Hvornår blev Jesus frelser, Kristus og Herren? Hvornår blev Jesus frelser, Kristus og Herren? 
|
Normalt formoder man, at det er den samme forfatter, der har skrevet Apostlenes Gerninger og Lukasevangeliet. Alligevel er der ikke meget konsekvens i, hvordan Jesus' forskellige titler — Kristus / Herren / Frelser / Guds søn — bliver brugt i disse to bøger:
Jesus var frelser, Kristus og Herren allerede ved fødslen.
Lukas 2,11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.
Kristus betyder "den salvede", og ifølge Lukasevangeliet var Jesus allerede "Herrens salvede" som spæd (Lukas 2,26) og senere som voksen (Lukas 9,20).
Jesus bliver omtalt som Herren af forfatteren, allerede mens han (Jesus) går rundt på jorden, f.eks da han sender 72 apostle ud (se også Lukas 7,13, Lukas 7,19 og Lukas 10,39-41).
Lukas 10,1 Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen.
Men ifølge Apostlenes Gerninger blev Jesus salvet af Gud ved dåben, dvs. han blev først gjort til Kristus, da han var ca. 30 år gammel:
Apostl. G. 10,37 I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede:
Apostl. G. 10,38 hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham.
Og Jesus blev først gjort til Herre og til Kristus (en gang til), efter at han var korsfæstet og genopstået:
Apostl. G. 2,36 Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus."
Andre steder kan læses som, at Jesus først vil være Kristus (den Salvede), når han vender tilbage til jorden:
Apostl. G. 3,20 så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit, og han skal sende den Salvede, som forud var bestemt for jer, og det er Jesus;
Apostlenes Gerninger er enig med Lukasevangeliet i, at Jesus var "fremtrådt" som frelser, allerede mens han var på jorden:
Apostl. G. 13,23 Af hans slægt har Gud givet Israel en frelser, som han havde lovet, Jesus.
Apostl. G. 13,24 Forud for hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelsesdåb for hele Israels folk.
Men nej, han blev først ophøjet til frelser efter genopstandelsen:
Apostl. G. 5,31 Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse.
Disse eksempler er taget fra Bart Ehrmans bog, The Orthodox corruption of scripture, 1993, side 65. Han viser, hvorledes der ikke er konsistens i forfatterens beskrivelse af, hvornår Jesus blev frelser, Kristus og Herren, og hvornår han blev Guds søn.
When one looks beyond the relationship
of Luke 3:22 to 1:32-35 and takes a more panoramic view of this twovolume
work, it becomes evident that the words of Psalm 2:7 at Jesus' baptism
do not so much create an inadmissable inconsistency as highlight
tensions otherwise found - indeed, consistently found - throughout Luke's
portrayal of Jesus.
(Bart Ehrman, The Orthodox corruption of scripture, side 64-65)
I dag mener Ehrman nærmest det modsatte: At de vers, der har en "lav kristologi", dvs. dem, hvor Jesus først bliver guddommelig på et sent tidspunkt, og kun i kraft af Gud, stammer fra nogle ældre "før-lukanske" kilder, som Lukas har integreret i sit to-binds værk.
Det vil altså sige, at disse vers i Ehrman's univers bliver til sandhedsvidner om den historiske Jesus.
Mærker: Lukas, Apostlenes Gerninger