Hvaba?? Tavlerne med De rigtige Ti Bud Hvaba??

2 Mosebog kapitel 34.
Det eneste sted, hvor teksten selv kalder buddene for De Ti Bud.
2 Mosebog kapitel 34

Når man taler om tavlerne med De Ti Bud, mener man i reglen dem, der står i 2 Mosebog kapitel 20. »Du må ikke slå ihjel«, »Du må ikke bedrive hor« osv., osv.

Ingen (undtagen Moses) har nogensinde set det første sæt tavler.
Moses knuser lovens tavler

Men der er aldrig nogen, der har set disse tavler, for Moses knuste dem jo i raseri (billedet til venstre):

2 Mosebog 32,19 Da Moses kom nærmere til lejren og så tyrekalven og dem, der dansede, flammede hans vrede op, og han slyngede tavlerne til jorden ved bjergets fod og knuste dem.

Heldigvis lovede Gud, at han ville fremstille et nyt sæt tavler med samme indhold:

2 Mosebog 34,1 Herren sagde til Moses: "Tilhug to stentavler som de forrige; på dem vil jeg skrive de ord, der stod på de forrige tavler, som du knuste.

Dette sker i resten af kapitel 34, og ovenikøbet er dette det eneste sted, hvor teksten selv siger, at der er tale om De Ti Bud (billedet til højre).

Problemet er bare, at disse Ti Bud er vildt forskellige fra de andre, og ingen kan forklare hvorfor.

  1. Du må ikke tilbede nogen anden gud.
  2. Du må ikke lave dig støbte guder.
  3. Du skal holde de usyrede brøds fest.
  4. Alt det første, der kommer ud af moderlivet, skal tilhøre mig.
  5. I seks dage må du arbejde, men på den syvende dag skal du hvile;
  6. Du skal fejre ugefesten og frugthøstfesten.
  7. Du må ikke ofre mit slagtoffers blod sammen med syrnet brød.
  8. Påskefestens offerkød må ikke ligge natten over.
  9. Det bedste af den første afgrøde af din jord skal du bringe til Herren din Guds hus.
  10. Du må ikke koge et kid i dets mors mælk.

Læs meget mere om De Ti rigtige Bud®

Kristne bortforklaringer
En typisk bortforklaring er, at buddene i kapitel 20 (som er dem, vi kender) er "Ti Etiske Bud", der gælder til evig tid, mens buddene i kapitel 34 er "Ti Rituelle Bud", der kun gjaldt for oldtidens jøder.

Dette er igen en forklaring, der er opfundet til formålet: Der er ingen steder blandt Bibelens 613 bud nogen skelnen mellem rituelle og etiske bud. En sådan skelnen ville have været blasfemi.

Endnu mærkeligere er det, at tre af buddene går igen i begge lister: Buddene om andre guder, gudebilleder og sabbatsdagen. Når disse tre bud står i kapitel 20, er de — ifølge denne bortforklaring — etiske og evindelige, men når de står i kapitel 34, så er de lige pludselig rituelle og forældede.

Og vi får stadig ingen forklaring på, hvorfor buddene ikke er de samme, når Gud havde lovet det, og hvorfor de kristne ikke følger De Ti rigtige Bud, når teksten selv siger, at de er De Ti rigtige Bud.

Faktisk er det ligegyldigt, hvad der stod på det første sæt tavler, for efter at have dikteret det andet sæt tavler med De Ti Rigtige Bud® i kapitel 34 siger Gud til Moses: »Skriv disse ord ned, for det er på grundlag af disse ord, jeg slutter pagt med dig og med Israel« (2 Mosebog 34,27).

Yderligere Selvmodsigelser

Mærker: 2 Mosebog, Firekildehypotesen, Udvandringen fra Egypten, De Ti Bud

Bibelen → Selvmodsigelser → 54. De rigtige Ti Bud