Hvaba?? Folkemord og Gedehamse Hvaba??

2 Mosebog 23,28: "Jeg vil sende Gedehamse foran dig, og de skal drive Hivviterne, Kana'anæerne og Hetiterne bort foran dig."
Gedehamse

gedehams Problemet med det Forjættede Land var, at der allerede boede en masse mennesker i forvejen. Da Moses mødte Gud i den brændende tornebusk, fik han at vide, at Gud ville føre jøderne til det land, »hvor kana'anæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne bor«:

gedehams 2 Mosebog 3,8 og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, et land der flyder med mælk og honning, dér hvor kana'anæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne bor.

gedehams 2 Mosebog 3,17 og jeg har besluttet at føre jer bort fra lidelsen i Egypten, til kana'anæernes, hittitternes, amoritternes, perizzitternes, hivvitternes og jebusitternes land, et land der flyder med mælk og honning.'

gedehams Gud fik en engel til at gå foran inde i en skysøjle som en beskyttelse. Denne engel skulle udrydde de stakkels folkeslag, der havde været så uheldige at bo i det Forjættede Land, før Gud forjættede det til jøderne.

2 Mosebog 33,2 Jeg vil sende en engel foran dig, og jeg vil fordrive kana'anæerne, amoritterne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne.

gedehamsOg hvis ikke englen kunne finde ud af det, så ville Gud sørge for, at englen fik hjælp af gedehamse (billedet til højre):

gedehams 2 Mosebog 23,23 Ja, min Engel skal drage foran dig og føre dig til Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hivviterne og Jebusiterne, og jeg vil udrydde dem.
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 23,28 Jeg vil sende Gedehamse foran dig, og de skal drive Hivviterne, Kana'anæerne og Hetiterne bort foran dig.
(Dansk oversættelse fra 1931)

Og hvis ikke englen og gedehamsene skulle være nok, så skulle Gud nok selv tage affære:

2 Mosebog 34,11 Hold alt det, jeg i dag befaler dig. Jeg vil drive amoritterne, kana'anæerne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne bort foran dig.

Sommetider tilføjede Gud endnu et folkeslag på listen, girgashitterne, så der ialt var syv folk, der er større og mægtigere end du, der skulle besejres af Gud og hans gedehamse:

gedehams 5 Mosebog 7,1 Når HERREN din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, og driver store Folk bort foran dig, Hetiterne, Girgasjiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Periiterne, Hivviterne og Jebusiterne, syv Folk, der er større og mægtigere end du,
[.. .. ..] [. . .]
5 Mosebog 7,20 Ja, også Gedehamse vil HERREN din Gud sende imod dem, indtil de, der er tilbage og holder sig skjult for dig, er udryddet.
(Dansk oversættelse fra 1931)

Disse seks/syv folkeslag skulle total-udryddes under erobringen af landet. Fordi de havde været så formastelige at bo i det Forjættede Land, »må du ikke lade en eneste beholde livet«. På Bibel-sprog hedder et folkemord: At »lægge band på dem«.

5 Mosebog 20,16 Men i de folks byer, som Herren din Gud vil give dig i eje, må du ikke lade en eneste beholde livet;
5 Mosebog 20,17 du skal lægge band på dem, på hittitterne, amoritterne, kana'anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, sådan som Herren din Gud har befalet dig.

Josva vælter Jerikos mure.
Josva vælter Jerikos mure

Da Josva indtog det forjættede land fra øst, gentog han Guds løfte. Nu skulle de få, alle kana'anæerne, hittitterne, hivvitterne, perizzitterne, girgashitterne, amoritterne og jebusitterne:

Josva 3,10 Han sagde: "Sådan skal I vide, at den levende Gud er iblandt jer, og at han vil drive kana'anæerne, hittitterne, hivvitterne, perizzitterne, girgashitterne, amoritterne og jebusitterne bort foran jer:

Efter en lang række massakrer, der alle ender med »der var ingen, der overlevede«, slår de seks/syv folkeslag sig sammen med Kong Jabin af Hasor. De bliver alle nedslagtede, og igen hedder det: »der var ingen, der overlevede«:

