Købt og Solgt to gange Købt og Solgt to gange 
|
Josefs brødre kaster ham i en cisterne og vil sælge ham som slave:
1 Mosebog 37,24 Så tog de ham og kastede ham i cisternen; den var tom, der var ikke vand i den.
1 Mosebog 37,25 Så satte de sig ned og spiste. Da de så op, fik de øje på en ismaelitisk karavane, der kom fra Gilead; kamelerne var læsset med tragakant-gummi, storax-balsam og ladanum-harpiks, som de skulle ned til Egypten med.
1 Mosebog 37,26 Da sagde Juda til sine brødre: "Hvilken fordel har vi af at slå vores bror ihjel og skjule drabet?
1 Mosebog 37,27 Kom, lad os sælge ham til ismaelitterne. Vi vil ikke lægge hånd på ham; han er jo vores kødelige bror." Det gik brødrene med til.
1 Mosebog 37,28 Nogle midjanitiske handelsmænd kom forbi. De trak Josef op af cisternen og solgte ham for tyve sekel sølv til ismaelitterne, som tog ham med til Egypten.
Historien er rodet: I vers 27 vedtager brødrene at sælge Josef til ismaelitterne, men i vers 28 trækker nogle midjanitiske handelsmænd Josef op af cisternen — åbenbart for øjnene af de 11 brødre, der sad ned og spiste (vers 25). Midjanitterne gør det, brødrene selv ville have gjort, og sælger Josef til ismaelitterne.
Som om historien ikke allerede er rodet nok, så sælger midjanitterne ham i Egypten til Faraos hofmand Potifar, chefen for livvagten, selvom de ifølge vers 28 allerede havde solgt ham til ismaelitterne:
1 Mosebog 37,36 Midjanitterne solgte ham i Egypten til Faraos hofmand Potifar, chefen for livvagten.
Og lidt senere bliver den stakkels Josef solgt endnu en gang til Potifar i Egypten, denne gang af ismaelitterne:
1 Mosebog 39,1 Da Josef var blevet bragt ned til Egypten, blev han af ismaelitterne, der havde bragt ham med derned, solgt til Faraos hofmand, egypteren Potifar, chefen for livvagten.
Det er den slags, der viser, at Mosebøgerne er skrevet af mange forfattere. For en detaljeret forklaring, se Josef og hans brødre.
Problemet er faktisk større endnu, for i den hebraiske tekst står der i Første Mosebog 37,36, at Josef bliver solgt i Egypten af "medanitter", ikke af midjanitter.
Denne stamme optræder ikke andre steder i Bibelen, men Medan og Midjan var brødre (og sønner af Abraham): 1 Mosebog 25,1-2.
Derfor har apologeter, der læser hebraisk, en yderligere udfordring med at forklare ikke to, men tre, stammer. Dette gælder ikke kun de jødiske rabbier, men også kristne som Jean Calvin.
Når ikke rabbierne kunne få teksten til at passe, gjorde de ofte det, at de opdigtede detaljer, der ikke stod i teksten.
Det fremgår af diskussioner i Bereishit Rabbah 84, at Rabbi Judan mente, der havde været fire handler: Fra brødrene til ismaelitterne, fra ismaelitterne til nogle "købmænd", fra disse "købmænd" til midjanitterne og derfra til Egypten. Rabbi Huna mente, der havde været fem handler, for efter at midjanitterne havde solgt Josef til Egypten, havde egypterne solgt ham videre til Potifar.
Rashbam (sønnesøn af Rashi) forklarede forskellen på medanitter, midjanitter og ismaelitter med, at Medan og Midjan var brødre (og sønner af Abraham): 1 Mosebog 25,1-2, og at ismaelitternes stamfar også var barn af Abraham. Derfor var der tale om tre navne for den samme stamme.
Det skal straks siges, at det er helt usædvanligt i resten af Bibelen, at en stamme opkaldes efter stamfarens bror (eller halvbror). Det ville hurtigt blive noget rod. Jøderne var jo selv efterkommere af Abraham, og Israels tolv stammer var efterkommere af 12 brødre.
