Esajas kapitel 7 - 9 indeholder en masse pragtfulde profetier om Jesus. F.eks. Immanuelstegnet og Folkeslagenes Galilæa.
Her er en mere, som Bibelselskabet giver overskriften »Davidssønnens fødsel«:
Esajas 9,2 Du gør jubelen stærk, du gør glæden stor; de glæder sig for dit ansigt, som man glæder sig over høsten, som man jubler, når man deler byttet.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Jubel og glæde! Men Jehovas Vidner skriver ikke "jubelen"; de skriver "nationen":
Esajas 9,3 Du har gjort nationen folkerig; du har gjort fryden stor for den. De har frydet sig for dit ansigt som man fryder sig i høsttiden, som de der jubler når de deler byttet.
(Jehovas Vidner / Ny Verden)
Og de gamle Bibler er endnu værre. De siger, at Jesus ikke gør glæden stor
Esajas 9,3 Du formerer Folket, hvis Glæde du ikke havde gjort stor; de glæde sig for dit Ansigt, ligesom Glæden er om Høsten, ligesom man fryder sig, naar man uddeler Bytte.
(Dansk oversættelse fra 1919)
Jubel eller nation? Glæde eller ej? Hvilken variant af profetien skal Jesus opfylde?
Jøderne mener selvfølgelig ikke, at teksten handler om Jesus, men de har et problem med, at den hebraiske tekst har åbenlyse fejl. Teksten siger nemlig rent faktisk, at personen ikke har bragt glæde (se f.eks. King James Bibel fra 1611), hvilket ikke giver mening, især fordi verset straks fortsætter: »de glæde sig for dit Ansigt«.
Når den slags åbenlyse fejl kunne rettes med enkelte bogstaver (konsonanter), gjorde masoreterne det, at de kaldte det forkerte ord for "ketiv" (det, som der står), og skrev deres forslag til en bedre tekst i marginen, som blev kaldt "qere" (det, som læses).
I det aktuelle tilfælde mente masoreterne, at ordet "lo' " (der betyder "ikke") var forkert, og at der skulle have stået "lo", der betyder "til ham" eller i dette tilfælde "for den": »du har gjort fryden stor for den« (dvs. for nationen).
Men alt dette viser jo bare, at jøderne for længst har erkendt, at der står masser af vrøvl i de hellige tekster.
Den samme fejl med "lo' " og "lo" optræder fire andre steder i Bibelen, bl.a. i Esajas 49,5 og 63,9.
En del oversættelser "forbedrer" teksten endnu mere. De foreslår, at "hagoy lo" ("nationen, for den") skulle stå i ét ord: "haggilah" ("jubelen"). Dermed bliver verset symmetrisk med "jubel" i begge ender: »Du gør jubelen stærk, […] som man jubler, når man deler byttet«.
Denne løsning er ikke så udbredt, men Bibelselskabet benyttede den tydeligvis i 1992: »Du gør jubelen stærk« (citeret foroven) og i den forrige oversættelse.
Mærker: Esajas, GT kontra NT, Forfalskninger