Moses' sejrssang Moses' sejrssang 
|
Da Moses var færdig med at kløve Det Røde Hav, samlede vandet sig igen, så Farao druknede med alle Faraos heste og vogne.
Moses og israelitterne glæder sig over deres fjenders ulykke, og de synger Sejrssangen:
2 Mosebog 15,1 Da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren: Jeg vil synge for Herren, for han er højt ophøjet, heste og ryttere styrtede han i havet.
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 15,14 Folkeslagene rystede, da de hørte det. Filistæas indbyggere vred sig i veer,
2 Mosebog 15,15 Edoms høvdinge blev forfærdede, Moabs mægtige blev grebet af rædsel, alle Kana'ans indbyggere skælvede i angst.
2 Mosebog 15,16 De blev grebet af skræk og rædsel, for din arms magt blev de stumme som sten, da dit folk drog frem, Herre, da det folk drog frem, som du havde vundet.
2 Mosebog 15,17 Du førte dem ind og plantede dem på det bjerg, du ejer, det sted, du har gjort til din bolig, Herre, den helligdom, dine hænder har grundfæstet, Herre.
For det første giver det ikke mening, at Moses og israelitterne næppe har rystet vandet ud af buksebenene, før de synger, at »Folkeslagene rystede, da de hørte det«. Hvordan skulle indbyggerne i Filistæa, Edom, Moab og Kana'an på mindre end et døgn vide, hvad der var sket ude i ørkenen, og blive grebet af rædsel?
Værre er det, når Moses og israelitterne står ude i ørkenen og priser Gud for at have "plantet" dem på »det bjerg, du ejer«. Det tog trods alt omkring 500 år, før David havde erobret Jerusalem for tredje gang, så jøderne kunne blive "plantet" på Zions bjerg.
Og endnu værre er det, når Moses og israelitterne kalder Jerusalem for »det sted, du har gjort til din bolig«. Det tog jo endnu flere år, før David købte tempelgrunden, og hans søn, Salomon, byggede Guds første tempel, så Gud kunne bo i templet.
Kort sagt synger Moses og israelitterne Sejrssangen, 500 år før den kan være blevet skrevet.
Man kan pointere, at der ingen steder står i Bibelen, at Moses har skrevet Mosebøgerne. Det er kun en tradition.
Men en ting er, at Mosebøgerne er fyldt med hentydninger til hændelser, personer og steder, der viser, at Moses ikke kan være forfatteren. Det er stadig et problem, at teksten foroven påstår, at Moses og israelitterne priser Gud, fordi han har ført dem til Jerusalem og har taget bolig i templet.
Selvmodsigelsen består, uanset hvem der har skrevet teksten og hvornår.
En del oversættelser undgår problemet ved at skrive teksten i i fremtidsform, så sangen bliver til en profeti:
2 Mosebog 15,14 Folkeslag skal høre derom, de vil bæve; fødselsveer skal gribe Filisterlandets indbyggere.
2 Mosebog 15,15 Til den tid vil E'doms sheiker forfærdes; en skælven vil gribe Mo'abs voldsherrer. Alle Ka'na'ans indbyggere skal miste modet.
2 Mosebog 15,16 Skræk og rædsel vil komme over dem. På grund af din arms vælde vil de blive ubevægelige som sten, indtil dit folk går forbi, Jehova, indtil det folk som du har frembragt, går forbi.
2 Mosebog 15,17 Du fører dem ind og planter dem på din arvelods bjerg, et grundfæstet sted som du har beredt til bolig for dig selv, Jehova, en helligdom, Jehova, som dine hænder har grundfæstet.
(Jehovas Vidner / Ny Verden)
Mærker: 2 Mosebog, Udvandringen fra Egypten