Ung kvinde eller jomfru?

Grunden til, at Matthæus skriver "jomfru" er, at i den græske teksttradition, Septuaginta står der "parthenos", dvs. jomfru. I den hebraiske står der "almah", og derfor har de kristne næsten lige så længe, som kristendommen har eksisteret, påstået, at "almah" og "parthenos" betyder det samme, nemlig jomfru.

Ordet "almah" betyder ikke jomfru. Et eksempel er Højsangen 6,8, der priser Salomons harem: »Der er tres dronninger og firs medhustruer og unge piger [almah] uden tal«. Unge piger i et harem er sjældent jomfruer!

Hvis Esajas virkelig mente, at den vordende moder skulle være jomfru, ville han bruge ordet "bethulah". Et eksempel på betydning af "bethulah" ser vi, der hvor Tamar er blevet voldtaget af sin bror. Efter voldtægten kan hun ikke længere gå klædt som en jomfru ("bethulah").

2 Samuel 13,18 Tamar havde en lang kjole på med ærmer. Sådan gik kongedøtrene klædt, så længe de var jomfruer. Da tjeneren havde fået hende ud og havde låst efter hende,
2 Samuel 13,19 kom hun støv på hovedet og flængede sin lange kjole, lagde hænderne på hovedet og gik skrigende omkring.

Esajas kender udmærket ordet "bethulah", som han bruger fem steder (23:4; 23:12; 37:22; 47:1; 62:5); bare ikke her.

Jøderne mener naturligvis ikke, at Esajas' profeti har noget med Jesus at gøre. Nogle jøder mener derimod, at Esajas taler til Kong Ahaz om dennes kommende søn, Hizkija.

Den holder dog ikke. Akaz regerede i seksten år (2 Kongebog 16,2), og da han døde, var sønnen Hizkija 25 år (2 Kongebog 18,2). Derfor må Hizkija allerede have været ni år gammel, da Ahaz blev konge.

Den jødiske rabbi Rashi(1) var enig i dette — altså at Hizkija for længst var født, da "profetien" blev udtalt:

Some interpret this as being said about Hezekiah, but it is impossible, because, when you count his years, you find that Hezekiah was born nine years before his father's reign. And some interpret that this is the sign, that she was a young girl and incapable of giving birth.

I dag virker jomfrufødsler lidt lattervækkende, og derfor går moderne kristne tit over i den modsatte grøft, nemlig at påstå, at det græske ord, som Matthæus bruger, nemlig "parthenos", bare betyder "en ung kvinde, der ikke behøver at være jomfru". Dermed taler hverken Matthæus eller Esajas om jomfruer, og der er ingen modstrid.

Denne forklaring er naturligvis ikke særlig populær blandt katolikker, men man kan faktisk finde et eksempel i den græske Bibel: I 1 Mosebog 34,2 går nabostammens søn i seng med Dina og "krænker" hende, og alligevel lyder næste vers: »[…] og han elskede Pigen og talte godt for hende«. Ordet, der bruges i den græske tekst, er "parthenos", og det bruges sågar to gange (se selv).

Problemet med denne bortforklaring er, at man så samtidig gør det soleklart, at Esajas ikke taler om Jesus. Der er trods alt ret mange "unge kvinder", der har født børn i de 700 år, der er gået fra Esajas' profeti til Jesus' fødsel. Og hvordan kan vi så vide, at Esajas talte om Jesus? Hvad er det lige ved Jesus' fødsel, der skulle være specielt?

Man kan kombinere bortforklaring #1 og #2: Måske har hverken det hebraiske eller græske sprog en skarp sondren mellem unge kvinder og jomfruer? Det danske/plattyske ord "jomfru" betyder bare "ung frue", ligesom det højtyske "Jungfrau". Unge kvinder, der havde mistet deres mødom uden at være gift, eksisterede ikke, for de blev hurtigt stenet ihjel.

Men denne kombinerede bortforklaring har samme svaghed som de to første bortforklaringer har tilsammen. Dels ignorer den, at det hebraiske sprog faktisk har et ord for jomfruer, "bethulah", og dels reducerer den profetien og dens opfyldelse til nonsens.

Det var netop dette, Justin Martyr argumenterede for i det andet århundrede e.Kr. i sin dialog med jøden Trypho, da han skulle bevise, at Esajas vitterligt mente "jomfru": »And I continued: "Now it is evident to all, that in the race of Abraham according to the flesh no one has been born of a virgin, or is said to have been born [of a virgin], save this our Christ".«

Justin Martyr skrev på græsk, som alle andre kirkefædre gjorde dengang, og dette citat af Justin viser to ting: Dels at på hans tid i det andet århundrede e.Kr. betød "parthenos" jomfru, og dels at Esajas kun giver mening som profeti som Jesus, hvis både Esajas og Matthæus taler om en naturstridig fødsel.

Det mest udbredte taktik i næsten to tusinde år har været at forfalske Esajas' ord og simpelthen skrive "jomfru".

Her er en enkelt oversættelse blandt utallige:

Esajas 7,14 Derfor vil Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder ham Immanuel".
(Den forrige danske oversættelse)

En sidste strategi for at redde jomfru-profetien så vi i optakten til oversættelsen fra 1992.

Det viser sig, at indre Mission bevidst har fulgt en strategi med at larme meget højt over, at der ikke længere står "jomfru" — en sag, de var klar over, var tabt på forhånd — for så istedet at kunne smugle resten af fusket igennem:

Debatten fra dagspressen viser, at IM gjorde spørgsmålet om 'jomfru'-oversættelsen til et kardinalpunkt. Således udtalte daværende [generalsekretær for Indre Mission] Poul Langagergaard i dagene op til julen 1987: 'Her står og falder hele kirken' i f.eks. Århus Stiftstidende den 21.12.87. Poul Langagergaard gør ved et Interview den 28.7.94 opmærksom på, at hans stærke udtalelse i 1987 udelukkende havde det formål at redde det profetiske udsagn 'skal blive med barn' mere end ønsket om at redde 'jomfru'-oversættelsen. Det lykkedes. Eksemplet bruger Poul Langagergaard til at beskrive IMs [Indre Missions] taktik: I dagspressen at angribe og 'skyde langt over målet' for at få det mest afgørende igennem.

(Ove Kollerup, Hvem bestemmer over Bibelen, side 59)

Sagen er, som Ove Kollerup påpeger, at en korrekt oversættelse ville vise, at den unge kvinde allerede er gravid, mens Esajas taler til Kong Akaz. Det er derfor, jøderne (som nævnt i den første bortforklaring) mener, at Esajas taler om Kong Akaz' søn, Hizkija.

Indre Mission har derfor satset alt på, at lige præcis dette ord ikke måtte oversættes korrekt. Hvis der kom til at stå "den unge kvinde er gravid" i Esajas 7,14, ville enhver kunne se, at det intet havde at gøre med en tømrersøn, der skulle fødes 700 år senere.

Måske får vi en hæderlig Bibeloversættelse om 2.000 år?