Hvor mange efterkommere havde Jakob?

Den jødiske rabbi Rashi mente, at den "fjerde person" fra de 66 til de 70 var Jokebed, der var datter af Levi (og mor til Moses).(1)

Argumentet var, at i overskriften til opremsningen af Jakobs efterkommere står »sønnedøtre« i flertal, mens der i selve listen kun optræder en enkelt sønnedatter, nemlig Sera, datter af Asher. Ved at udnævne Jokebed til "blind passager" fik Rashi altså løst to selvmodsigelser på én gang.

Derfor har Rashi heller ikke noget problem med forskellen på de 70 og de 71. De 70 er Jakobs slægt uden Jakob.

Det ene problem med Rashi's bortforklaring er, at den hellige tekst udtrykkeligt fortæller, at Jokebed blev født i Egypten (4 Mosebog 26,59). Hun hører derfor ikke til på listen over rejsedeltagere. Dette bortforklarede Rashi ved at hævde, at selvom hun var født i Egypten, var hun blevet undfanget allerede, inden jøderne forlod Kana'an.

Denne påstand er naturligvis fri fantasi, men den gør Rashi istand til at bruge Jokebed som en slags joker. I opremsningen af Jakob og Leas børn bliver hun talt med (påstår Rashi), fordi hun allerede er blevet undfanget, men hun er ikke med i de seksogtres, der kom med til Egypten, fordi hun endnu ikke var født.

Udover, at det som sagt er fri fantasi, skaber Rashi bare et nyt problem: Hvis Jokebed, Moses' mor, blev undfanget, inden jøderne tilbragte 400 år i Egypten, må hun have blevet meget gammel. Langt, langt mere end de 120 år, Gud tillader. Man kan undre sig over, hvordan Faraos datter kunne finde på at ansætte en amme på mellem 320 og 350 år.

Det andet problem med denne bortforklaring er, at teksten selv siger, den kun har medtaget 1 kvinde, »Det var de sønner,[…] foruden datteren Dina« (1 Mosebog 46,15). Dette problem løste Rashi ved at ignorere det.

Med hensyn til forskellen på de 66 og 70 er det almindeligt at udpege Jakob som den "fjerde". Tag f.eks. John Gill: »if therefore Jacob, Joseph, and his two sons, are added to the above number of sixty six, it will make seventy«.(2)

Argumentet er, at de to formuleringer er lidt forskellige. De seksogtres i vers 26 er dem, »der kom med ham til Egypten« og her skal Jakob ikke regnes med (han kom ikke med sig selv). Josef og sønnerne kom heller ikke med Jakob til Egypten, for de var der allerede. Derimod er de halvfjerds i vers 27 antallet af Jakobs slægt (eller helt bogstaveligt: Jakobs hus), og Jakob regnes med i sit eget hus.

Når man hænger sig så meget i formuleringen, kan man undre sig over, hvorfor Josefs sønner skal tælles med blandt dem, der kom til Egypten, når de var født i Egypten. Men et meget større problem for Gill & Co. er, at i 2. Mosebog er Jakob tydeligvis ikke en af de halvfjerds. Her handler det om dem, »der sammen med Jakob var kommet til Egypten« og »Tallet på Jakobs efterkommere var i alt halvfjerds«. Det problem klarer Gill ved at ignorere det.

Et andet (eller tredje) problem ved at inkludere Jakob selv blandt de 70 er, at Bibelen opremser navnene på Jakobs efterkommere, kone for kone, i alt 33 + 16 + 14 + 7, hvilket giver 70. Eftersom Jakob ikke er "af Jakobs Sæd", eftersom han ikke er født af en de fire koner, og eftersom Bibelen selv siger, at listen kun indeholder sønner og døtre, har Jakob ikke noget at gøre blandt disse 70.