Vi har før set på, hvordan Den højeste gud gav Israel til Herren.
Lad os denne gang kigge på, hvordan "den Højeste" valgte at fordele hele verden.
5 Mosebog 32,8 Da den Højeste fordelte folkene, da han skilte menneskene fra hinanden, fastsatte han folkenes områder efter tallet på gudssønnerne.
Verden blev opdelt efter antallet af "gudssønnerne". Jamen, hvor mange guder er der?
Den forrige oversættelse var lidt anderledes:
5 Mosebog 32,8 Da den Højeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes Børn, bestemte han Folkenes Grænser efter Tallet på Guds Sønner,
(Den forrige danske oversættelse)
"Guds sønner". Så der altså kun én Gud, men hvor mange sønner har han? Er det ikke Jesus, der er Guds søn?
Oversættelsen fra 1919 har en helt tredje "fordelingsnøgle":
5 Mosebog 32,8 Der den Højeste uddelte Arv iblandt Folkene, der han adskilte Menneskenes Børn, da satte han Folkenes Landemærker efter Israels Børns Tal.
(Dansk oversættelse fra 1919)
I denne tredje version blev verden fordelt efter tallet på Israels børn. Men det giver slet ikke mening.
Denne adskillelse af folkeslagene, som verset hentyder til, er formentlig sket, dengang Gud forvirrede folk ved Babelstårnet, men dengang var der ikke noget, der hed Israel. Uanset, om "Israel" er betegnelse for landet, eller for Jakob, der også hed Israel, er der ingen ræson i at fordele verden efter Israels børn, mange hundrede år før Israel og Israels børn blev født.
Og selvom vi forestiller os, at "den Højeste" er ekstremt fremsynet, og at han ved, hvor mange børn Israel en gang i fremtiden vil have, gør det ikke sagen meget bedre. Der er måske en sammenhæng mellem, at der traditionelt er 70 hedenske folkeslag med hvert sit sprog, og at Jakob tog til Egypten med sine 70 efterkommere, men hvor er logikken i de to tal? Hvorfor skulle "den Højeste" fordele hele verdens folkeslag efter, hvor mange efterkommere Jakob/Israel ville have på et bestemt tidspunkt mange hundrede år senere? Hvorfor så ikke tage antallet af Israels børn, da de forlod Egypten, så der ville være 2.502.200 lande?
Lad os tage en sidste variant:
5 Mosebog 32,8 When the Most High gave the nations their inheritance, when he divided up humankind, he set the boundaries of the peoples, according to the number of the heavenly assembly.
(New English Translation (NET))
I denne variant er verden blevet fordelt efter "den himmelske forsamling". De fleste manuskripter i den græske teksttradition, Septuaginta, siger nemlig: "aggelôn theou", Guds engle (5 Mosebog 32,8). Dette er ud fra en forestilling om, at hvert land har haft sin egen skytsengel (Siraks Bog 17,17). Man ser lidt af dette koncept i Daniels Bog, hvor der er en "fyrste over perserriget" (Daniel 10,13; 10,20) og grækenland (Daniel 10,20), mens jødernes fyrste er (ærkeenglen) Mikael (Daniel 10,13; 10,21; 12,1).
Så hvordan er verdens lande blevet fordelt? Efter antallet af gudssønner, Guds sønner, Israels sønner eller Guds engle?
Tjek evt. verset med konkordansen.
Mærker: 1 Mosebog, 5 Mosebog, Daniel, Apokryfer, Septuaginta