Abraham ibn Ezra havde en helt anden forklaring. Han kiggede ikke på slægtsskabet, men valgte i stedet at citere Bibelen for, at midjanitterne er ismaelitter.
Dommerbogen 8,22 Israelitterne sagde til Gideon: "Du skal herske over os, både du og din søn og din sønnesøn, for du har frelst os fra midjanitterne."
[.. .. ..] [.. .. ..]
Dommerbogen 8,24 Gideon sagde til dem: "Jeg vil bede jer alle om at give mig de næseringe, I har taget som bytte." Fjenden havde nemlig næseringe af guld, for de var ismaelitter.
Denne teknik kalder jøderne "midrashisk"; blandt kristne hedder det: "at lade Skriften fortolke Skriften".
Forfatteren af Dommerbogen har formentlig bare ønsket forklare, hvorfor den ukendte stamme, midjanitterne, havde næseringe af guld, ved at karakterisere dem som ismaelitter, fordi alle hans læsere var klar over, at ismaelitterne gik med næseringe. Men resultatet er, at der står i Bibelen — i en helt anden sammenhæng — at midjanitterne er ismaelitter.
Strengt taget er vers 28 lidt tvetydigt: »De trak Josef op af cisternen«. Hvem er "de"? De midjanitiske handelsmænd eller Josefs brødre fra det forrige vers?
Nogle oversættelser lader begge muligheder stå åbne:
1 Mosebog 37,27 Lad os hellere sælge ham til Ismaeliterne og ikke lægge Hånd på ham; han er jo dog vor Broder, vort Kød og Blod!" Og hans Brødre gik ind på Forslaget.
1 Mosebog 37,28 Da nu midjanitiske Købmænd kom der forbi, trak de Josef op af Cisternen. Og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv, og disse bragte ham så til Ægypten.
(Den forrige danske oversættelse)
Men dette giver ingen mening. Hvorfor skulle brødrene vente på de midjanitiske handelsmænd, før de trak Josef op af brønden igen og solgte ham til ismaelitterne?
I næste vers vender Ruben tilbage til cisternen (1 Mosebog 37,29). Hvordan kan han vende tilbage, hvis brødrene allerede står der? Og da Ruben »så, at Josef ikke var der, flængede han sine klæder«. Hvorfor blev han overrasket, hvis det var dem selv, der havde trukket Josef op?
I forlængelse af forrige bortforklaring er der enkelte oversættelser, der fusker og tilføjer ordene "Josefs brødre" for at være helt sikre på, at vi får den rette forståelse.
1 Mosebog 37,28 So when the Midianite merchants passed by, Joseph's brothers pulled him out of the cistern and sold him to the Ishmaelites for twenty pieces of silver. The Ishmaelites then took Joseph to Egypt.
(New English Translation (NET))
Oversætteren skriver i en fodnote: »Heb "they drew and they lifted up." The referent (Joseph's brothers) has been specified in the translation for clarity; otherwise the reader might assume the Midianites had pulled Joseph from the cistern (but cf. NAB)«.
Altså: Den hebraiske tekst siger, "de" trak ham op, men »Joseph's brothers« er tilføjet netop for, at læseren ikke skal tro, det var midjanitterne.
En tredje oversættelse bytter om på de to halvdele af verset:
1 Mosebog 37,28 They sold Joseph to the Ishmaelites for twenty pieces of silver. Some Midianite traders passed by, and they pulled Joseph up out of the cistern and took him to Egypt.
(New American Bible)
Først solgte brødrene Josef til ismaelitterne, og bagefter kom midjanitterne og trak ham op af brønden (for øjnene af hans nye ejere?).
Det er svært at se, at det skulle ændre noget. Og det forklarer jo stadig ikke, at Josef blev solgt to gange i Egypten.
Mærker: 1 Mosebog, Firekildehypotesen, Udvandringen fra Egypten, Forfalskninger