Blev kong Manasse tilgivet? Blev kong Manasse tilgivet? 
|
Manasse var en af Judæas konger og stamfar til Jesus. Han var så ugudelig, at Gud besluttede, at hele Judæa med Jerusalem skulle ødelægges, og jøderne skulle føres i eksil i Babylon.
Ødelæggelsen skete ganske vist først tre generationer senere, da Manasse for længst var død, men Bibelen er ikke i tvivl om, at det var Manasses skyld, at Davids evige kongerige gik under.
2 Kongebog 24,2 Da sendte Herren kaldæiske, aramaiske, moabitiske og ammonitiske strejfskarer mod ham. Han sendte dem mod Juda for at tilintetgøre det efter det ord, Herren havde talt ved sine tjenere, profeterne.
2 Kongebog 24,3 Det var helt efter Herrens befaling, at det gik Juda sådan; han ville fjerne det fra sine øjne på grund af alle de synder, Manasse havde begået,
2 Kongebog 24,4 og især på grund af det uskyldige blod, som han havde udgydt. Han havde fyldt Jerusalem med uskyldigt blod, og det ville Herren ikke tilgive.
Profeten Jeremias bekræfter, at Gud svigtede sit folk på grund af kong Manasse:
Jeremias 15,4 Jeg gør dem til rædsel for alle jordens kongeriger på grund af det, som Hizkijas søn kong Manasse af Juda gjorde i Jerusalem.
Den parallelle fortælling i Krønikebøgerne er radikalt forskellig. Manasse startede ganske vist med at være ugudelig, men som straf blev han ført som fange til Babylon (istedet for hans efterkommere tre generationer senere).
Her fortrød Manasse sin ugudelighed. Han bad en bøn til Gud, og han blev bønhørt:
2 Krønikebog 33,11 Derfor førte Herren assyrerkongens hærførere mod dem, og de fangede Manasse med kroge og lagde ham i lænker og førte ham til Babylon.
2 Krønikebog 33,12 Men i sin nød ville han formilde Herren sin Gud, og han ydmygede sig dybt for sine fædres Gud.
2 Krønikebog 33,13 Han bad til ham, og Herren bønhørte ham; han hørte, da han bønfaldt ham, og førte ham tilbage til Jerusalem til hans kongedømme. Da erkendte Manasse, at Herren er Gud.
Gud førte Manasse tilbage til Jerusalem, og Manasse levede et gudfrygtigt liv resten af sine dage:
2 Krønikebog 33,18 Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, hans bøn til sin Gud og de ord, seerne talte til ham i Herrens, Israels Guds, navn, står i Israels Kongers Krønike.
2 Krønikebog 33,19 I hans seeres Krønike(1) står der om hans bøn, hvordan han blev bønhørt, om al hans synd og hans troløshed og om de steder, hvor han byggede offerhøje og opstillede Ashera-pæle og gudebilleder, før han ydmygede sig.
Gud og Manasse blev perlevenner, og når 2 Krønikebog fortæller om Jerusalems ødelæggelse, står der intet om Manasse og hans synd.
Så blev Manasse tilgivet eller ej? Havde Manasse været fange i Babylon eller ej? Og blev Jerusalem ødelagt på grund af Manasse eller ej?
John Gill(2) mente, at når 2 Kongebog siger, Judæas land blev ødelagt på grund af Manasses synd, skulle det forstås som, at indbyggerne fortsatte med at træde i Manasses fodspor, efter at Manasse selv havde angret sine onde gerninger:
for the sins of Manasseh, according to all that he did; which were still continued among the Jews,
and committed by them, though repented of by Manasseh, and he returned from them.
(fremhævelse i original).
Det er en lidt søgt forklaring, eftersom den tekst, Gill citerer, siger »according to all that he did« — eller som der står i den danske tekst: »på grund af alle de synder, Manasse havde begået«. Der er tydeligvis tale om Manasses egne gerninger.
Desuden er John Gill ude på teologisk tynd is, når han gør Manasses navn synonymt med synder, eftersom Manasse var stamfar til Jesus
Fodnoter: (1) (2)
Bibelen påstår, man kan læse Manasses bøn »i hans seeres Krønike«.
Dette er en af Bibelens mange forsvundne bøger, men mange manuskripter har 15 vers blandt Oderne eller bagerst i 2 Krønikebog, som kaldes Manasses bøn.
For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.
Mærker: 1 og 2 Kongebog, 1 og 2 Krønikebog, Jeremias