Hvaba?? Hvor mange efterkommere havde Jakob? Hvaba??

Stefanus bliver stenet til døde efter sin tale.
Stening

Jakob hed også Israel. Han tog med sine tolv sønner, Israels tolv stamfædre, og hele sin slægt til Egypten. Men hvor mange var de?

1 Mosebog 46,26 Tallet på Jakobs efterkommere, der kom med ham til Egypten, var seksogtres; dertil kom hans svigerdøtre.
1 Mosebog 46,27 De sønner, Josef havde fået i Egypten, var to. I alt kom halvfjerds af Jakobs slægt til Egypten.

Allerede her er der lidt vaklen: Bestod verdensjødedommen af 66 eller 70 jøder?

Sagen er, at i de forrige vers har Bibelen først opremset Jakobs efterkommere fordelt på hans to koner og deres to slavinder. Jakob fik 33 efterkommere med Lea, og han fik 16 + 14 + 7 med de tre andre kvinder, hvilket i alt giver halvfjerds.

Af uransagelige årsager trækker forfatteren "nogle" af dem fra, hvilket giver 66, og når man lægger dem til igen, får man igen 70. Frem og tilbage er dobbelt så langt, men det fremgår ikke, hvad relevansen af tallet 66 skulle være.

En delvis forklaring er, at de 66 er dem, »der kom med ham til Egypten«, mens de 70 er dem, der i alt kom til Egypten. En af disse fire personer, der trækkes fra og lægges til, er Josef, fordi han allerede var i Egypten. Han er altså ikke ankommet med Jakob. Josef to sønner var heller ikke med Jakob, for de var født i Egypten. Hvorfor de så skal regnes med blandt dem, der kom til Egypten, får vi ikke noget svar på. Umiddelbart giver denne øvelse ikke mening, og hvem er den fjerde person?

Tallet gentages i starten af næste bog:

2 Mosebog 1,1 Dette er navnene på Israels sønner, der sammen med Jakob var kommet til Egypten, hver med sin familie:
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 1,5 Tallet på Jakobs efterkommere var i alt halvfjerds. Josef var allerede i Egypten.

Denne gang skal Jakob ikke regnes med. De halvfjerds omfatter dem, »der sammen med Jakob var kommet til Egypten«, og som er Jakobs efterkommere. De gamle Bibler som f.eks. oversættelsen fra 1919 oversatte vendingen mere bogstaveligt: »som vare udkomne af Jakobs Lænd«. Jakob er ikke udkommet af sin egen lænd, så ialt er der 71 med Jakob selv.

Men i Stefanus' forsvarstale (billedet til højre) får vi et helt andet, eller rettere: et helt fjerde, tal.

Apostlenes Gerninger 7,14 Josef sendte bud efter sin far Jakob og hele slægten, i alt femoghalvfjerds mennesker.

Så hvad er det rigtige tal? 66, 70, 71 eller 75?

Jødiske bortforklaringer

Den jødiske rabbi Rashi mente, at den "fjerde person" fra de 66 til de 70 var Jokebed, der var datter af Levi (og mor til Moses).(1)

Argumentet var, at i overskriften til opremsningen af Jakobs efterkommere står »sønnedøtre« i flertal, mens der i selve listen kun optræder en enkelt sønnedatter, nemlig Sera, datter af Asher. Ved at udnævne Jokebed til "blind passager" fik Rashi altså løst to selvmodsigelser på én gang.

Derfor har Rashi heller ikke noget problem med forskellen på de 70 og de 71. De 70 er Jakobs slægt uden Jakob. Som jøde har Rashi naturligvis slet ingen problemer med at skulle (bort)forklare modsigelsen med Apostlenes Gerninger.

Det ene problem med Rashi's bortforklaring er, at den hellige tekst udtrykkeligt fortæller, at Jokebed blev født i Egypten (4 Mosebog 26,59). Hun hører derfor ikke til på listen over rejsedeltagere. Dette bortforklarede Rashi ved at hævde, at selvom hun var født i Egypten, var hun blevet undfanget allerede, inden jøderne forlod Kana'an.

