Vi har været inde på det før: Jesus ville kun give et eneste tegn på, at han var hele verdens frelser, nemlig Jonastegnet.
Matthæus 12,39 Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn.
Matthæus 12,40 For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.
Jesus ville opstå fra dødsriget, som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Dér, og kun dér, var beviset for, at Jesus var Guds søn og ikke en tilfældig galning.
Men Jesus gav aldrig folket dette afgørende bevis. Efter opstandelsen viste han sig kun inden døre — og kun for dem, der i forvejen var overbeviste:
Apostl. G. 1,2 lige til den dag, han blev taget op til himlen, efter at han ved Helligånden havde givet sine befalinger til de apostle, han havde udvalgt.
Apostl. G. 1,3 Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige.
Apost. G. 10,40 ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham træde synlig frem,
Apost. G. 10,41 ikke for hele folket, men for os, der i forvejen var udvalgt af Gud til at være vidner, vi som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde.
Jøderne har aldrig fået deres lovede tegn. Bibelen fortæller, at jøderne den dag i dag er overbeviste om, at disciplene havde stjålet hans lig,
Matthæus 28,13 og de sagde: "I skal sige: Hans disciple kom om natten og stjal ham, mens vi sov.
Matthæus 28,14 Kommer det statholderen for øre, skal vi nok tage os af ham og holde jer udenfor."
Matthæus 28,15 De tog imod pengene og gjorde, som de havde fået besked på. Og dette rygte er i omløb blandt jøderne den dag i dag.
Kristendommen hviler på et løfte, og dette løfte blev aldrig opfyldt.
Dette argument har været fremført af mange onde ateister næsten ligeså længe, som kristendommen har eksisteret.
Allerede omkring år 170, havde Celsus påpeget problemet: Hvorfor viste Jesus sig kun for en hysterisk kvinde? Hvorfor viste han sig ikke for alle og enhver, overalt?
Who really saw
(his rising from the dead]? A hysterical woman, as you admit, and perhaps
one other person -- both deluded by his sorcery, or perhaps so wrenched
with grief at his failure that they hallucinated him risen from the dead by
a sort of wishful thinking .... If this Jesus were trying to convince anyone
of his powers then surely he ought to have appeared first to the Jews who
treated him so badly, and to his accusers -- indeed, to everyone, everywhere
(Porphyry, Against the Christians, oversat af R. Joseph Hoffmann, 1994, side 34, fodnote 9)
100 år senere sagde filosoffen Porfyr (ca. 232 - 305?) det samme: Hvorfor havde Jesus ikke havde vist sig for Pilatus, Herodes, ypperstepræsten eller de romerske senatorer? Istedet havde han vist sig for en prostitueret, der var besat af syv dæmoner:
There is another way to refute the false opinion concerning
the resurrection of [Jesus), which is spoken of everywhere these
days. Why did this Jesus (after his crucifixion and rising -
as your story goes) not appear to Pilate, who had punished
him saying he had done nothing worthy of execution, or to
the king of the Jews, Herod, or to the high priest of the Jewish
people, or to many men at the same time, as for example to
people of renown among the Romans, both senators and others,
whose testimony was reliable.
Instead he appeared to Mary Magdalene, a prostitute who
came from some horrible little village and had been possessed
by seven demons, and another Mary, equally unknown, probably a peasant woman, and others who were of no account.
[…]
(Porphyry, Against the Christians, oversat af R. Joseph Hoffmann, 1994, side 34)
Det kristne svar var dengang, at Jesus ikke ville lade Pilatus vide, at han var genopstået, for at han ikke skulle kunne dække over det.
Det er muligt, at de kristne har fundet på bedre undskyldninger i de sidste 1.900 år.
Mærker: Matthæus, Apostlenes Gerninger