Fattig i ånden eller sulten i kroppen? Fattig i ånden eller sulten i kroppen? 
|
Jesus' berømte Bjergprædiken (som skete på en slette), starter med, at Jesus priser de fattige.
Lukas 6,20 Og han løftede sit blik, så på sine disciple og sagde: "Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres.
Matthæus er ikke enig. Det handler ikke om penge, men om "åndelig fattigdom":
Matthæus 5,3 "Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.
Jesus fortsætter med at prise dem, der sulter:
Lukas 6,21 Salige er I, som sulter nu, for I skal mættes. Salige er I, som græder nu, for I skal le.
Igen har Matthæus hørt noget andet. Ifølge ham var folk sultne efter retfærdighed:
Matthæus 5,6 Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.
Hvem har ret? Snakkede Jesus om åndelige eller fysiske værdier?
Normalt formodes det, at begge forfattere, både Matthæus og Lukas, har fundet Bjergprædikenen i et hypotetisk manuskript kaldet Q. En alternativ forklaring er, at Lukas har læst Matthæusevangeliet og plukket det ud, han kunne bruge.
Man kan påstå, at Matthæusevangeliet med sine åndelige værdier må være skrevet senere end Lukasevangeliet, fordi Matthæus så at sige har placeret sin Jesus-figur højere oppe på Maslows behovspyramide. Det ville så medføre, at Lukas ikke kan have læst Matthæusevangeliet.
|
Men fakta er, at Lukas netop typisk er fokuseret på fysisk fattigdom og fysisk sult. »sultende har han mættet med gode gaver« (1,53); »Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige« (4,18); »døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige« (7,22) »når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde« (14,13) »Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind« (14,21).
Lukas følger saligprisningerne op med ve-råb (som Matthæus ikke har), hvor selve det at være rig og mæt er en ond ting.
Lukas 6,24 Men ve jer, I som er rige, for I har fået jeres trøst.
Lukas 6,25 Ve jer, I som er mætte nu, for I skal sulte. Ve jer, I som ler nu, for I skal sørge og græde.
Senere har Lukas historien om tiggeren Lazarus, der kommer i Paradis, udelukkende fordi han er fattig, og den rige mand, der kommer i Helvede, udelukkende fordi han er rig (billedet til højre). Abrahams ord til den rige mand, der pines, er næsten en gentagelse af ve-råbene: »Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines« (16,25).
Det er altså fuldstændig i tråd med resten af Lukasevangeliet at fokusere på fattigdom og sult.
Uanset disse spekulationer står én ting dog fast: Mindst en af de to forfattere har bevidst rettet i den oprindelige tekst.
Mærker: Matthæus, Lukas, Bjergprædikenen