Manna var hvid og smagte af honningkage.
2 Mosebog 16,14 Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden.
2 Mosebog 16,31 Israels hus kaldte det manna. Det lignede hvide korianderfrø, og det smagte som honningkage.
Nej. Mannaen så ud som bedellium-harpiks (billedet længere nede) og smagte af kager, bagt i olie.
4 Mosebog 11,7 Mannaen lignede korianderfrø og så ud som bedellium.
4 Mosebog 11,8 Folket gik omkring og samlede det, malede det på håndkværn eller stødte det i morter, kogte det i gryde og lavede brød af det; så smagte det som kager, bagt i olie.
Hvis man skal tro på Bibelen (og det skal man åbenbart ikke), levede jøderne i fyrre år af manna. Dag efter dag med dobbelt ration om fredagen, for at Gud kunne lære deres hjerter at kende. Man forstår godt, at den ensidige kost hang jøderne ud af halsen: »vi har mistet appetitten, for vi ser ikke andet end manna!« (4 Mosebog 11,6).
Alligevel vidste de ikke, hvilken farve det havde, og hvad det smagte af. Honning eller olie? Og hvad slags olie? Olivenolie, amerikansk olie, lampeolie, hårolie, smøreolie, fiskeolie, den sidste olie eller olie fra helgener?(1)
Bedellium er en tørret harpiks og er i øvrigt den første plante, der nævnes ved navn i Bibelen (1 Mosebog 2,12).
Fodnoter: (1)
Mærker: 2 Mosebog, 4 Mosebog, Firekildehypotesen, Udvandringen fra Egypten