Det jødiske råd Det jødiske råd 
|
Det jødiske råd, de 70 medlemmer af Sanhedrinet, optræder ofte i Det Nye Testamente.
Dette råd går helt tilbage til vandringen i ørkenen. Moses var ved at blive stresset af at fungere som dommer og at »kundgør[e] Guds forordninger og love«, så hans svigerfar fandt på at uddelegere arbejdet:
2 Mosebog 18,16 Når de har en sag, kommer de til mig, og så dømmer jeg mand og mand imellem og kundgør Guds forordninger og love."
2 Mosebog 18,17 Moses' svigerfar sagde til ham: "Du bærer dig uklogt ad.
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 18,19 Lyt nu til mit råd, og Gud være med dig! Du skal selv være den, der står over for Gud på folkets vegne, og det er dig, der skal forelægge sagerne for Gud.
2 Mosebog 18,20 Du skal indskærpe dem forordningerne og lovene og kundgøre dem den vej, de skal følge, og hvad de skal gøre.
2 Mosebog 18,21 Men du skal se dig om i hele folket efter dygtige, gudfrygtige og pålidelige mænd, som er ubestikkelige. Dem skal du sætte over folket som førere for enheder på tusind, hundrede, halvtreds og ti.
2 Mosebog 18,22 Det er altid dem, der skal holde rettergang for folket. Enhver større sag skal de forelægge dig, men i alle mindre sager skal de selv dømme. Gør det lettere for dig selv, og lad dem bære byrden sammen med dig!
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 18,25 Moses udvalgte dygtige mænd i hele Israel og satte dem som overhoveder i folket, førere for enheder på tusind, hundrede, halvtreds og ti.
2 Mosebog 18,26 De skulle altid holde rettergang for folket; en vanskelig sag skulle de forelægge Moses, men i alle mindre sager skulle de selv dømme.
Det er i sig selv et lidt underlig historie, at jødernes råd viser sig at være opfundet af den "hedenske" præst i Midian. Det var den samme hedenske præst, der lige havde ofret til Gud, fordi jøderne endnu ikke havde udnævnt nogle præster.
Men hvordan skulle disse udvalgte førere bære sig ad med at dømme efter »Guds forordninger og love«, når Moseloven ikke fandtes endnu? Det er først to kapitler senere, at Moses får de Ti Bud:
2 Mosebog 20,1 Gud talte alle disse ord:
Og der går et kapitel mere, før Gud giver dem sine retsregler:
2 Mosebog 21,1 Dette er de retsregler, du skal fremlægge for dem:
Og der går længere tid endnu, for én ting at Gud siger til Moses, han skal fremlægge disse retsregler, men det er først allersidst i kapitel 31, Moses rent faktisk modtager stentavlerne med Loven, og dem smadrer han som bekendt i raseri, før nogen når at se dem. Vi skal helt hen til kapitel 34, før Moses får De Rigtige Ti Bud.
I mellemtiden er det åbenbart lykkedes for Moses at glemme alt om jødernes råd, for på vej op ad bjerget, hvor han skal hente »Guds forordninger og love«, udnævner han i stedet Aron og Hur til at dømme i sit fravær.
2 Mosebog 24,14 Til de ældste sagde han: "Bliv her, til vi kommer tilbage til jer; Aron og Hur er hos jer. Skal nogen have en sag afgjort, kan han henvende sig til dem."
Historien om jødernes råd er kort sagt lige så anakronistisk som historien om de skuffede præster.
Mærker: 2 Mosebog, Firekildehypotesen, Udvandringen fra Egypten, De Ti Bud