Denne påstand er naturligvis fri fantasi, men den gør Rashi istand til at bruge Jokebed som en slags joker. I opremsningen af Jakob og Leas børn bliver hun talt med (påstår Rashi), fordi hun allerede er blevet undfanget, men hun er ikke med i de seksogtres, der kom med til Egypten, fordi hun endnu ikke var født.

Udover, at det som sagt er fri fantasi, skaber Rashi bare et nyt problem: Hvis Jokebed, Moses' mor, blev undfanget, inden jøderne tilbragte 400 år i Egypten, må hun have blevet meget gammel. Langt, langt mere end de 120 år, Gud tillader. Man kan undre sig over, hvordan Faraos datter kunne finde på at ansatte en amme på mellem 320 og 350 år.

Det andet problem med denne bortforklaring er, at teksten selv siger, den kun har medtaget 1 kvinde, »Det var de sønner,[…] foruden datteren Dina« (1 Mosebog 46,15). Dette problem løste Rashi ved at ignorere det.

4 Mosebog 26,59: og Amrams kone hed Jokebed. Hun var datter af Levi, som havde fået hende i Egypten, og hun havde født Amram sønnerne Aron og Moses og deres søster Mirjam.

Kristen bortforklaring #1

Med hensyn til forskellen på de 66 og 70 er det almindeligt at udpege Jakob som den "fjerde". Tag f.eks. John Gill: »if therefore Jacob, Joseph, and his two sons, are added to the above number of sixty six, it will make seventy«.(2)

Argumentet er, at de to formuleringer er lidt forskellige. De seksogtres i vers 26 er dem, »der kom med ham til Egypten« og her skal Jakob ikke regnes med (han kom ikke med sig selv). Josef og sønnerne kom heller ikke med Jakob til Egypten, for de var der allerede. Derimod er de halvfjerds i vers 27 antallet af Jakobs slægt (eller helt bogstaveligt: Jakobs hus), og Jakob regnes med i sit eget hus.

Når man hænger sig så meget i formuleringen, kan man undre sig over, hvorfor Josefs sønner skal tælles med blandt dem, der kom til Egypten, når de var født i Egypten. Men et meget større problem for Gill & Co. er, at i 2. Mosebog er Jakob tydeligvis ikke en af de halvfjerds. Her handler det om dem, »der sammen med Jakob var kommet til Egypten« og »Tallet på Jakobs efterkommere var i alt halvfjerds«. Det problem klarer Gill ved at ignorere det.

Et andet problem ved at inkludere Jakob selv blandt de 70 er, at Bibelen opremser navnene på Jakobs efterkommere, kone for kone, i alt 33 + 16 + 14 + 7, hvilket giver 70. Eftersom Jakob ikke er "af Jakobs Sæd", eftersom han ikke er født af en de fire koner, og eftersom Bibelen selv siger, at listen kun indeholder sønner og døtre, har Jakob ikke noget at gøre blandt disse 70.

Juda og Tamar
Juda og Tamar

Kristen bortforklaring #2

Det der er det store problem for de kristne er især forskellen på tallet 75 i Det Nye Testamente og de 70 i Det Gamle Testamente.

Her er løsningen igen at kigge meget nøje på formuleringen. »Jakob og hele slægten, i alt femoghalvfjerds mennesker«. Hvis man ikke regner Jakob med til Jakobs slægt, og ikke regner med Josef og hans to sønner, kommer vi ned til tallet seksogtres, som jo ikke rigtigt havde noget formål. Hvis vi til de 66 lægger ni koner, får vi femoghalvfjerds. Hokus Pokus.

Og hvorfor lige præcis ni koner? jo, for Juda's kone var død (1 Mosebog 38,12) og det var Simeon's måske også, eftersom han havde fået sin sidste søn med en kana'anæisk kvinde. (1 Mosebog 46,10). Josef's kone var indfødt egypter, og så ender vi med ni patriark-koner på rejsen.

