Hvaba?? Gør Gud forskel på folk? Hvaba??

Gud ser til Abel og hans offergave, mens han ignorerer Kain.
Abels offer

Peter og Paulus var uenige om mange ting, men hvis der var én ting, de var enige om, var det, at »Gud gør ikke forskel på nogen«:

Apost. G. 10,34 Så tog Peter ordet og sagde: "Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen,
Apost. G. 10,35 men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed.

Romerne 2,11 For Gud gør ikke forskel på nogen.

Men faktisk har Gud gjort forskel på folk lige fra starten af. Han så til Abel og hans offergave, mens han ikke så til Kain og hans offergave:

1 Mosebog 4,4 medens Abel bragte en Gave af sin Hjords førstefødte og deres Fedme. Og HERREN så til Abel og hans Offergave,
1 Mosebog 4,5 men til Kain og hans Offergave så han ikke. Kain blev da såre vred og gik med sænket Hoved.
(Den forrige danske oversættelse)

Resultatet af denne forskelsbehandling kender vi alt for godt.

Kristne bortforklaringer

I oversættelsen fra 1992 har Bibelselskabet ændret teksten. Gud "tager imod" det ene offer, men "tager ikke imod" det andet. Derimod er personerne Kain og Abel fjernet fra teksten.

1 Mosebog 4,4 Også Abel bragte en offergave, fedtstykkerne af sit småkvægs førstefødte. Herren tog imod Abels offergave,
1 Mosebog 4,5 men Kains offergave tog han ikke imod. Så blev Kain meget vred og gik med sænket hoved.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Venstre Højre

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: 1 Mosebog, Apostlenes Gerninger, Romerne, Paulus, Forfalskninger


Op til sektion om Selvmodsigelser