Zebulons grænser

Zebulon var en af Israels tolv stammer. Ifølge Bibelen skulle deres territorium være ved havet:

1 Mosebog 49,13 Zebulon bor ved havets kyst; han bor ved skibenes kyst, helt oppe ved Sidon.

Ordene er svære at misforstå: Hav, kyst, skibe og kyst. Helt op til kystbyen Sidon.

Men da de 12 stammer fordelte det hellige land, fik Zebulon et meget lille område:

Josva 19,10 Det tredje lod faldt på zebulonitterne, slægt for slægt. Det område, de fik i eje, strakte sig til Sarid.
Josva 19,11 Deres grænse går mod vest op til Mar'ala, lige forbi Dabbeshet og bækken, der løber øst om Jokneam.
Josva 19,12 Fra Sarid bøjer den om mod øst, hvor solen står op, hen mod Kislot-Tabors område, fortsætter til Daberat, op til Jafia,

Som man ser af ovenstående (og af kortet til højre), blev der ikke ret meget hav-udsigt til Zebulon:

Matthæus 4,13 Men han forlod Nazaret og kom og bosatte sig i Kapernaum ved søen, i Zebulons og Naftalis land,
Matthæus 4,14 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
Matthæus 4,15 Zebulons land og Naftalis land, Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan og Folkeslagenes Galilæa,

Og det gjorde han for at opfylde en profeti om at bringe "ære" over Zebulons land:

Esajas 8,23 Dog skal der ikke være mørke for landet, som nu er i trængsel. Som Herren tidligere bragte skam over Zebulons land og Naftalis land, bringer han i fremtiden ære over Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan og Folkeslagenes Galilæa.

Hvorfor påstår den første profeti, at Zebulon skal ligge ved havet? Og hvordan kan Zebulons land få "ære", ved at Jesus åbner et tømrerværksted i Kapernaum, når Kapernaum ikke ligger ved Zebulon?

Man kan smyge sig ud af mange problemer ved at pointere, at mange af stednavnene i Bibelen er ukendte. Derfor er der ingen, der ved, præcis hvor Zebulons grænser gik. På samme måde kan fantasibyen Kapernaum have ligget både i Naftali og Zebulon, eller for den sags skyld på Månen.

Det er korrekt, at mange af disse stednavne sikkert er fri fantasi, men på kortet til højre er Jokneam indtegnet, og en trekant markerer Tabor-bjerget. Det markerer grænserne mod vest og øst.

Med hensyn til, at Zebulon ikke ligger ved havet, har John Gill(1) den smarte idé, at udnævne Galilæas Sø til et hav:

Zebulun shall dwell at the haven of the sea,.... Of the sea of Galilee, sometimes called the sea of Tiberias and of Gennesaret; and of the Mediterranean sea; and accordingly we find that the border of this tribe, when settled in the land of Canaan, was toward the sea, Jos_19:10 and this was done, not at the discretion of Joshua, or at the choice of this tribe, but by lot; and which shows that Jacob said this under a spirit of prophecy, and which had its fulfilment two hundred years after; and is a full proof of the prescience and providence of God;
(Fremhævelse i original)

Det ene problem ved denne bortforklaring er, at Zebulon, som det fremgår af kortet, heller ikke rører Galilæas Sø (området blev jo begrænset af Tabor-bjerget).

Det andet problem er, at profetien sagde, at området skulle gå »helt oppe ved Sidon«. Sidon ligger ved Middelhavs-kysten allerøverst på kortet til højre, så vi kommer ikke uden om, at Zebulon skulle ligge ved Middelhavet.

Med hensyn til, at Zebulon ikke ligger ved Sidon, har Gill en anden forklaring: Sidon skal forstås meget bredt som hele Fønikien:

and his border shall be unto Zidon; not the city Zidon, for the tribe of Zebulun reached no further than Carmel, as Josephus observes; "the Zebulunites (says he) obtained the land from Carmel, and the sea to the lake of Gennesaret." Now Carmel was forty miles at least from Zidon; but Phoenicia is meant, of which Zidon was the chief city;
(Fremhævelse i original)

Gill mener, at Zebulon gik hen til det syd-østligste hjørne af det gamle Fønikien, men altså langt fra kysten og endnu længere fra byen Sidon: Så når profetien siger »havets kyst; […] skibenes kyst«, fortolker Gill det som helt østpå ved Galilæas Sø, og når profetien fortsætter: »helt oppe ved Sidon«, menes der nu helt vestpå, men dog stadig langt fra havet.

Yderligere selvmodsigelser

John Gill (1697 - 1771). Engelsk baptist. Forfatter af John Gills Exposition of the Entire Bible.

For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.