Selvfølgelig er dette en meget kunstig påstand. Judas kone var død, men bagefter fik han tvillinger med Tamar (billedet til højre). Hvorfor kom Tamar ikke med? Hvorfor måtte Peres og Zera efterlade deres mor?

Simeon havde ganske vist fået en søn med en kana'anæisk kvinde, men hvem siger, at den gamle kone var død? Bibelen har ingen forbud mod polygami, og uanset om Simeons oprindelige kone skulle være død, hvorfor måtte Saul så ikke få sin kana'anæiske mor med? Hvem siger, at ingen af patriarkerne havde mere end 1 kone? Faktisk plejer man at påstå, at Benjamin havde flere koner for at bortforklare, at den yngste mand havde ti sønner. Og hvor står der, at ingen af patriarkernes sønner havde koner?

1 Mosebog 38,12: Lang tid efter døde Judas kone, Shuas datter. Da Juda var kommet over hendes død, tog han sammen med sin ven Hira fra Adullam til fåreklipning i Timna.
1 Mosebog 46,10: Simeons sønner var: Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Sohar og Saul, der var søn af en kana'anæisk kvinde.

Kristen bortforklaring #3

John Gill havde en alternativ forklaring med 11 patriarker + deres søster Dina + 52 efterkommere + 11 koner. På den måde fik han også 75.

Selvfølgelig kan man nå til 75 på mange måder, afhængig af hvem man medregner, og hvem man ekskluderer. Men man bør se på verset i sammenhæng. Jøderne var parat til at stene Stefanus til døde (billedet øverst til højre). Hvorfor skulle Stefanus så benytte sig af et tal, der strider imod 3 steder i Det Gamle Testamente og kun kan nås gennem kringlede omveje, som ingen kender?

Kristen bortforklaring #4

Det er ikke tilfældigt, at der står femoghalvfjerds i Apostlenes Gerninger, for det står der også i den græske teksttradition, Septuaginta, som Helligånden foretrækker at citere fra:

1 Mosebog 46,27 And the sons of Joseph, who were born to him in the land of Egypt, were nine souls; all the souls of the house of Jacob who came with Joseph into Egypt, were seventy-five souls.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

2 Mosebog 1,5 But Joseph was in Egypt. And all the souls [born] of Jacob were seventy-five.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

I virkeligheden kunne man løse alle problemerne ved at oversætte fra den græske teksttradition i stedet for fra den hebraiske, som man så ofte gør. Så hvorfor gør man ikke det?

Formentlig fordi den græske teksttradition også har sine problemer: Den har et navn mindre blandt Benjamins efterkommere, så resultatet alligevel ikke stemmer; den gør Benjamin til oldefar, hvilket ødelægger kronologien totalt, og den modsiger sig selv ved at skrive 70 i 5 Mosebog 10,22.

5 Mosebog 10,22: With seventy souls your fathers went down into Egypt; but the Lord thy God has made thee as the stars of heaven in multitude.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

Kristen bortforklaring #5

Med hensyn til, at Stefanus nævner det samme tal, 75, som i Septuaginta, havde John Gill en alternativ forklaring: Han påstod, at det var Septuaginta, der var blevet korrumperet i et misforstået forsøg på at harmonisere Stefanus' tale med Det gamle Testamente

En klog mand som Gill burde vide, at Septuaginta ikke er et kristent dokument. Den var skrevet til jøder i den græsktalende diaspora, og jøderne har næppe forfalsket deres egne hellige bøger for at redde en selvmodsigelse i Det Nye Testamente.

Kristen bortforklaring #6

Man kan undre sig over, at de kristne ikke bare oversætter Det Gamle Testamente fra Septuaginta, ligesom man gør i mange andre tilfælde (se f.eks. Hvor blev Betlehem af?).

