Må en mand gifte sig med sin brors enke? Må en mand gifte sig med sin brors enke? 
|
I dag vil vi kigge på den selvmodsigelse i Bibelen, der har haft de største politiske konsekvenser i Europas historie.
I 1501, da Henry kun var 10 år gammel, giftede hans storebror, Arthur, sig med Katharina af Aragonien. Desværre døde Arthur kun fire måneder senere.
De to kongehuse så derfor helst, at Katharina istedet blev gift med lillebror Henry, når han blev gammel nok, men den slags er strengt forbudt:
3 Mosebog 20,21 Hvis en mand gifter sig med sin brors hustru, er det en skændsel. Han har blottet sin brors køn. De skal være barnløse.
På grund af dette forbud (og det tilsvarende forbud i 3 Mosebog 18,16) var Katharinas forældre nødt til at skrive til vatikanet og bede om en pavelig dispensation. Pave Julius II gav den ønskede dispensation, så i 1509, da Henry var 18 år, kunne han og Katharina gifte sig med pavens velsignelse.
Da de havde været gift i atten år, ville Henry VIII skilles. Han skrev derfor til den nye pave, Clemens VII, for at få sit ægteskab med Katharina erklæret ugyldigt med henvisning til forbuddene i 3 Mosebog.
Desværre var der ikke meget forståelse at hente hos paven, for alle katolikker véd, at Gud hader skilsmisse. Desuden er Guds lov ikke så entydig, som han (Henry) gerne ville gøre den til, for 5 Mosebog siger det stik modsatte af 3 Mosebog: En mand har pligt til at gifte sig med sin brors enke:
5 Mosebog 25,5 Når brødre bor sammen, og en af dem dør uden at have fået en søn, skal den afdødes hustru ikke gifte sig med nogen uden for slægten; hendes svoger skal gå ind til hende, gifte sig med hende og udføre sin svogerpligt mod hende.
5 Mosebog 25,6 Den første søn, hun føder, skal bære den afdøde brors navn, så hans navn ikke bliver udslettet i Israel.
Denne selvmodsigelse ødelagde totalt Henrys planer. Efter at have brugt ufattelige kræfter på at diskutere Bibel og kanonisk ret i otte år gav han op. Han lod pave være pave, og han valgte istedet at bryde med Rom og etablere sin egen kirke, den anglikanske kirke, hvor det var ham selv, der var overhoved.
Men hvad siger Guds Lov? Er det forbudt at gifte sig med sin brors enke? Eller er det tværtimod påkrævet?
|
Heldigvis har de kristne flere bortforklaringer, end Henry VIII havde koner. Her vil vi kigge på dem, der har med selve Bibelens ord at gøre, og i øvrigt henvise til artiklen om Henry VIII og hans skilsmisse.
Den ældste bortforklaring går tilbage til St. Augustin, der fortolkede teksten "åndeligt":
To take, for example, this requirement on which Faustus ignorantly grounds his charge against the Old Testament,
that a man should take his brother's wife to raise up seed for his brother,
to be called by his name; what does this prefigure, but that every preacher of the gospel should so
labor in the Church as to raise up seed to his deceased brother, that is, Christ, who died for us, and that this seed should bear His name? […]
(Augustin, Contra Faustum, Bog XXXII, kapitel 10)
Augustin mente altså, at den døde bror var et symbol for Kristus, og at den levende bror var et symbol for enhver kristen, der havde pligt til at skaffe flere troende i Jesu navn.
Det er naturligvis en ren påstand, at 3 Mosebog skal læses bogstaveligt, mens 5 Mosebog skal læses "åndeligt", men til Augustins forsvar skal det siges, at han ikke udelukkede, at teksten samtidigt kunne forstås bogstaveligt. Han brugte selv de såkaldte "levirat-ægteskaber" i 5 Mosebog 25,5, når han skulle bortforklare selvmodsigelserne i Jesus' stamtavle.
Det sidste var for alvor et problem for Henry: Ifølge Matthæus 1,16 hed Josefs far (dvs. Jesus' farfar) Jakob, mens han ifølge Lukas 3,23 hed Eli. Bortforklaringen har siden Augustins tid været, at Jakob og Eli var brødre (selvom det ikke står nogen steder), og at Jakob havde adlydt 5 Mosebog 25,5 og udført sin "svogerpligt" på Elis vegne.
Når man nu i 1.000 år havde vedtaget, at St. Josef, Jesus' egen far, var søn af et levirat-ægteskab, kunne Henry vanskeligt påstå, at den slags ægteskaber ikke fandtes.
En nyere (og langt mere udbredt) bortforklaring er, at forbuddene i 3 Mosebog forbyder folk at gå i seng med deres svigerinde, sålænge broren er i live, mens påbuddet i 5 Mosebog først træder i kraft, når broren er død (uden en søn).
