Efter genopstandelsen giver Jesus sine disciple "den store missionsbefaling":
Matthæus 28,19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,
Matthæus 28,20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."
Jesus befaler dem at lære alle folk »alt det, som jeg har befalet jer«. Her må Jesus hentyde til den undervisning, han gav dem gennem et eller tre år, mens han stadig var "i kødet". Der er nemlig ingen af de fire evangelier, der fortæller, at Jesus skulle have befalet disciplene noget nyt efter opstandelsen.
Vi kan altså i høj grad bruge Jesus' undervisning fra den gang, han var "i kødet". Ellers var der jo heller ingen grund til, at vi havde evangelierne.
Men det er Paulus ikke enig i. Han bliver jævnligt opdateret med friske åbenbaringer fra en himmelsk Jesus, og derfor kan vi roligt se bort fra, hvad Jesus sagde, dengang han var her "i kødet":
2 Korintherne 5,16 Derfor kender vi fra nu af ikke nogen efter kødet. Selv om vi har kendt Kristus efter kødet, så kender vi ham afgjort ikke sådan mere.
(Jehovas Vidner / Ny Verden)
Den nemme bortforklaring er, at "sådan kan man ikke fortolke Paulus".
Men så lad os citere et par af det 20. Århundredes helt store kanoner. Først Albert Schweitzer:
Paul must have had more knowledge about Jesus than
he uses in his teachings and polemics. His procedure is
deliberate. He does not appeal to the Master even
where it might seem inevitable to do so, as in regard to
the ethics and the doctrine of the significance of His
death and resurrection ; and in fact declares that as a
matter of principle he desires no longer to "know Christ
after the flesh." Psychological considerations are quite
inadequate to explain these facts. It is as though he
held that between the present world-period and that in
which Jesus lived and taught there exists no link of connexion, and was convinced that since the death and
resurrection of the Lord conditions were present which
were so wholly new that they made His teaching inapplicable, and rendered necessary a new basis for
ethics and a deeper knowledge respecting His death and
resurrection.
(Albert Schweitzer, Paul and his interpreters : a critical history, 1912, side 245-246)
På dansk: "Det er, som om han [Paulus] mente, at mellem den nuværende verdensperiode og den, i hvilken Jesus levede og underviste, findes der ingen forbindelse, og at han var overbevist om, at siden Herrens død og opstandelse var der betingelser til stede, som var så fuldstændigt nye, at de gjorde hans undervisning uanvendelig."
Dernæst Rudolf Bultmann. Ifølge denne opsummering var det netop 2 Korintherne 5,16, der fortalte Bultmann, at den historiske Jesus var irrelevant for Paulus:
Bultmann (writing after World War I) stands apart from many others
because he regards the historical Jesus as irrelevant to the kerygma of the of the risen Lord whom Paul proclaimed.
Bultmann understood 2 Corinthians 5:16 ("even though we once knew Christ kata sarka,
we know him thus no longer") to mean that Paul chose not to employ his knowledge of Jesus kerygmatically,
a view with which Bultmann agreed […]
(Paul Barnett, Paul, Missionary of Jesus, 2008, side 13)
Altså: Bultmann mener, at Paulus anser den historiske Jesus som irrelevant for sin prædiken om den opstandne Herre, som Paulus forkyndte.
Både Schweitzer og Bultmann ser også her forklaringen på et andet paradoks: Nemlig at Paulus så godt som intet fortæller om den historiske Jesus.
Bibelselskabet vælger at oversætte "efter kødet" som "rent menneskeligt":
2 Korintherne 5,16 Altså kender vi fra nu af ingen rent menneskeligt. Og selv om vi har kendt Kristus rent menneskeligt, så gør vi det nu ikke længere.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Man kan diskutere om det er i orden. Denne oversættelse kan meget let forlede folk til at tro, at Paulus har kendt den historiske Jesus, hvilket selvfølgelig er noget vås. Ifølge resten af Bibelen har Paulus aldrig mødt Jesus her på jorden, og det har den "hedenske" menighed i Korinth naturligvis heller ikke.
Mærker: Matthæus, 2 Korintherne, Paulus