Josva 11,1 Da kong Jabin i Hasor hørte om dette, sendte han bud til kong Jobab i Madon, til kongen i Shimron, til kongen i Akshaf
Josva 11,2 og til kongerne i Bjerglandet nordpå, i Araba-lavningen syd for Kinneret, i Lavlandet og på Dors højdedrag vestpå,
Josva 11,3 til kana'anæerne i øst og i vest, til amoritterne, hittitterne, perizzitterne, til jebusitterne i Bjerglandet og til hivvitterne ved foden af Hermon i Mispas land.
[.. .. ..] [. . .]
Josva 11,8 Og Herren gav dem i israelitternes hånd; de slog dem og forfulgte dem helt til det store Sidon, til Misrefot-Majim og til Mispe-dalen i øst og huggede dem ned; der var ingen, der overlevede.

Kapitlet slutter med et tilbageblik. Hele landet er erobret, og der er fred:

Josva 11,23 Således erobrede Josva hele landet, ganske som Herren havde sagt til Moses, og Josva gav Israel det i eje; hver stamme fik sin del. Derefter var landet fri for krig.

Næste kapitel indeholder en liste over de mange besejrede folkefærd:

Josva 12,7 Dette er de konger i landet, som Josva og israelitterne besejrede vest for Jordan, fra Ba'al-Gad i Libanondalen til Det Nøgne Bjerg, som rejser sig mod Se'ir, og hvis land Josva gav Israels stammer i eje - hver stamme fik sin del -
Josva 12,8 i Bjerglandet, i Lavlandet, i Araba-lavningen, på Skråningerne, i Ørkenen og i Sydlandet, hittitterne, amoritterne, kana'anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne:

gedehams I et tilbageblik minder Josva om, hvordan Gud og hans gedehamse har udryddet de syv folkeslag:

gedehams Josva 24,11 Derpå gik I over Jordan og kom til Jeriko; og Indbyggerne i Jeriko, Amoriterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne angreb eder, men jeg gav dem i eders Hånd.
Josva 24,12 Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de tolv Amoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit Sværd eller din Bue.
(Dansk oversættelse fra 1931)

Grunden til, at alle disse folkeslag skulle myrdes var, at deres stamfar, der hed Kana'an, var søn af Kam, der var søn af Noa. Engang drak Noa sig beruset og faldt i søvn, men glemte at lukke sine bukser. Kam så sin fars tissemand, og derfor er alle Kana'ans efterkommere forbandede.

Spørg din præst for detaljer.

Fuld Noa

Det hellige land var erobret. Alle seks/syv folkeslag var udslettet. Guds ordre: »i de folks byer […] må du ikke lade en eneste beholde livet« var blevet opfyldt af utallige gentagelser af »der var ingen, der overlevede«.

Men i næste bog, Dommerbogen, starter de sejlivede patriarker forfra med at erobre det hellige land, som Josva og Guds gedehamse lige havde erobret.

Efter at Josva har indtaget den Hellige Land og dræbt samtlige indbyggere, erobret Jerusalem, dræbt Kong Jabin og brændt Hasor ned til grunden, total-ødelagt Horma igen, erobret Dan og erobret Hebron og Debir, er det nu op til de forlængst afdøde patriarker endnu engang at erobre, dræbe og nedbrænde byerne en gang til, med mindre beboerne havde jernvogne.

De seks/syv udryddede folkeslag genopstår fra de døde og er parat til at slås igen. Og hvor det i Josvabogen konstant hed: »der var ingen, der overlevede«, så hedder det nu konstant, at jøderne fik ikke fordrevet dem. For eksempel:

Dommerbogen 1,29 Efraim fik ikke fordrevet de kana'anæere, som boede i Gezer; kana'anæerne blev boende blandt dem i Gezer.

Nu kunne man tro, at Gud, hans engel og hans gedehamse havde svigtet, men nej: Det var med vilje, at Gud lod de seks/syv udryddede folkeslag blive i landet, for at sætte israelitterne på prøve.

Dommerbogen 3,1 Dette er de folk, som Herren lod blive boende for med dem at sætte alle de israelitter på prøve, som ikke havde oplevet krigene mod Kana'an.
Dommerbogen 3,2 Det gjorde han kun for at oplære israelitternes kommende slægter til krig, som de jo ikke tidligere havde oplevet.
[.. .. ..] [. . .]
Dommerbogen 3,5 Og israelitterne boede blandt kana'anæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne.

