Hvaba?? Ukendskab til Loven Hvaba??

"Du er blevet fundet skyldig af byens ældste i at udtale navnet på vores Herre, og således som blasfemiker skal du stenes til døde".
Life of Brian

I Tredje Mosebog brugte en "halvblods" israelit Herrens navn til en forbandelse:

3 Mosebog 24,11 Da bespottede den israelitiske kvindes søn Herrens navn med en forbandelse, og man førte ham til Moses. Hans mor hed Shelomit og var datter af Dibri af Dans stamme.
3 Mosebog 24,12 De holdt ham i forvaring, indtil de fik en afgørelse fra Herren.
3 Mosebog 24,13 Og Herren sagde til Moses:
[.. .. ..] [...]
3 Mosebog 24,16 Den, der bespotter Herrens navn, skal lide døden; hele menigheden skal stene ham. Hvad enten det er en fremmed eller en af landets egne, skal han lide døden, fordi han bespottede navnet.

Manden blev "holdt i forvaring", til de fik »en afgørelse fra Herren« (24,12), og »Herren sagde til Moses« (24,13), at synderen »skal lide døden« (24,16). Men hvad var problemet? Moses havde jo forlængst nedskrevet et forbud imod at misbruge Herrens navn (billedet til højre). Det er faktisk et af De Ti Bud:

2 Mosebog 20,7 Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!
(Den forrige danske oversættelse)

Hvorfor behøvede jøderne at forstyrre Gud for at få "en afgørelse", når der allerede var tydelige ordrer i Moseloven?

4 Mosebog 15,34: "[…] for der var ingen afgørelse om, hvad der skulle gøres ved ham."
Til venstre ser man manden samle brænde; i midten ser man, hvad "Guds afgørelse" blev.
Stening

Eksemplet er ikke enestående; her er et mere:

I Fjerde Mosebog bliver en mand fanget på fersk gerning, mens han samler brænde på sabbatsdagen:

4 Mosebog 15,32 Mens israelitterne var i ørkenen, opdagede de en mand, der samlede brænde på sabbatsdagen.
4 Mosebog 15,33 De, der traf ham i færd med at samle brænde, førte ham til Moses og Aron og hele menigheden.
4 Mosebog 15,34 De holdt ham i forvaring, for der var ingen afgørelse om, hvad der skulle gøres ved ham.
4 Mosebog 15,35 Herren sagde til Moses: "Manden skal lide døden! Lad hele menigheden stene ham uden for lejren."
4 Mosebog 15,36 Så førte de ham uden for lejren og stenede ham til døde, sådan som Herren havde befalet Moses.

For det første konstaterer vi, at dette skete, »Mens israelitterne var i ørkenen«, hvilket er en underlig formulering, hvis Mosebøgerne skal forestille at være skrevet af Moses. Som bekendt kom Moses aldrig ind i Det Hellige Land.

Men værre er det, at de igen behøvede at holde synderen "i forvaring" og spørge Gud til råds, før de kunne slå synderen ihjel: »for der var ingen afgørelse om, hvad der skulle gøres ved ham«. Moses havde jo modtaget og nedskrevet en meget tydelig "afgørelse" allerede to Mosebøger forinden:

2 Mosebog 31,14 I skal holde sabbatten, for den er hellig for jer. Den, som vanhelliger den, skal lide døden; enhver, som udfører arbejde på den, skal udryddes fra sit folk.
2 Mosebog 31,15 I seks dage må der udføres arbejde, men på den syvende dag skal der være fuldstændig hvile; den er hellig for Herren. Enhver, der udfører arbejde på sabbatsdagen, skal lide døden.

Det var faktisk det allersidste Gud sagde, før han gav Moses de to stentavler. Hvilken del af »skal lide døden« var det mon, Moses ikke forstod?

Kort sagt var Moses og resten af jøderne fuldstændig uvidende om, hvad der står i Moseloven. Ligesom dengang Moses fejrede den nye lov med stenstøtter og brændofre.

Kristne bortforklaringer

Man kan indvende, at selvom Moses udmærket vidste, hvad han havde skrevet i 2 Mosebog, så var han alligevel tilbageholdende med at eksekvere en dødsstraf for den slags latterlige bagateller.

Men sådan en bortforklaring er stort set i modstrid med resten af Mosebøgerne, hvor den sagtmodige Moses nedslagter folk til højre og venstre. F.eks. var han næppe kommet ned af bjerget med De Ti Bud, hvor der stod 'Du må ikke begå drab', før han beordrede et massemord på 3.000 israelitter.

Venstre Højre

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: 2 Mosebog, 3 Mosebog, 4 Mosebog, Firekildehypotesen, De Ti Bud


Op til sektion om Selvmodsigelser