Bibelselskabet går langt for at skjule Stefanus' afhængighed af Septuaginta. Bemærk, at der i Septuaginta står femoghalvfjerds sjæle. Det samme sagde Stefanus, men Indre Mission har fusket med oversættelsen, så der står »femoghalvfjerds mennesker«. Dermed er det ikke så tydeligt, at Stefanus citerer fra den græske teksttradition i stedet for den hebraiske.

Forklaringen er, at de fleste kristne ikke regner denne tekst for guddommeligt inspireret. Men dér overser Bibelselskabet, at Stefanus var inspireret af Helligånden: »Stefanus, en mand fuld af tro og Helligånd« (Apostlenes Gerninger 6,5), og han var især fuld af Helligånden, da han citerede Septuaginta for oplysningen om de femoghalvfjerds sjæle. Da havde han et »ansigt som en engels ansigt« (Apostlenes Gerninger 6,15), og han var ekstra fuld af Helligånden: »fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene« (Apostlenes Gerninger 7,55).

Stefanus var altså i dén grad guddommeligt inspireret, da han citerede Septuaginta, så hvorfor skulle han gøre det, hvis ikke Septuaginta også var inspireret?

Apostlenes Gerninger 6,5: Dette forslag tilsluttede hele forsamlingen sig, og de valgte Stefanus, en mand fuld af tro og Helligånd, Filip, Prokoros, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaos, en proselyt fra Antiokia.
Apostlenes Gerninger 7,55: Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side.
Apostlenes Gerninger 6,15: Alle, der sad i Rådet, stirrede på ham, og for dem at se var hans ansigt som en engels ansigt.

Kristen bortforklaring #7

En prøvet bortforklaring er at lægge afstand til taleren: Selvom Bibelen er 100% sand, kan den godt citere folk, der siger noget vrøvl. Hvis ikke det er Moses eller Jesus, der taler, kan man roligt ignorere det. Selvom Moses' spejdere påstod, de havde set kæmper, jøderne påstod, de aldrig havde været slaver, og selvom Jakob sagde, at Labans far hed Nakor, kan det godt være forkert. Der er jo aldrig nogen, der har påstået, at Moses' spejdere, de onde jøder og Jakob var guddommeligt inspirerede, vel?

Der er jo heller aldrig nogen, der har påstået, at Stefanus var guddommeligt inspireret, vel?

Men som vi lige har set, er det lige præcis, hvad Bibelen påstår: Stefanus var »en mand fuld af tro og Helligånd« (Apostlenes Gerninger 6,5). Da han holdt talen, havde han et »ansigt som en engels ansigt« (Apostlenes Gerninger 6,15), og i dagens anledning var han ekstra fuld af Helligånden: »fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene« (Apostlenes Gerninger 7,55).

Venstre Højre

Yderligere selvmodsigelser


Fodnoter: (1) (2)

Rashi levede fra 1040 til 1105 og hed egentlig Shlomo Yitzhaki, men han er mere kendt under akronymet RAbbi SHlomo Itzhaki.

Rashi skrev: »[…] because when they left to come from the land of Canaan, they were only 66 [excluding Jochebed, Joseph, and his two sons.«.

John Gill (1697 - 1771). Engelsk baptist. Forfatter af John Gills Exposition of the Entire Bible.

For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.

Gill skriver: »all the souls of the house of Jacob, which came into Egypt, were threescore and ten; here it may be observed, the phrase is varied; it is not said, "all the souls which came out of the loins of Jacob", but "all the souls of the house" or family of Jacob; all that that consisted of, and takes in Jacob himself, the head of his house or family; nor is it said, "which came with Jacob into Egypt", as before, but "which came into Egypt"; not which came with him thither, but yet were there by some means or another, as Joseph and his two sons; Joseph by being brought down, and sold there, and his two sons by being born there; if therefore Jacob, Joseph, and his two sons, are added to the above number of sixty six, it will make seventy;«
(Fremhævelse i original)


Mærker: 1 Mosebog, 2 Mosebog, Apostlenes Gerninger, GT kontra NT, Septuaginta, Stamtavler, Forfalskninger


Op til sektion om Selvmodsigelser