Hvornår fik Judas sin betaling? Hvornår fik Judas sin betaling? 
|
Ifølge Markusevangeliet tilbød Judas at forråde Jesus, og ypperstepræsterne lovede, at de ville give Judas penge for det:
Markus 14,11 Da de hørte det, blev de glade og lovede ham penge for det. Så søgte han at finde en lejlighed til at forråde ham.
Derimod påstår Matthæus, at ypperstepræsterne ikke nøjedes med at love: De talte med det samme pengene op til Judas:
Matthæus 26,14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne
Matthæus 26,15 og sagde: "Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?" De talte tredive sølvpenge op til ham.
Desværre for Matthæus er det ret tydeligt at se, hvorfor han modsiger de andre evangelier. Det er nemlig også ham, der påstår, at Judas angrede og ville give pengene tilbage, og da præsterne ikke ville modtage dem, »kastede han sølvpengene ind i templet«:
Matthæus 27,3 Da Judas, som forrådte ham, så, at han var blevet dømt, angrede han og bragte de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste
Matthæus 27,4 og sagde: "Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod." Men de svarede: "Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag."
Matthæus 27,5 Så kastede han sølvpengene ind i templet, forlod stedet og gik hen og hængte sig.
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 27,9 Da opfyldtes det, som er talt ved profeten Jeremias, som siger: "Og de tog de tredive sølvpenge, den pris, han blev vurderet til, han der blev vurderet, af Israels børn,
Matthæus 27,10 og de gav dem for Pottemagermarken, sådan som Herren havde befalet mig."
Og grunden til, at Matthæus (som den eneste) fortæller, at lønnen var præcis tredive sølvpenge, og at han (som den eneste) lader Judas kaste med pengene, er, at Matthæus har (op)fundet en profeti i Zakarias, hvor der skulle kastes med tredive sekel:
Zakarias 11,12 Jeg sagde til dem: "Hvis I synes, så giv mig min løn, og hvis ikke, kan I lade være!" De afvejede da min løn, tredive sekel sølv.
Zakarias 11,13 Herren sagde til mig: "Kast den hen til støberen, den kostelige pris, de har vurderet mig til." Og jeg tog de tredive sekel og kastede dem hen til støberen i Herrens hus.
De andre evangelister kender derimod ikke noget til de tredive sølvpenge eller nogen penge, der skal kastes, eller en profeti i Jeremias eller Zakarias, så dér får Judas ingen forudbetaling.
Man kan påpege, at Matthæus formulerer sig lidt tvetydigt: »De talte tredive sølvpenge op til ham«. Strengt taget står der ikke, at Judas fik pengene i hånden; kun at de blev talt op.
Men for det første skal handlingen være en opfyldelse af en "profeti" i Zakarias 11,12-13, hvor pengene bliver "afvejede" (citeret foroven), I den græske tekst-tradition, Septuaginta, bruges der samme ord for at afveje/optælle i Zakarias 11,12: »estêsan ton misthon mou triakonta argurous« og i Matthæus 26,15: »estêsan autô triakonta arguria«. I den oprindelige historie i Zakarias er der tydeligvis tale om en kontant udbetaling, så pengene med det samme kan kastes.
For det andet: Uanset hvor tvetydigt Matthæus (og Zakarias) formulerer sig, er der ingen tvivl, om at Judas havde fået pengene. Ellers kunne han (og Zakarias) jo ikke kaste med dem.
Mærker: Matthæus, Markus, De synoptiske evangelier