![]() |
I Markus- og Matthæusevangeliet er Messiashemmeligheden et fast tema.(1) Jesus forbyder både de folk, han helbreder, og de urene dæmoner, han uddriver, at fortælle, hvem han er. Han truer en folkemængde til ikke at røbe ham, og han nægter at give noget tegn. Da Peter som den første regner ud, at Jesus er Messias, beordrer han (igen) disciplene til ikke at fortælle det til nogen:
Markus 8,29 Så spurgte han dem: "Men I, hvem siger I, at jeg er?" Peter svarede: "Du er Kristus."
Markus 8,30 Og han forbød dem at sige dette om ham til nogen.
I Lukasevangeliet er det anderledes. I starten af evangeliet går Jesus ind i synagogen i Nazaret og læser op af en Messias-profeti.(2) Bagefter erklærer han, at denne profeti handler om ham:
Lukas 4,17 Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:
Lukas 4,18 Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed,
Lukas 4,19 for at udråbe et nådeår fra Herren.
Lukas 4,20 Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham.
Lukas 4,21 Da begyndte han at tale til dem og sagde: "I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse."
Så var det en hemmelighed, at Jesus var Guds salvede Messias? Eller skulle det fortælles vidt og bredt?
Den normale bortforklaring er, at der er en form for "timing" i Jesus' mission. Han kunne først afsløre sine superkræfter, når tiden var inde.
Men Jesus' selv-afsløring i synagogen sker meget tidligt i Lukasevangeliet, inden han har fået samlet sine disciple, og inden de store gerninger i Kapernaum.
Og hvis det skulle være en hemmelighed til at starte med, var det så ikke ret dumt af Gud at placere en stor stjerne over krybben, hvor den nyfødte Kristus lå? (billedet til højre)
Fodnote: (1) (2)
Her er nogle eksempler fra Markusevangeliet på, at Jesus er hemmelighedsfuld: »Men Jesus truede ad ånden og sagde: "Ti stille, og far ud af ham!"« (1,25) »men han tillod ikke dæmonerne at sige noget, for de vidste, hvem han var« (1,34) »idet han sagde til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen;« (1,44) »Men han pålagde dem meget strengt, at de ikke måtte røbe ham« (3,12) »"Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser« (4,11) »han talte ikke til dem undtagen i lignelser, men når de var alene, forklarede han det hele for sine disciple« (4,34) »han tillod ikke andre end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror, at følge med« (5,37) »Men Jesus befalede dem strengt, at ingen måtte få dette at vide« (5,43) »Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt« (6,31) »han gik ind i et hus og ville ikke have, at nogen skulle vide det« (7,24) »Jesus forbød dem at sige det til nogen;« (7,36) »Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal intet som helst tegn få« (8,12) »Og Jesus sendte ham hjem, idet han sagde: "Og du må ikke gå ind i landsbyen« (8,26) »Og han forbød dem at sige dette om ham til nogen«(8,30) »Mens de gik ned fra bjerget, forbød han dem at fortælle nogen, hvad de havde set« (9,9) »De brød op og drog igennem Galilæa, og Jesus ville ikke have, at nogen skulle vide det« (9,30) »Og da han var kommet inden døre, spurgte han dem« (9,33) »Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette« (10,10) »Så tog han igen de tolv til side og begyndte at sige til dem, hvad der skulle ske med ham« (10,32) »spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham, da de var alene« (13,3).
Det hebraiske ord Messias og det græske ord Kristus betyder begge "den salvede". Esajas-profetien, som Jesus læser op af, siger netop, at »Herren[…] har salvet mig«.
Det samme vers nævner også »et godt budskab til fattige«. Det græske ord for "et godt budskab" er evangelium, og det stod der også i oversættelsen fra 1907: »"Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige« (4,18).