Hvaba?? Gav Gud De Ti Bud uden at føje mere til? Hvaba??

Moses på vej ned af bjerget med de to tavler
Moses

Femte Mosebog er helt entydig: Gud udtalte De Ti Bud, og da han kom til slutningen: Du må ikke begære din næstes hustru. Du må ikke eftertragte din næstes hus, stoppede han, »uden at føje mere til«, hvorefter Moses omgående fik de to berømte stentavler:

5 Mosebog 5,21 Du må ikke begære din næstes hustru. Du må ikke eftertragte din næstes hus eller mark, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom."
5 Mosebog 5,22 Disse ord talte Herren til hele jeres forsamling på bjerget, inde fra ilden, omgivet af skyer og mulm, med høj røst og uden at føje mere til, og han skrev dem på to stentavler, som han gav mig.

Historien i Anden Mosebog er helt anderledes. Gud udtaler De Ti Bud i kapitel 20 og slutter med: Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru:

2 Mosebog 20,17 Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom."

Men i resten af kapitlet fortsætter Gud med regler for altre, og i de elleve næste kapitler udtaler Gud alle de "retsregler", som det jødiske råd hele tiden har manglet: regler for jødiske slaver, regler for at ofre sin førstefødte søn regler for at sværge regler for valfartsfester, regler for keruber på pagtens ark, regler for pagtens ark, præsteklæder, tabernaklet o.s.v.

Vi skal faktisk helt hen til allersidste vers i kapitel 31, før Gud har talt færdig. Først nu får Moses de lovede tavler med De Ti Bud:

2 Mosebog 31,18 Da han var færdig med at tale med Moses på Sinajs bjerg, gav han ham Vidnesbyrdets to tavler, stentavler beskrevet med Guds finger.

Så hvilken version er rigtig? Var Gud tavs efter De Ti Bud, »uden at føje mere til«? Eller talte han videre i yderligere 11 kapitler?

Kristen bortforklaring #1

Der findes en masse bortforklaringer, der går ud på at skelne mellem forskellige hårkløverier:

  1. Forskel på hvad Gud sagde selv, og hvad han sagde gennem Moses.
  2. Forskel på hvad jøderne kunne høre, og hvad kun Moses kunne høre.
  3. Forskel på "pagt", "vidnesbyrd", "bud", "love", "befalinger", "belæringer" og "retsregler".
  4. Forskel på moralske, rituelle og ceremonielle bud.

Men intet af dette kan forklare, hvorfor Gud i den ene version giver Moses stentavlerne umiddelbart efter at have udtalt De Ti Bud, men i den anden version snakker videre i elleve kapitler, før han udleverer tavlerne.

Kristen bortforklaring #2

The Cambridge Bible for Schools and Colleges stikker ikke noget under stolen: På grundlag af bl.a. denne forskel mellem de to Mosebøger mener The Cambridge Bible, at der er en god sag for at hævde, at De Ti Bud ikke oprindeligt har været en del af Anden Mosebog.

The question which mainly concerns us here is that of the relation of the two editions of the Ten Words in E and D. To the argument that because so much else of law and narrative in D is based on E, therefore D must also have derived the Ten Words from E, there are the following objections: (1) E's edition has not only many deuteronomic phrases, but in the 4th commandment reflects P ; while D's is in style and spirit consistently deuteronomic. (2) E connects the Covenant at Horeb not with the Ten Words but with others. (3) These other Words, while offering some parallels to the Ten, are of a distinctly less spiritual character and apparently from a more primitive stage of ethical development ; and it is difficult to conceive that E could have first recorded the Decalogue as given at Horeb and then based the Covenant there on other words of an inferior character. (4) Nor is it clear that E's narrative of the theophany, Ex. xix. 14— 17, 19, xx. 18 — 21, implies that the people heard from God any articulate words at all, before Moses (because of their apprehension that God would speak directly to them) entered the darkness out of which His thunder had come and received for them the Words) Ex. xx. 33—26, xxiii. 10 — 33) on which the Covenant was based.

On these grounds a strong case has been made out for the hypothesis that E did not originally contain the Ten Words; that these were the work of the deuteronomic school, based on the teaching of the 8th century prophets and expressed throughout in deuteronomic phraseology ; that D, while borrowing from E the tradition of a Covenant at Horeb, substituted them as the basis of that Covenant for the other words which E hail connected with it, or else did not know of those other words in E, for he distinctly asserts (v. 33) that God added no others to the Ten at Horeb ; and finally that a late editor, with both D and P before him, intruded the Ten Words into E repeating most of their deuteronomic phraseology, but substituting in the 4th commandment for one of D’s phrases a phrase based on P. This hypothesis finds support in the substance of the Decalogue, which it is maintained is suitable for an agricultural and not for a nomadic people ; and especially in the prohibition of graven images, the early date of which is difficult if not impossible to reconcile with the use of images in Israel before the 8th century and particularly in the N. kingdom in which E was composed.
(George Adam Smith, Book of Deuteronomy - in the Revised Version, 1918, side 83)

(For en forklaring på "E" og "D", se evt. Hvem skrev Mosebøgerne?)

Dette viser, hvor vigtigt det kan være, at man ikke bevidstløst bortforklarer enhver selvmodsigelse. Selv denne tilsyneladende trivielle selvmodsigelse kan afsløre, at De Ti Bud ikke oprindeligt har hørt hjemme i den bog, hvor jøderne og de kristne læser dem i dag.

Venstre Højre

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: 2 Mosebog, 5 Mosebog, Firekildehypotesen, De Ti Bud


Op til sektion om Selvmodsigelser