Er det jøder eller kristne, der er Abrahams sæd? Er det jøder eller kristne, der er Abrahams sæd? 
|
Sommetider er Paulus lige lovlig smart.
For eksempel når han vil skære jøderne af fra Abrahams stamtræ og i stedet gøre de kristne ikke-jøder til Abrahams sande efterkommere:
Galaterne 3,16 Men Forjættelserne ere tilsagte Abraham og hans Sæd; der siges ikke: og hans Sæde som om Mange, men som om Een: og din Sæd, hvilken er Christus.
(Dansk oversættelse fra 1919)
Der har vi forklaringen, mine damer og herrer, på, at de kristne er Abrahams arvinger: Fordi der står "spermati" i ental og ikke "spermasin" i flertal i Det Gamle Testamente — vel at mærke i den græske teksttradition, Septuaginta, som hverken jøder eller (nutidens) kristne regner for inspireret.
Sådan er Paulus' argument: Når bonden går ud på marken for at så sin sæd, skal han huske at sige "sine Sæde". Ellers har bonden, ifølge Paulus, kun et enkelt korn med i hånden.
Hvis Gud havde sagt "Sæde" i flertal, havde jøderne været Abrahams efterkommere, men fordi han (ifølge Paulus) sagde "Een Sæd", kan det kun hentyde til Kristus, og dermed til de kristne.
Men lad os se, hvad det i grunden var, Gud sagde til Abraham. Var "sæd" i ental eller flertal?
1 Mosebog 22,17 derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggøre din Sæd som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er ved Havets Bred, og din Sæd skal eje sine Fjenders Port;
1 Mosebog 22,18 og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du lød min Røst.
(Dansk oversættelse fra 1919)
Uanset om man læser den græske eller hebraiske tekst, skulle det være indlysende, at ordet er ment i flertal. Gud vil »meget mangfoldiggøre« Abrahams sæd, så den bliver mangfoldig »som Stjernerne paa Himmelen« og »som Sand, der er ved Havets Bred«.
Guderne må vide, hvordan Gud skulle kunne have udtrykt sig klarere.
En del Bibler skriver "descendants" (f.eks. KJ2000, NSB, RSV og NET Bible). Men det er de færreste.
Langt, langt de fleste Bibeloversættelser vælger ord, der er ens i ental og flertal. På engelsk bruger man "seed" og "offspring"; på dansk bruger man "sæd" og "afkom".
Således forsøger man at skjule Paulus' bommert.
En endnu bedre løsning er at bruge forskellige ord i vers 17 og i vers 18:
1 Mosebog 22,17 så vil jeg velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;
1 Mosebog 22,18 og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlød mig!"
(Den forrige danske oversættelse)
Både "afkom" og "sæd" er ens i ental og flertal, men ved at skifte mellem de to ord, står det ikke soleklart for læseren, at den "sæd", hele jorden skal velsignes i, er det samme "afkom", som var talrigt som himlens stjerner og havets sand.
I oversættelse fra 1992 er man af uransagelige grunde ikke glad for ordet "sæd".
Galaterne 3,16 Men hvad Abraham angår, blev løfterne givet til ham og til hans afkom. Det hedder ikke: "og til dine afkom" i flertal, men i ental: "og til dit afkom", og det er Kristus.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Derfor introducerer Bibelselskabet den tredje variant af fusket:
1 Mosebog 22,17 vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte.
1 Mosebog 22,18 Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig."
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Nu står der »dine efterkommere«, som tydeligvis er i flertal, og til overflod står der også, at »Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte«.
Til gengæld bruger man stadig forskellige ord i vers 17 og i vers 18, så det ikke er indlysende, at det "afkom", hele jorden skal velsignes i, er de samme "efterkommere", som var talrige som himlens stjerner og havets sand.
Mærker: 1 Mosebog, Galaterne, GT kontra NT, Paulus