Og mange hundrede år senere, på Salomons tid, levede de stadigvæk. Disse folkeslag, som vi først hørte, at Josva havde nedslagtet, men som bagefter var genopstået, for at Gud kunne sætte israelitterne på prøve.

1 Kongebog 9,20 Alle dem, der var tilbage af amoritterne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, dem der ikke hørte til israelitterne,
1 Kongebog 9,21 efterkommerne af dem, der var tilbage i landet, som israelitterne ikke havde kunnet udrydde, dem udskrev Salomo til hoveriarbejdere, hvad de er den dag i dag.

Jesus kalder den kana'anæiske kvinde for en hund.
Den hedenske kvinde

Der står godt nok, at Salomon udskrev dem til hoveriarbejde; han var trods alt en mægtig sagnkonge. Men hvis han kunne udskrive dem til hoveriarbejde, hvorfor kunne han så ikke udrydde dem?

På Ezras tid levede de stadig. Nu er Guds hadeliste over afskyelige folkeslag blevet suppleret med ammonitter, moabitter, som Gud hader, og egyptere:

Ezra 9,1 Da de var færdige med det, kom stormændene til mig og sagde: "Folket Israel og præsterne og levitterne har ikke skilt sig ud fra folkene fra andre lande og deres afskyelige handlinger; det drejer sig om kana'anæerne, hittitterne, perizzitterne, jebusitterne, ammonitterne, moabitterne, egypterne og amoritterne.

Selvmodsigelsen fortsætter ind Det Nye Testamente. På den ene side roses Gud for udryddelsen af de syv folkeslag: »efter at han havde udryddet syv folkeslag i Kana'an« (Apostlenes Gerninger 13,18-19), men på den anden side er der stadig Kananæere: Jesus lufter sin indre svinehund overfor »en kana'anæisk kvinde« (Matthæus 15,22, billedet til højre), og en af hans tolv apostle hed »Simon Kananæer« (Markus 3,18).

Matthæus 15,22: Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: "Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon."
Markus 3,18: og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus' søn, og Thaddæus og Simon Kananæer
Apostlenes Gerninger 13,18: I næsten fyrre år sørgede han for dem i ørkenen,
Apostlenes Gerninger 13,19: og efter at han havde udryddet syv folkeslag i Kana'an, lod han dem tage deres land i besiddelse;

Så de seks/syv udryddede folkeslag levede og havde det godt. De var endnu sværere at udrydde end amalekitterne.

Og hvis ikke Gud og hans gedehamse har taget sig sammen, lever de endnu.

Kristne bortforklaringer

Den klassiske bortforklaring er, at jøderne har gjort et eller andet, der har skuffet Gud og hans gedehamse. Når jøderne ikke holder deres del af aftalen, behøver Gud heller ikke at holde sin.

Men Guds løfte var givet uden betingelser:

gedehams 5 Mosebog 9,4 Men når Herren din Gud jager dem væk foran dig, så sig ikke til dig selv, at det skyldes din egen retfærdighed, at Herren har ført dig ind i dette land, for at du skulle tage det i besiddelse; nej, det er på grund af disse folks uretfærdighed, at Herren driver dem bort foran dig.
5 Mosebog 9,5 Det skyldes ikke din egen retfærdighed og retskaffenhed, at du kommer ind i deres land og tager det i besiddelse; nej, på grund af disse folks uretfærdighed vil Herren din Gud drive dem bort foran dig, også for at holde det løfte, Herren gav dine fædre Abraham, Isak og Jakob.
5 Mosebog 9,6 Du skal vide, at det ikke skyldes din retfærdighed, at Herren din Gud giver dig dette herlige land i eje, for du er et stivnakket folk!

På bare tre vers gentager Gud tre gange, at jøderne ikke skulle få landet på grund af egen fortjeneste. De var et stivnakket folk! Jøderne skulle have landet, fordi Gud havde givet et betingelsesløst løfte til Abraham, Isak og Jakob.

Venstre Højre

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: 2 Mosebog, 5 Mosebog, Josva, Dommerbogen, 1 og 2 Kongebog, Ezra, Matthæus, Markus, Udvandringen fra Egypten, GT kontra NT


Op til sektion om Selvmodsigelser