Måtte man forkynde opstandelsen fra de døde? Måtte man forkynde opstandelsen fra de døde? 
|
Det Nye Testamente er fyldt med historier om, hvordan de nye kristne blev forfulgt af de onde jøder.
F.eks. blev Peter og Johannes bragt for den jødiske råd, Sanhedrinet, fordi de forkyndte opstandelsen.
Apostl. G. 4,1 Mens de talte til folket, kom præsterne og tempelvagtens anfører og saddukæerne hen til dem.
Apostl. G. 4,2 De var fortørnede over, at de underviste folket og i Jesus forkyndte opstandelsen fra de døde.
Apostl. G. 4,3 De lod dem anholde og sætte i arrest til næste dag, for det var allerede aften.
Men kristendommen har ikke patent på opstandelsen. Det fremgår flere steder i Det Nye Testamente, at nogle af de jødiske sekter allerede troede på opstandelsen.
Senere i samme bog brugte Paulus netop dette faktum til at splitte Sanhedrinet. Han var bundet af Helligånden ankommet til Jerusalem for at aflevere indsamlede penge til de nødlidende i Jerusalem. Her blev han anklaget for at have ført ikke-jøder ind i templet, men han drejede behændigt emnet over til at handle om opstandelse, for han vidste, at så ville farisæerne være på hans side:
Apostl. G. 23,6 Men da Paulus vidste, at den ene del af Rådet bestod af saddukæere og den anden del af farisæere, råbte han: "Brødre, jeg er farisæer og stammer fra farisæere. Nu skal jeg dømmes for håbet om dødes opstandelse!"
Apostl. G. 23,7 Da han sagde det, opstod der strid mellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen blev splittet.
Apostl. G. 23,8 For saddukæerne siger, at der hverken er nogen opstandelse eller nogen engel eller ånd, men farisæerne hævder begge dele.
Apostl. G. 23,9 Der blev en voldsom råben, og nogle af de skriftkloge fra farisæernes parti rejste sig og gjorde indsigelse: "Vi finder ikke, at den mand har gjort noget ondt. Tænk, hvis en ånd har talt til ham, eller en engel!"
Hvorfor skulle Peter og Johannes bringes for rådet for at forkynde noget, som halvdelen af rådets medlemmer også troede på?
Man kunne påpege, at Peter og Johannes »i Jesus forkyndte opstandelsen fra de døde« — altså at Jesus' opstandelse var specielt kontroversiel.
Men for det første ville det være en erkendelse af, at der ikke er nogen som helst, der har set Jesus' genopstandelse eller alle de andre tydelige tegn i Jerusalem. Det er især underligt, når den samme forfatter hævder, at Jesus blev i Jerusalem i 40 dage efter opstandelsen, før han fór til himmels lige udenfor Jerusalem. Hvorfor er der ingen, der har set ham? Har Jesus gemt sig bag nedrullede gardiner?
For det andet viser Paulus' epistler, at der ikke var noget kontroversielt ved at hævde, at Jesus er genopstået. De slagsmål, han måtte tage igen og igen, handlede om, hvorvidt Moseloven er afskaffet.
Man kunne vende det om og sige, at når Paulus kommer for rådet i kapitel 23, beviser det, at Peter og Johannes, også kunne have oplevet det samme i kapitel 4. Altså at Paulus' retssag viser, at den slags var en erhvervsrisiko for apostle.
Men Paulus var ikke anklaget for at forkynde opstandelsen (læs evt. historien i slutningen af kapitel 21 og frem). Han blev anklaget dels for, at hans lære var imod folket, og dels for at have vanhelliget templet ved at tage nogle grækere med:
Apostl. G. 21,28 og råbte: "Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og loven og dette sted. Og han har oven i købet taget grækere med til templet og vanhelliget dette hellige sted."
Paulus blev ikke ført for sanhedrinet på grund af »håbet om dødes opstandelse«. Det var netop, noget han sagde, fordi han vidste, det ville splitte rådet.
Mærker: Apostlenes Gerninger