I sin berømte Bjergprædiken (som skete på en slette) har Jesus en stribe af gode råd, som ingen fornuftige mennesker nogensinde har fulgt. Mindst af alt ham selv.
F.eks. skal man ikke sætte sit lys under en skæppe. Man skal tværtimod lade sit lys skinne for mennesker, så de rigtigt kan se alle ens gode gerninger:
Matthæus 5,14 I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.
Matthæus 5,15 Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.
Matthæus 5,16 Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.
Et halvt kapitel senere siger han det modsatte. Det er kun hyklere, der gør sine gode gerninger i fuld offentlighed:
Matthæus 6,1 Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene.
Matthæus 6,2 Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn.
Matthæus 6,3 Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør,
Matthæus 6,4 for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
Det ændrer ikke ved modsigelsen. Der ligger ikke noget negativt i "retfærdighed" og "almisser", for der står jo netop, at »din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig«. Modsigelsen ligger i, om man skal sørge for, at folk ser de gode gerninger, eller om det skal være en hemmelighed mellem én selv og Gud: »din fader, som ser i det skjulte«.
Mærker: Matthæus, Bjergprædikenen