Hvaba?? Hvem indgik Gud sin evige pagt med? Hvaba??

Arons og hans sønners Klæder og Prydelse.
Aron

Tidligt under ørkenvandringen udnævner Gud de allerførste præster, nemlig Moses' storebror Aron og dennes sønner: »en eviggyldig ordning for ham og hans efterkommere«

2 Mosebog 28,1 Lad din bror Aron og hans sønner træde frem for dig ud af israelitternes midte for at gøre præstetjeneste for mig, Aron og hans sønner Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar.
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 28,43 Aron og hans sønner skal have dem på, når de går ind i Åbenbaringsteltet, eller når de kommer nær til alteret for at gøre tjeneste i helligdommen, så de ikke pådrager sig skyld og dør. Dette skal være en eviggyldig ordning for ham og hans efterkommere.

Denne forfatter — vi kan kalde ham "P" — er vild med "eviggyldige ordninger", og eftersom "P" har skrevet det meste af 3 Mosebog og store dele af 4 Mosebog, hører vi igen og igen Gud gentage sine "eviggyldige ordninger" med Arons sønner.

Men så på et tidspunkt, otteogtredive år senere, myrder et af Arons børnebørn, Pinehas, en ubevæbnet israelit og hans kone, fordi kvinden er af forkert race.

Gud bliver så glad for dette racistiske dobbeltmord, at han erklærer sin evige pagt med Pinehas og dennes efterkommere. Den "eviggyldige ordning" varede altså kun i 38 år, før Gud reducerede aftalen til kun en enkelt gren af Arons efterkommere:

4 Mosebog 25,10 Herren sagde til Moses:
4 Mosebog 25,11 "Præsten Pinehas, søn af Arons søn Eleazar, fik min vrede til at vende sig fra israelitterne, da han midt iblandt dem brændte af lidenskab for mig, så jeg ikke i min lidenskab måtte gøre det af med israelitterne.
4 Mosebog 25,12 Sig derfor, at jeg skænker ham min fredspagt.
4 Mosebog 25,13 For ham og hans efterkommere skal der være en pagt om evig præstetjeneste, fordi han brændte af lidenskab for sin Gud og skaffede israelitterne soning."

Iøvrigt møder vi præsten Pinehas senere, hvor han er meget gammel.

Men Gud må have to tunger, for 5 Mosebog har en helt anden historie: På samme tidspunkt under rejsen i ørkenen (efter de otteogtredive år), og på samme geografiske sted, i Moabs land, udnævner Gud »hele Levis stamme« til sine præster til evig tid: »ham og hans sønner, alle dage«.

5 Mosebog 18,1 Levitpræsterne, hele Levis stamme, skal ikke have tildelt arvelod sådan som det øvrige Israel. Herrens ofre er deres lod, det skal de leve af.
5 Mosebog 18,2 Levi har ingen arvelod blandt sine brødre; Herren er hans lod, sådan som han har lovet ham.
5 Mosebog 18,3 Dette har præsterne krav på at få af folket, når de bringer slagtoffer, hvad enten det er okse eller får: Præsten skal have boven og kæberne og kallunet.
5 Mosebog 18,4 Du skal give ham førstegrøden af dit korn, din vin og din olie og det første af den uld, du klipper af dine får.
5 Mosebog 18,5 For ham har Herren din Gud udvalgt af alle dine stammer til at forrette tjeneste i Herrens navn, ham og hans sønner, alle dage.

Aron og Pinehas er også af Levis stamme, men modstriden går på, om magten og privilegierne ligger hos hele stammen Levi, eller kun hos Arons gren af stamtræet, eller hos Pinehas' undergren. Aron nævnes kun meget overfladisk i 5 Mosebog. Hans sønner og Pinehas nævnes overhovedet ikke.

Men efter nogle hundrede år med to modsat rettede eviggyldige pagter, fortryder Gud. Han fortæller levitpræsten Eli i templet i Shilo, at han har fortrudt sine nådegaver og nu vil opsige sin evige pagt:

1 Samuel 2,30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Nok har jeg sagt, at dit hus og dit fædrenehus altid skal have deres gang for mit ansigt; men nu siger Herren: Det skal ikke ske! Kun dem, der ærer mig, vil jeg ære, men de, der ringeagter mig, skal blive til skamme.
[.. .. ..] [. . .]
1 Samuel 2,33 Kun en enkelt af din slægt vil jeg undlade at udrydde fra mit alter; jeg slukker lyset i dine øjne og tager livskraften fra dig. Alle andre i din slægt skal dø i deres bedste alder.
[.. .. ..] [.. .. ..]
1 Samuel 2,35 Men jeg vil lade en trofast præst fremstå, som skal handle efter mit ønske og min vilje. Til ham vil jeg bygge et hus, der står fast, og han skal altid have sin gang for min salvedes ansigt.

Gud vil lade en enkelt af Elis slægt (levitterne) leve, og »lade en trofast præst fremstå«. I første omgang siger Gud ikke, hvem dette er, men det fremgår andre steder, at den nye aftale gælder Sadok og hans efterkommere, sadokiderne — en anden sidegren på Levi's stamtræ (vi støder på dem igen i evangelierne, hvor de hedder saddukæere).

