Galilæa eller Jerusalem?

Ved den sidste nadver fortæller Jesus, at når han er genopstået, skal de mødes i Galilæa:

Matthæus 26,32 Men efter at jeg er opstået, går jeg i forvejen for jer til Galilæa."

Matthæus 28,7 Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det."

Matthæus 28,10 Da sagde Jesus til dem: "Frygt ikke! Men gå hen og sig til mine brødre, at de skal gå til Galilæa. Dér skal de se mig."

Matthæus 28,16 Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne.
Matthæus 28,17 Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede.

Lukas 24,49 Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje."

Apostl. G. 1,4 Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet - "om det har I hørt mig sige:

Det er tydeligt at se forfatterens hensigt: Lukas skal bruge disciplene til fortsættelsen på historien i Apostlenes Gerninger, og derfor kan han ikke sende disciplene væk fra templet i Jerusalem.

Men hvilken version er den sande? Beordrede Jesus sine disciple til at tage til Galilæa? Eller til at blive i Jerusalem?

Man kan hævde, at der er en "timing" i historien: Først skulle disciplene vente en stund i Jerusalem, og så skulle de begive sig til Galilæa.

Men en sådan bortforklaring ignorerer, at der stadig er tale om meget forskellige historier. I Matthæus 26,32 (citeret foroven) og Markus 14,28 beordrer Jesus det fremtidige møde i Galilæa. Der er ikke noget tilsvarende vers i Lukasevangeliet. I Matthæus 28,7 og 28,10 (citeret foroven) og Markus 16,7 bliver kvinderne ved graven mindet om denne ordre, men eftersom der ikke er nogen sådan ordre i Lukasevangeliet, er der heller ikke noget påmindelse.

Det er også svært at se den dybere mening i en sådan påstået timing. I Apostlenes Gerninger bliver Jesus hos disciplene 40 dage, før han stiger til himmels, og de skal vente på, at de får Helligånden til pinse. Hvis de allerede har boet sammen med Jesus i 40 dage og har fået Helligånden, hvorfor skulle de så tage til et bjerg i Galilæa bagefter?

Der står også i Matthæus 28,17 (citeret foroven), at nogle tvivlede. Hvis man insisterer på, at begge beretninger er sande, fremstår disciplene som ualmindeligt tykpandede: De har boet sammen med den genopstandne Jesus i 40 dage, de har set himmelfarten, og de er fyldt med Helligånden; Alligevel tager de til et bjerg i Galilæa bare for at tvivle.

Albert Schweitzer hævdede, at når Jesus siger, han vil "gå i forvejen", betyder det, at han vil føre den til Galilæa, ligesom han "gik i forvejen", da han førte dem til Jerusalem. Dermed mener Schweitzer, at Jesus' ord har lænket disciplene til Jerusalem, hvor de skal vente på ham, der vil føre dem hjem.

Jesus there promises His disciples that He will "go before them" into Galilee. That cannot mean that He will go alone into Galilee before them, and that they shall there meet with Him, their risen Master ; what He contemplates is that He shall return with them, at their head, from Jerusalem to Galilee.
[…]
So much is clear : the saying, far from directing the disciples to go away to Galilee, chains them to Jerusalem, there to await Him who should lead them home.
(Albert Schweitzer, The quest of the historical Jesus, 386, fodnote 1)

Dette er en fortolkning, Schweitzer står ret alene med, for den unge mand eller englen ved graven fortæller, at Jesus allerede er på vej til Galilæa, ganske som han havde lovet: »til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det« (Markus 16,7, Matthæus 28,7), derefter siger Jesus det samme: »de skal gå til Galilæa. Dér skal de se mig« (Matthæus 28,10), og det er jo også der, de ender med at se ham (Matthæus 28,16-17).

Skulle disciplene til Galilæa eller blive i Jerusalem?

Yderligere selvmodsigelser