Var englen en beskyttelse eller straf?

2 Mosebog 23,23: "Min engel skal gå foran dig og føre dig til amoritterne, hittitterne, perizzitterne, kana'anæerne, hivvitterne og jebusitterne; **dem vil jeg udslette**"

I går så vi, hvordan Gud lader en engel gå foran jøderne i ørkenen. Men hvorfor gjorde han i grunden det?

2 Mosebog 23,20 Se, jeg sender en engel foran dig. Han skal bevare dig på vejen og føre dig til det sted, jeg har beredt.
2 Mosebog 23,21 Giv agt på ham og adlyd ham! Du må ikke trodse ham; han vil ikke tilgive jeres synd, for mit navn er i ham.
2 Mosebog 23,22 Men hvis du adlyder ham og gør alt, hvad jeg siger, vil jeg gøre dine fjender til mine fjender og dine modstandere til mine modstandere.
2 Mosebog 23,23 Min engel skal gå foran dig og føre dig til amoritterne, hittitterne, perizzitterne, kana'anæerne, hivvitterne og jebusitterne; dem vil jeg udslette.

Englen er til beskyttelse. Bibelselskabet giver dette afsnit på 14 vers overskriften: »Løfte om sejr over kana'anæerne«, og stemningen er positiv i alle 14 vers. Undtagen naturligvis, hvis man er amorit, hittit, perizzit, kana'anæer, hivvit eller jebusit (billedet til højre).

Det er faktisk den vigtigste profeti i hele kristendommen, for ordene gentages i Malakias 3,1, og de kristne formoder, at denne engel er Johannes Døberen.

Malakias 3,1: Se, jeg sender min engel, han skal bane vejen for mig. Herren, som I søger, kommer med ét til sit tempel, pagtsenglen, som I længes efter, kommer, siger Hærskarers Herre.

Men Gud giver sit løfte en gang mere:

2 Mosebog 33,2 Jeg vil sende en engel foran dig, og jeg vil fordrive kana'anæerne, amoritterne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne.
2 Mosebog 33,3 I skal til et land, der flyder med mælk og honning. Men jeg vil ikke selv drage op iblandt jer, for I er et stivnakket folk, og jeg kunne komme til at tilintetgøre jer undervejs."
2 Mosebog 33,4 Da folket hørte disse hårde ord, holdt de sorg; ingen tog sine smykker på.
2 Mosebog 33,4 Men Herren sagde til Moses: "Sig til israelitterne: I er et stivnakket folk. Jeg ville øjeblikkelig tilintetgøre jer, hvis jeg drog op sammen med jer. Fjern jeres smykker, så vil jeg bestemme mig til, hvad jeg vil gøre ved jer."

Denne gang er der tydeligvis tale om en straf. Gud overlader ansvaret for sit folk til en engel og vil ikke selv gå med, fordi han ville risikere at miste besindelsen og slå dem alle sammen ihjel ude i ørkenen. Folket reagerer på »disse hårde ord« ved at holde sorg.

Så var englen en beskyttelse eller en straf?

Yderligere selvmodsigelser

Mærker: 2 Mosebog, Firekildehypotesen, Udvandringen fra Egypten, GT kontra NT