1 Kongebog 2,27 Så jog Salomo Ebjatar bort, så han ikke længere var præst for Herren, og dermed gik det ord fra Herren i opfyldelse, der var talt mod Elis slægt i Shilo.
[.. .. ..] Kong Salomo gav så Benaja, Jojadas søn, ordre til at hugge ham ned. Sådan døde han.
1 Kongebog 2,35 I hans sted satte kongen Benaja, Jojadas søn, over hæren, og præsten Sadok indsatte han i Ebjatars stilling.

Ezekiel 44,10 Levitterne derimod, som fjernede sig fra mig, da Israel for vild, dengang de forvildede sig bort fra mig og fulgte deres møgguder, de skal bære deres straf.
Ezekiel 44,11 I min helligdom skal de have vagttjenesten ved templets porte, og de skal gøre tjeneste i templet; de skal slagte brændofferdyret og slagtofferdyret for folket og forrette tjenesten for dem.
Ezekiel 44,12 De gjorde tjeneste for dem foran deres møgguder, så de blev årsag til skyld i Israels hus; derfor løftede jeg min hånd imod dem, siger Gud Herren. De skal bære deres straf.
Ezekiel 44,13 De må ikke træde frem for mig og gøre præstetjeneste og ikke nærme sig nogen af mine hellige offergaver, de højhellige offergaver; men de skal bære deres skændsel og de afskyelige handlinger, de har begået.
Ezekiel 44,14 Jeg sætter dem til at varetage tjenesten i templet med det arbejde, der hører til, og med alt, hvad der skal gøres dér.
Ezekiel 44,15 Men de levitpræster, sadokiderne, som varetog tjenesten i min helligdom, dengang israelitterne forvildede sig bort fra mig, de må komme nær til mig og gøre tjeneste for mig, og de skal træde frem for mig og bringe mig fedt og blod, siger Gud Herren.
Ezekiel 44,16 De skal komme i min helligdom, de må komme nær til mit bord og gøre tjeneste for mig; de skal varetage tjenesten for mig.

Men mens Gud i mange hundrede år ikke har kunnet bestemme sig for, om hans "eviggyldige ordning" var med levitterne, Arons sønner, Pinehas' sønner eller Sadok's sønner, har han åbenbart haft gang i en helt anden "eviggyldig ordning" til den anden side.

Salme 110,1 Salme af David. Herren sagde til min herre: "Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder!"
Salme 110,2 Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, hersk midt blandt dine fjender!
Salme 110,3 Dit folk møder villigt frem på din kampdag. "På hellige bjerge har jeg født dig som dug af morgenrødens moderskød."
Salme 110,4 Herren har svoret og angrer det ikke: "Du er præst for evigt på Melkisedeks vis."

Salmen er som alt andet i Bibelen meget tvetydig. For det første kan indledningen oversættes til "salme skrevet af David", "salme skrevet for David" og "salme tilegnet David".

Uanset fortolkningen er der en selvmodsigelse i, at Melkisedek har været »præst for evigt« parallelt med alle de andre "eviggyldige ordninger", og at Gud nu indgår samme evige aftale med en "herre".

Den mest udbredte fortolkning blandt jøder er, at salmen er skrevet af en af Davids hoffolk og handler om, hvordan Gud ("Herren") udnævner David ("min herre") og hans efterkommere til evige præster. Det kan forklare, at Davids sønner arbejdede som præster.

Det Nye Testamente

Herren sagde til min herre: "Sæt dig ved min højre hånd".
De to Herrer

Netop Salme 110 med de to herrer er formentlig det skriftsted i Det Gamle Testamente, der er citeret hyppigst i Det Nye Testamente. De kristne vælger at oversætte indledningen: »Salme af David«, og fortolker den som, at David har haft en profetisk viden, om at Jesus skulle fødes mange hundrede år senere (billedet til højre). Ironisk nok bruger Jesus dette citat til (vistnok) at argumentere for, at han ikke var af Davids æt.

Forfatteren af Brevet til Hebræerne mener derimod, at salmen handler om, at Gud har udnævnt Jesus til evig ypperstepræst, »på Melkisedeks vis«. Vel at mærke ikke, fordi Jesus var af Davids æt, David var jo heller ikke i slægt med Melkisedek, men på grund af et eller andet udefineret, mystisk slægtskab mellem Jesus og Melkisedek:

Hebræerne 5,5 Således gav heller ikke Kristus sig selv den ære at være ypperstepræst, men det gjorde Gud, som sagde til ham: Du er min søn, jeg har født dig i dag,
Hebræerne 5,6 ligesom han også et andet sted siger: Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.
[.. .. ..] [.. .. ..]
Hebræerne 5,10 og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis.

Så hvem indgik Gud sin "eviggyldige ordning" med? Var det med levitterne, Arons sønner, Pinehas' sønner, Sadok's sønner, Davids sønner eller Jesus gennem Melkisedek?

Venstre Højre

Eksternt Link

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: 2 Mosebog, 4 Mosebog, 5 Mosebog, 1 og 2 Samuelsbog, 1 og 2 Kongebog, Salmernes Bog, Ezekiel, Hebræerne, Firekildehypotesen, Udvandringen fra Egypten, GT kontra NT


Op til sektion om Selvmodsigelser