Hvem fandt på at oprette det jødiske råd? Hvem fandt på at oprette det jødiske råd? 
|
Det jødiske råd, de 70 medlemmer af Sanhedrinet, optræder ofte i Det Nye Testamente. Men hvem var det i grunden, der i sin tid fik ideen til at oprette et sådant råd.
Det var såmænd Moses' svigerfar. Moses var ved at blive stresset, så hans svigerfar rådede ham til at uddelegere arbejdet med at dømme:
2 Mosebog 18,14 Da Moses' svigerfar så alt det arbejde, han havde med folket, sagde han: " Hvad er det dog for et arbejde, du har med folket! Hvorfor er du alene om at sidde til doms, mens hele folket står omkring dig fra morgen til aften?"
2 Mosebog 18,15 Moses svarede sin svigerfar: "Folket kommer jo til mig for at rådspørge Gud.
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 18,17 Moses' svigerfar sagde til ham: "Du bærer dig uklogt ad.
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 18,24 Moses hørte på sin svigerfar og gjorde alt, hvad han havde sagt.
2 Mosebog 18,25 Moses udvalgte dygtige mænd i hele Israel og satte dem som overhoveder i folket, førere for enheder på tusind, hundrede, halvtreds og ti.
2 Mosebog 18,26 De skulle altid holde rettergang for folket; en vanskelig sag skulle de forelægge Moses, men i alle mindre sager skulle de selv dømme.
2 Mosebog 18,27 Så tog Moses afsked med sin svigerfar, som vendte hjem til sit land.
Det er i sig selv et lidt underlig historie, at jødernes råd viser sig at være opfundet af den "hedenske" præst i Midian. Og hvordan skulle disse udvalgte førere i øvrigt bære sig ad med at dømme, når Moseloven ikke fandtes endnu?
Senere får Gud den samme gode idé som Moses' svigerfar. Moses er endnu en gang stresset, og midt i historien om vagtlerne opfordrer Gud Moses til at udvælge 70 mænd, så de kan aflaste Moses:
4 Mosebog 11,14 Alene kan jeg ikke klare hele dette folk; det er for stor en byrde for mig.
4 Mosebog 11,15 Er det sådan, du vil behandle mig, så slå mig hellere ihjel, hvis du vil vise mig velvilje; lad mig slippe for at se min ulykke!"
4 Mosebog 11,16 Herren sagde til Moses: "Saml halvfjerds mænd af Israels ældste, om hvem du ved, at de er ældste og skrivere i folket; dem skal du tage hen til Åbenbaringsteltet, og dér skal de stille sig op sammen med dig.
4 Mosebog 11,17 Jeg vil stige ned og tale med dig dér, og noget af den ånd, som hviler på dig, vil jeg tage fra dig og lægge på dem; så skal de hjælpe dig med at bære det besvær, folket er, så du ikke er alene om at bære det.
[.. .. ..] [. . .]
4 Mosebog 11,24 Så gik Moses ud og fortalte folket, hvad Herren havde sagt. Han samlede halvfjerds mænd af folkets ældste og lod dem stille sig omkring teltet.
4 Mosebog 11,25 Herren steg ned i skyen og talte til ham, og han tog noget af den ånd, som hvilede på ham, og lagde den på de halvfjerds ældste. Ånden kom over dem, og de kom i profetisk henrykkelse. Det gjorde de ikke siden hen
Men når Moses i et tilbageblik genfortæller forløbet, så er det hverken svigerfar eller Gud, der får æren. Nej, ifølge verdens mest beskedne mand var det hele hans egen idé.
5 Mosebog 1,9 Dengang sagde jeg til jer: "Alene kan jeg ikke bære jer.
[.. .. ..] [. . .]
5 Mosebog 1,12 Hvordan skulle jeg alene kunne bære alt det besvær, der er med jer, al jeres kiv og strid?
5 Mosebog 1,13 Hver af jeres stammer må komme med nogle kloge, forstandige og indsigtsfulde mænd, som jeg kan sætte i spidsen for jer."
5 Mosebog 1,14 I svarede mig: "Det er et godt forslag, du kommer med."
5 Mosebog 1,15 Så tog jeg jeres stammehøvdinge, kloge og indsigtsfulde mænd, og gjorde dem til overhoveder over jer, til førere over grupper på tusind, hundrede, halvtreds og ti, og til skrivere for hver af jeres stammer.
5 Mosebog 1,16 Samtidig gav jeg jeres dommere denne befaling: "Både i sager mellem landsmænd og i sager med en fremmed skal I høre begge parter og dømme retfærdigt.
5 Mosebog 1,17 I må ikke begunstige nogen i retten; I skal høre såvel på små som på store. I skal ikke frygte noget menneske, for dommen er Guds. Men er en sag for vanskelig for jer, skal I forelægge mig den; så skal jeg høre den."
5 Mosebog 1,18 Dengang gav jeg jer befaling om alt det, I skulle gøre.
Rabbierne indså, at man ikke kunne have valgt de halvfjerds ældste to gange. Derfor måtte de postulere, at de første halvfjerds var døde.
I den positive version havde de mistet livet, da de forsøgte at forhindre byggeriet af guldkalven og blev dræbt af pøblen; I den negative version døde de som straf for at have set Guds ansigt, dengang de spiste sammen med ham, 2 Mosebog 24,9-11 (selvom teksten netop siger: »Disse fornemme israelitter lagde han ikke hånd på«).
Mærker: 2 Mosebog, 4 Mosebog, 5 Mosebog, Firekildehypotesen, Udvandringen fra Egypten