På hvilket tidspunkt forlod jøderne Egypten? På hvilket tidspunkt forlod jøderne Egypten? 
|
Historien om barnemordet på de egyptiske førstefødte fortælles i hæsblæsende tempo: »Ved midnat dræbte Herren alle førstefødte i Egypten« (2 Mosebog 12,29) »Den nat stod Farao og alle hans hoffolk op« (12,30), så Moses måtte se Farao igen, »Da tilkaldte Farao Moses og Aron om natten« (12,31).
Egypterne havde fået nok: »Egypterne skyndede på folket« (2 Mosebog 12,33), så allerede inden surdejen nåede at blive klar til morgenbrødet, »Folket tog dejen, før den var syrnet« (2 Mosebog 12,34), måtte Gud føre sit folk ud af landet om natten:
5 Mosebog 16,1 Giv agt på måneden abib, og hold påske for Herren din Gud; for i måneden abib førte Herren din Gud dig ud af Egypten om natten.
Flugten om natten er en hjørnesten i jødisk selvforståelse. Påsken skal være en vågenat, slægt efter slægt (2 Mosebog 12,42), og påskemåltidet skal indtages fuldt påklædt og i hast (2 Mosebog 12,11). Vi ser en gentagelse af historien i Matthæusevangeliet, hvor den hellige familie flygter fra Egypten om natten: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land« (Matthæus 2,19-21).
Men Gud har åbenbart glemt, at han selv havde forbudt dem at gå uden for deres hjem om natten:
2 Mosebog 12,22 Tag så et bundt isop, dyp det i blodet i skålen, og stryg noget af blodet fra skålen på overliggeren og på de to dørstolper. Ingen af jer må gå ud af sit hus, før det bliver morgen.
Jøderne praler selv af, hvordan de tog ud »dagen efter påsken« — altså om dagen — »for øjnene af alle egypterne« — altså ikke i nattens mulm og mørke. Egypterne var i færd med at begrave deres døde børn, og det gjorde de formentlig om dagen:
4 Mosebog 33,3 De brød op fra Ramses i den første måned, på den femtende dag i den første måned; dagen efter påsken drog israelitterne uforfærdet af sted for øjnene af alle egypterne.
4 Mosebog 33,4 Egypterne var i færd med at begrave alle deres førstefødte, som Herren dræbte, da han iværksatte sine straffedomme over deres guder.
Så hvad mener Gud i grunden? Skete det ved midnat, eller ventede han til om morgenen, eller var det ved højlys dag?
Ingen af delene, for ifølge Gud var det ved solnedgang, det skete:
5 Mosebog 16,6 Kun på det sted, Herren din Gud udvælger til bolig for sit navn, må du slagte påskelammet, om aftenen, ved solnedgang, det tidspunkt da du drog ud af Egypten.
Med hensyn til Guds ord i 5. Mosebog kan man forsøge at fortolke formuleringen: »det tidspunkt da du drog ud af Egypten«. Der må jo have gået lidt tid, fra de havde forladt Farao, stoppede i Sukkot, og flygtede gennem Det Røde Hav, før de var helt ude af Egypten. Måske hentyder Gud ikke til påskenatten i Egypten, men til en solnedgang flere dage senere på flugtruten? Det vil gøre Guds ord til intetsigende vås, men hellere det end at indrømme, Gud modsiger sig selv.
Men Gud kæder netop tidspunktet sammen med slagtningen af påskeofferet, og ikke med en senere dato: »må du slagte påskelammet, om aftenen, ved solnedgang, det tidspunkt da du drog ud af Egypten«.
Stadig med hensyn til 5. Mosebog ændrer den berygtede NIV-Bibel ordene til »on the anniversary«:
5 Mosebog 16,6 except in the place he will choose as a dwelling for his Name. There you must sacrifice the Passover in the evening, when the sun goes down, on the anniversary of your departure from Egypt.
(New International Version, NIV)
En fodnote angiver den korrekte oversættelse: »Or down, at the time of day«.
Mærker: 2 Mosebog, 4 Mosebog, 5 Mosebog, Firekildehypotesen, Udvandringen fra Egypten