Hvaba?? Ham, som gør den ugudelige retfærdig Hvaba??

Hvordan man gør de ugudelige retfærdige
Forsoning

Paulus kalder Gud for »ham, som gør den ugudelige retfærdig«.

Romerne 4,5 Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed.

Man leder forgæves efter krydsreferencer i Bibelselskabets fodnoter, for at se, hvad det er, Paulus citerer.

Og grunden til at Bibelselskabet ikke angiver krydsreferencer er nok, at der står det stik modsatte i Det Gamle Testamente. Gud frikender ikke den skyldige:

2 Mosebog 23,7 Du skal holde dig langt borte fra en falsk anklage. Og dræb ikke den uskyldige og den retfærdige, for jeg vil ikke erklære den ugudelige retfærdig.
(Jehovas Vidner / Ny Verden)

Ordsprogenes Bog 17,15 Den der kender den ugudelige retfærdig og den der kender den retfærdige ugudelig, ja, de er begge en vederstyggelighed for Jehova.
(Jehovas Vidner / Ny Verden)

Kristen bortforklaring #1

John Gill(1) mener ikke, der er tale om en selvmodsigelse:

this is not contrary to Rom_4:5 for though God justifies the ungodly, he does not justify ungodliness in them, or them in ungodliness, but from it, and that by the imputation of the righteousness of his Son.
(John Gill om 2 Mosebog 23,7)

Altså Gud gør ikke ugudeligheden i dem retfærdig, og han retfærdiggør dem ikke i ugudeligheden, men fra den. Så skulle det være fastslået.

Kristen bortforklaring #2

I den nyeste oversættelse skriver Bibelselskabet "frikende den skyldige" i stedet for "retfærdiggøre den ugudelige" i Det Gamle Testamente:

2 Mosebog 23,7 Hold dig fra løgnagtige sager, og vold ikke uskyldiges og retfærdiges død; for jeg frikender ikke den skyldige.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Ordsprogenes Bog 17,15 Den, der frikender en skyldig, og den, der dømmer en uskyldig, vækker begge Herrens afsky.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Dermed er det ikke længere så tydeligt, at der er en modsigelse.

Man kan diskutere, om det er i orden. Den græske teksttradition, Septuaginta, som Paulus plejer at benytte sig af, bruger samme ord i 2 Mosebog 23,7, som Paulus bruger i Romerbrevet. I 2 Mosebog 23,7 står der "dikaiôseis ton asebê", mens Paulus skriver "dikaiounta ton asebê".

Når nu man ved, hvor afhængig Paulus er af Septuaginta, og når Gill (se forrige bortforklaring) har forsikret os om, at der alligevel ikke er nogen selvmodsigelse, så er det underligt, at Bibelselskabet ikke tør bruge samme ord i begge passager.

Brug evt. konkordansen til at analysere 2 Mosebog 23,7 og Romerne 4,5.

Yderligere Selvmodsigelser


Fodnoter: (1)

John Gill (1697 - 1771). Engelsk baptist. Forfatter af John Gills Exposition of the Entire Bible.

For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.


Mærker: 2 Mosebog, Ordsprogenes Bog, Romerne, GT kontra NT, Septuaginta, Paulus