Stor glæde eller fortvivlelse? Stor glæde eller fortvivlelse? 
|
Her vil vi se på de store linier i forbindelse med opstandelsen: En eller flere kvinder kommer til graven og møder en eller flere engle eller mænd. Kort efter møder de den opstandne Jesus:
Ifølge Matthæus forlader kvinderne englen med "stor glæde", og da de møder Jesus omfavner de ham straks.
Matthæus 28,5 Men englen sagde til kvinderne: "Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede.
Matthæus 28,6 Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå.
Matthæus 28,7 Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det."
Matthæus 28,8 Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.
Matthæus 28,9 Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et "God morgen!" Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham.
I Johannesevangeliet er Maria Magdalene derimod så fortvivlet, at hun ikke kan kende Jesus igen.
Johannes 20,11 Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven
Johannes 20,12 og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne.
Johannes 20,13 De sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du?" Hun svarede: "De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham."
Johannes 20,14 Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus.
Johannes 20,15 Jesus sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?" Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: "Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham."
Der er utallige selvmodsigelser i forbindelse med korsfæstelsen og genopstandelsen. Mange kristne vil forsøge at negligere disse modsigelser. Det påstås, at den enkelte evangelist fortæller, hvad han har set, men at han måske har taget fejl af tidspunktet eller antallet af engle og mænd eller har glemt, om Maria Magdalene var alene eller sammen med en eller flere kvinder, eller om det var lørdag aften eller søndag morgen.
Men problemet med de to historier, der er citeret foroven, er ikke så meget de små detaljer som, at den ene version har én engel og to kvinder, mens den anden har to engle og en kvinde.
De to historier er simpelthen grundlæggende forskellige:
I den ene historie beroliger englen kvinderne: »Frygt ikke!«, og han fortæller, at Jesus er genopstået: »han er opstået, som han har sagt […] Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham«
Kvinder forlader graven med "stor glæde", og englens glade budskab bliver straks bekræftet, da de ser Jesus, som de omgående genkender og omfavner.
I den anden historie giver englene ingen information, de stiller bare et dumt spørgsmål: »Kvinde, hvorfor græder du?«. Maria Magdalene får ingen beroligelse, men er tydeligvis oprørt: »De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham«.
Englene forsvinder, og Jesus gentager englenes dumme spørgsmål: »Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?«. Maria Magdalene er ikke beroliget, og hun kan ikke genkende Jesus: »Hun mente, det var havemanden«. Hun har ikke fået noget at vide om, at Jesus skulle være genopstået. Hun ved bare, at graven er tom, og hun spørger Jesus, om det er ham, der har fjernet liget: »Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham«.
Ville Maria føle "stor glæde", hvis hun troede, at Jesus' lig var blevet stjålet? Og Hvorfor skulle hun tro, liget var stjålet, hvis hun lige havde mødt den opstandne Jesus?