![]() |
Jesus var klar i spyttet: Uanset hvor mange får der var rundt om i verden, så var der kun én eneste hyrde (ham selv, s'føli):
Johannes 10,16 Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.
Og uanset hvor mange apostle og disciple der var, så var der kun én lærer og mester i hele verden (ham selv igen):
Matthæus 23,8 I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre.
Matthæus 23,9 Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen.
Matthæus 23,10 I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus.
Men dér må Paulus have sovet i timen, for han mente, der var masser af medlemmer i menighederne, der var udpeget til at blive hyrder og lærere.
Efeserne 4,11 Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere
Mærker: Matthæus, Johannes, Efeserne, Paulus