Efter 2.669 år syntes Gud, det var på tide at introducere sig selv for sit folk. Da Moses vogter sin svigerfars får, ser han en brændende tornebusk.
2 Mosebog 3,2 Dér viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden,
2 Mosebog 3,3 og han tænkte: "Jeg må hen og se nøjere på dette mærkelige syn! Hvorfor brænder busken ikke?"
2 Mosebog 3,4 Men da Herren så, at han gik hen for at se det, råbte Gud til ham inde fra busken: "Moses! Moses!" Han svarede ja,
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 3,6 Og han sagde: "Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud." Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud.
Bibelen har åbenbart svært ved at bestemme sig. Var det Herrens engel, der snakkede med Moses inde fra tornebusken (2 Mosebog 3,2), eller var det Gud selv?
Og hvis man tror, at Det Nye Testamente kan forklare denne selvmodsigelse, bliver man fælt skuffet:
Var det Gud?
Markus 12,26 Men om det, at de døde opstår, har I så ikke læst i Moses' Bog i stykket om tornebusken, hvordan Gud siger til ham: 'Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud'?
Eller en engel?
Apostl. G. 7,35 Den Moses, som de afviste med ordene: Hvem har sat dig til at være herre og dommer? - ham sendte Gud som herre og befrier, hjulpet af den engel, der havde vist sig for ham i tornebusken.
Mærker: 2 Mosebog, Markus, Apostlenes Gerninger, Udvandringen fra Egypten, GT kontra NT