Hvor meget gav Jesus selv til de fattige? Hvor meget gav Jesus selv til de fattige? 
|
En god kristen skal sælge alt, hvad han har, og give til de fattige. Det var, hvad Jesus sagde til en ung mand, der spurgte:
Matthæus 19,16 Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: "Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?"
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 19,21 Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!"
Matthæus 19,22 Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.
Matthæus 19,23 Og Jesus sagde til sine disciple: "Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget.
Men hvor meget gav han selv? Der er en afslørende episode under det sidste måltid ved påsken:
Johannes 13,29 Men da Judas stod for pengekassen, mente nogle, at Jesus havde sagt til ham: "Køb, hvad vi har brug for til festen," eller at han skulle give noget til de fattige.
For det første læser vi, at »Judas stod for pengekassen«. Det vil sige, at Jesus faktisk havde penge.
For det andet mente nogle af disciplene, at han havde sagt til kassemesteren, enten »Køb, hvad vi har brug for til festen«, eller »at han skulle give noget til de fattige«. Det var åbenbart det niveau, de var vant til: En gang om året, til påskefesten i Jerusalem, gav man "noget" til de fattige.
Men det var kun noget, de troede, han havde sagt. Og hvad værre er: Når de kunne tro det, så afslører det, at han ikke havde givet noget. Hvis de havde set eller hørt ham give til de fattige, ville de vide, at han allerede havde taget sig af de fattige, og så ville de ikke have hørt forkert.
Jesus havde altså ikke givet en pind.
Og nu hvor vi snakker om Judas som kassemester, så er der en episode i det forrige kapitel, hvor Jesus får en meget dyr balsam i håret. Kassemester Judas protesterer:
Johannes 12,4 Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da:
Johannes 12,5 "Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?"
Johannes 12,6 Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den.
Johannes 12,7 Da sagde Jesus: "Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves.
Johannes 12,8 De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid."
Jesus' hårbalsam er meget dyr. Vi får at vide, at »Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige«, og Bibelen fortæller os, at en denar var en dagløn (Matthæus 20,1-2). Til en pris af over 300 denarer var det altså en hel årsløn, Jesus her brændte af på hårbalsam. Penge, der kunne være brugt på de fattige, men hans argument var bare: De fattige har I jo altid hos jer.
Ironisk nok er det Jesus, der er helten i historien, og Judas, der er skurken.