle have en lampe i Jerusalem. David havde kun begået en enkelt synd:

1 Kongebog 15,4 Dog for Davids skyld gav Herren hans Gud ham en lampe i Jerusalem og indsatte hans søn efter ham og lod Jerusalem bestå,
1 Kongebog 15,5 fordi David havde gjort, hvad der var ret i Herrens øjne, og hele sit liv ikke var veget fra noget af det, han havde befalet ham - bortset fra det, der skete med hittitten Urias.

Og Davids lampe brændte videre generation efter generation i det stærkt reducerede kongerige:

2 Kongebog 8,19 Men for sin tjener Davids skyld ville Herren ikke ødelægge Juda; han havde jo lovet ham, at han altid skulle have en lampe for Herrens ansigt.

Herrens engel hugger 185.000 mænd ned for Davids skyld.
Sankerib

Mange generationer senere dræbte Gud 185.000 angribere for Davids skyld (billedet til højre):

2 Kongebog 19,34 Jeg beskytter denne by og frelser den, for min og min tjener Davids skyld.
2 Kongebog 19,35 Samme nat gik Herrens engel ud, og i assyrernes lejr dræbte han 185.000 mand; da det blev morgen, lå de alle døde.

2 Kongebog 20,6 Jeg giver dig endnu femten år at leve i, og jeg vil redde dig og denne by fra assyrerkongen; ja, jeg beskytter denne by for min og min tjener Davids skyld."

Men da en af Davids efterkommere, Manasse, opstillede afguder i Guds eget tempel, hvor Gud selv bor, blev det for meget.

2 Kongebog 21,7 Og han opstillede Ashera-billedet, han havde lavet, i det tempel, om hvilket Herren havde sagt til David og til hans søn Salomo: "På dette tempel og på Jerusalem, som jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer, vil jeg sætte mit navn til evig tid;
[.. .. ..] [. . .]
2 Kongebog 21,12 Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg bringer en ulykke over Jerusalem og Juda, som skal få det til at runge i ørerne på alle, der hører om det.
[.. .. ..] [. . .]
2 Kongebog 21,14 Jeg forkaster den sidste rest af mit ejendomsfolk og giver dem i deres fjenders hånd. De bliver gjort til bytte og udplyndres af alle deres fjender,

Kong Manasse blev ikke tilgivet, og selvom der gik flere generationer, før Jerusalem endelig faldt, Guds første tempel blev revet ned, og den sidste rest af israelere blev ført i fangenskab i Babylon, placerer Bibelen entydigt ansvaret på Manasse:

2 Kongebog 24,3 Det var helt efter Herrens befaling, at det gik Juda sådan; han ville fjerne det fra sine øjne på grund af alle de synder, Manasse havde begået,
2 Kongebog 24,4 og især på grund af det uskyldige blod, som han havde udgydt. Han havde fyldt Jerusalem med uskyldigt blod, og det ville Herren ikke tilgive.

Så var det slut med Davidsriget. Længere varede evigheden ikke.

Kristen bortforklaring #1

Man kan som altid skyde skylden på de onde jøder. De svigtede Gud og påkaldte sig derfor deres egen straf. Derfor var det slut med evigheden.

Det er dog en billig forklaring. Gud er alvidende, og han havde lovet at retlede sit folk. Som han sagde til David: »Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag« (2 Samuel 7,14, citeret foroven).

Hvis vi kigger på resten af den salme, vi har citeret, er det netop, hvad han lover: »hvis de bryder mine love og ikke holder mine befalinger, så straffer jeg deres overtrædelse«:

Salmernes Bog 89,29 Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid, min pagt med ham står fast.
Salmernes Bog 89,30 Jeg lader hans slægt bestå for evigt, hans trone, så længe himlen er til.
Salmernes Bog 89,31 Hvis hans sønner svigter min lov og ikke følger mine bud,
Salmernes Bog 89,32 hvis de bryder mine love og ikke holder mine befalinger,
Salmernes Bog 89,33 så straffer jeg deres overtrædelse med stok, deres synd med slag.
Salmernes Bog 89,34 Men min troskab mod ham bryder jeg ikke, jeg svigter ikke min trofasthed.
Salmernes Bog 89,35 Jeg bryder ikke min pagt, jeg ændrer ikke, hvad jeg har lovet.
Salmernes Bog 89,36 Dette sværger jeg ved min hellighed: jeg svigter aldrig David.
Salmernes Bog 89,37 Hans slægt skal vare til evig tid, som solen skal hans trone bestå for mit ansigt;
Salmernes Bog 89,38 den grundfæstes for evigt som månen, står fast, så længe himlen er til. Sela

Kristen bortforklaring #2

Man kan påstå, at Davids rige er et "åndeligt kongerige", der nu regeres af Davidssønnen, Jesus, fra hans trone oppe i himlen.

Men denne bortforklaring ignorerer stort set alle de vers, vi lige har kigget på. Igen og igen ser vi, hvordan Gud beskytter den fysiske by Jerusalem på grund af sit løfte til David.

Kristen bortforklaring #3

I Det Nye Testamente er David udnævnt til profet, og når Gud talte om »en af dine efterkommere […] han skal være min søn«, så var det ikke Salomon, han mente, men Davidssønnen, Jesus.

Apost. G. 2,29 Brødre, om patriarken David kan jeg ligeud sige til jer, at han er både død og begravet, og hans gravsted er hos os den dag i dag.
Apost. G. 2,30 Eftersom han var profet og vidste, at Gud med ed havde tilsvoret ham, at en af hans efterkommere skulle sidde på hans trone,

Denne bortforklaring ignorerer, at Gud tilføjede: »Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag« (2 Samuel 7,14, citeret foroven). Hvordan skulle Jesus kunne forbryde sig mod Gud, når Jesus er den samme som Gud, og Jesus var uden synd?

Andre steder skærer Gud ud i pap, at den søn, han stifter sin evige pagt med, er Salomon:

1 Krønike 22,9 Men du skal få en søn. Han skal være en fredens mand; jeg vil skaffe ham fred for alle hans fjender på alle sider. Han skal hedde Salomo, for i hans dage vil jeg sende fred og ro over Israel.
1 Krønike 22,10 Han skal bygge et hus for mit navn; han skal være min søn, og jeg vil være hans fader. Jeg vil grundfæste hans kongetrone i Israel til evig tid.'

Kristen bortforklaring #4

Man kan påstå, at Jesus har retableret Davidsriget, der nu vil vare for evigt.

Men hvad så med de ca. 600 år, der gik fra Jerusalems fald til Jesus' fødsel. Dér var der et stort hul i evigheden.

Og hvad med Jeremias' ord om, at »der skal aldrig mangle en levitpræst til at træde frem for mig og bringe brændoffer, afgrødeoffer og slagtoffer«. Det er vist et par år siden, vi sidst har set levitpræsterne bære brændoffer, afgrødeoffer og slagtoffer frem på templet i Jerusalem.

Vi må erkende, at Jesus ikke sidder på Davids trone.

Venstre Højre

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: 1 og 2 Samuelsbog, 1 og 2 Kongebog, Salmernes Bog, Jeremias, Apostlenes Gerninger, GT kontra NT


Op til sektion om Selvmodsigelser