Men hvis buddene i 3 Mosebog handler om en levende bror, er de i bedste fald dybt overflødige. Hvis man går i seng med en anden mands hustru, er det ægteskabsbrud, og den slags er der i forvejen rigeligt med vers, der forbyder (det er faktisk et af De Ti Bud), og disse vers har ovenikøbet en meget strengere straf: Begge de involverede skal dræbes (3 Mosebog 20,10). Derimod er straffen for at gå i seng med svigerinden kun, at »De skal være barnløse«, hvilket ikke giver mening, hvis vi snakker om en levende bror. Normalt er folk slet ikke interesseret i, at deres ægteskabelige fejltrin resulterer i børn.
Hvis forbuddet i 3 Mosebog handler om almindeligt ægteskabsbrud, har vi istedet fået en ny selvmodsigelse. 609 B: Hvad er straffen for ægteskabsbrud? Er der dødsstraf for begge parter (3 Mosebog 20,10) eller er straffen, at »De skal være barnløse«?
Man kunne foreslå, at forbuddene i 3 Mosebog gælder, hvis broren selv har ladet sig skille fra sin kone f.eks. på grund af utroskab.
Men hvorfor skulle forbuddene kun gælde brorens fraskilte kone, når Jesus havde forbudt folk at gifte sig med fraskilte kvinder generelt (Matthæus 5,32)? Og hvorfor siger teksterne ikke selv, at det er det, de handler om?
Den bedste løsning — med kristne øjne — er, at fortolke teksten som, at forbuddene i 3 Mosebog helt generelt forbyder mænd at gifte sig med deres svigerinde, uanset om hun er gift, enke eller fraskilt, mens 5 Mosebog specificerer den eneste ene undtagelse: Nemlig hvis broren ikke nåede at få arvinger, før han døde.
Der er selvfølgelig nogle praktiske problemer: Hvor mange kristne har i praksis fulgt påbuddet i 5 Mosebog? Hvordan kan man tvinge en mand til at gifte sig med sin brors enke, hvis han allerede er gift? Må en kristen have flere koner?
Denne populære bortforklaring blev bl.a. brugt af kardinal Cajetan (Thomas de Vio), der i sine bøger netop havde fremhævet Henry og Katharinas ægteskab som et eksempel på, hvordan de to Mosebøger supplerede hinanden. Senere var det den samme Cajetan, der på pave Clemens' vegne skrev afslaget til Henry.
Problemet med denne bortforklaring var, at Henry VIII ikke var interesseret i at få harmoniseret de to Mosebøger — tværtimod. Han var interesseret i at få bortforklaret "svogerpligten" i 5 Mosebog langt ud af Bibelen, så han kunne få erklæret sit ægteskab ugyldigt.
Henry VIII, der ikke var ukendt med den Hellige Skrift, koncentrerede sine angreb mod påbuddet i 5 Mosebog: Måske gjaldt forbuddene i 3 Mosebog for hele verden, mens 5 Mosebog kun bandt jøderne?
Henry havde dog ikke nogen særlig god forklaring på, hvorfor det ikke ligeså godt kunne været omvendt.
Hans støtter forsøgte at pege på, hvordan Johannes Døberen havde skældt Herodes ud for at gifte sig med sin bror, Filips, kone Herodias (se evt. Det store trekantsdrama). Dette kunne tolkes som, at forløberen for Den Nye Lov, Johannes Døberen, havde gjort op med "svogerpligten" i den Gamle Lov.
Dette argument kunne Katharinas støtter gøre kort process med ved at påpege, at Filip ikke var død, og desuden havde han en datter, nemlig den datter, der dansede for Herodes og som belønning fik Johannes Døberens hoved. Herodes' forbrydelse var altså ikke, at han havde adlydt påbuddet i 5 Mosebog, men at han havde trodset forbuddene i 3 Mosebog.
Katharinas side kunne til gengæld citere historien om de syv brødre, der på skift var gift med den samme kvinde (Markus 12,18-27 og parallel). Henrys tilhængere prøvede at bortforklare historien som et tænkt eksempel, men det ændrede ikke ved, at "svogerpligten" åbenbart var en levende skik på Jesus' tid, og at Jesus ikke kritiserede dem for at have brudt Guds Lov.
Endnu et argument mod påbuddet i 5 Mosebog var det klassiske med, at "ordet betyder noget andet". I 3 Mosebog (påstodes det) betyder bror simpelthen bror, mens det i 5 Mosebog betyder "slægtning". Med denne fortolkning forbyder 3 Mosebog altid, at man gifter sig med sin biologiske bror (hvilket vil sige, at Henrys ægteskab var ugyldigt), hvorimod 5 Mosebog tillader ægteskab i den udvidede familie, og dermed ikke modsiger 3 Mosebog.
Katharinas tilhængere havde dog ingen problemer med at vise, at det hebraiske ord i 5 Mosebog for bror uimodsigeligt betød kødelig bror, og at det var samme ord, som blev brugt i 3 Mosebog.
Mærker: 3 Mosebog, 5 Mosebog, Firekildehypotesen