Hvaba?? Er Jesus et lam eller en løve? Hvaba??

Er Jesus lam eller løve?
Tegning af den meget kristne Ernest James Pace.
Lam eller løve?

Jesus er Guds lam:

Johannes 1,29 Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: "Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.
[.. .. ..] [. . .]
Johannes 1,36 Han ser Jesus komme gående og siger: "Se, dér er Guds lam."

Men Jesus er også Løven af Judas stamme:

Åbenbaringen 5,5 Men en af de ældste sagde til mig: "Græd ikke! For Løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, så han kan åbne bogen og dens syv segl."

Så er Jesus et lam eller en løve?

Kristen bortforklaring #1

Den ene bortforklaring står nederst på billedet til højre: Jesus er både lam og løve. Det er to aspekter af Jesus.

Men det er netop problemet med Jesus-figuren. Han er både lam og løve; Jesus er det sande vintræ (Johannes 15,1), men han er også en dranker (Matthæus 11,19); Jesus er både fredsstifter og krigsmager; Jesus var Jødernes Konge, men han var også Herrens lidende tjener og en ydmyg profet; Han er sandheden og Guds ord; han er samtidig Menneskesønnen, Davids søn og Guds søn; Han er en evig gud og et mennenske; han er verdens lys, døren for fårene, brudgommen, vejen, sandheden og livet (Johannes 14,6), livets brød (Johannes 6,35), opstandelsen og livet (Johannes 11,25); han er vor bekendelses apostel og ypperstepræst (Hebræerne 3,1), dommer, Freds Fyrste, Livets fyrste, den elskede søn, ven, broder, lærer, formidler, førstegrøde, klippe, hovedhjørnesten, alfa og omega.

Som kristen synes man sikkert, at hver eneste metafor bidrager til et rigere billede af Jesus. Men for os andre er det bare nonsens på nonsens, der forplumrer et eventuelt billede af en historisk Jesus: Er der overhovedet noget, Jesus ikke er? Hvordan kan Jesus både være et lam, og samtidigt den gode hyrde, der passer på lammene, og samtidigt den rettro jøde, der spiser lammet ved den sidste nadver? Spiser Jesus sig selv?

Og hvad siger det om Jesus, at han er en løve, når det ellers er Djævelen, der går rundt som en brølende løve?

Johannes 15,1: Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.
Matthæus 11,19: Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!" Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger.
Johannes 6,35: Jesus sagde til dem: "Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.
Johannes 11,25: Jesus sagde til hende: "Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.
Johannes 14,6: Jesus sagde til ham: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.
Hebræerne 3,1: Derfor, hellige brødre, I som har fået det himmelske kald: Se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus,

Kristen bortforklaring #2

Den anden bortforklaring står også nederst på billedet: Jesus var et lam, da han var på jorden, men når Jesus vender tilbage, er han en løve.

Men for det første er det ikke et særligt sympatisk billede, man således giver af Jesus: Da han var et svagt menneske, var han ydmyg og fredelig; når først han kommer til magten, vil han ride rundt i en dragt vædet i sine fjenders blod (Åbenbaringen 19,13).

For det andet er det en dårlig undskyldning. Hvor henne er der er en profeti om, at Messias skulle komme to gange? Og hvad skulle formålet så have været med hans første besøg? Denne bortforklaring er samtidig en erkendelse af, at Jesus indtil videre har været en stor fiasko.

Åbenbaringen 19,13: Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord.

Venstre Højre

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: Johannes, Åbenbaringen


Op til sektion om Selvmodsigelser