Jesus' forbandelser over Tyrus og Sidon Jesus' forbandelser over Tyrus og Sidon 
|
I Lukasevangeliet hører vi om Tyrus og Sidon to gange.
Første gang er, når Jesus træder ned på en slette for at holde sin Bjergprædikenen. Folk kommer stimlende for at høre på Jesus helt fra Tyrus og Sidon (selvom Tyrus var forsvundet for evigt):
Lukas 6,17 Sammen med dem gik han ned, og han stod stille på en slette; og der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og fra kystlandet ved Tyrus og Sidon.
Lukas 6,18 De var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme; også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt.
Men anden gang vi hører om Tyrus og Sidon i Lukasevangeliet, er Jesus af en eller anden grund blevet sur på de to byer. Han bruger Tyrus og Sidon som skrækeksempel på steder, der kan imødese en meget hård skæbne til Dommedag, der jo kommer meget snart.
Lukas 10,13 Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske.
Lukas 10,14 Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved dommen end jer.
Hvad har de stakkels indbyggere nu gjort, siden de skal trues på livet af fredsfyrsten?
Eksemplet viser, hvad der sker, når Lukas blander flere kilder.
Markus er det ældste evangelium. Forfatteren er formentlig ikke-jøde og har ikke noget had til hverken Tyrus og Sidon. Derfor nævnes indbyggerne i disse egne som eksempler på folk, der hører evangeliet (Markus 3,8).
Matthæus er den mest jødiske evangelist. Han kopierer Markusevangeliet, men giver det en jødisk drejning, så Jesus udelukkende prædiker for jøder. Når Markus skriver om den store mængde tilhørere fra de ikke-jødiske byer Sidon og Tyrus (Markus 3,8), ændrer Matthæus teksten til »store folkeskarer«, så der ikke længere er et ikke-jødisk publikum (Matthæus 12,15). Teksten bliver desuden kraftigt forkortet med den absurde følge, at Jesus truer en folkemængde til ikke at røbe ham.
Modstriden opstår først, når Lukas blander de to kilder sammen.
Man kan påstå, at indbyggerne i Tyrus og Sidon har gjort et eller andet slemt, som forfatterne af Bibelen bare ikke lige havde tid til at fortælle.
Men her er en oversigt over de steder, hvor Tyrus omtales i de fire evangelier:
| Omtale af Tyrus i evangelierne | ||
|---|---|---|
| Markus | Matthæus | Lukas |
| 3,8: Store mængde mennesker fra landet omkring Tyrus og Sidon | 12,15: [Tyrus og Sidon fjernet fra teksten] | 6,17-18: Stor mængde mennesker fra landet omkring Tyrus og Sidon |
| 11,21-22: Forbandelser over Tyrus og Sidon | 10,13-14: Forbandelser over Tyrus og Sidon | |
| 7,24: Jesus tager til Tyrus og møder en hedensk kvinde 7,31: Jesus forlader Tyrus igen |
15,21: Jesus tager til Tyrus og Sidon og møder en kana'anæisk kvinde | |
Bemærk, at Tyrus og Sidon slet ikke omtales i Johannesevangeliet, til trods for, at Jesus' mission varer mindst tre år i Johannesevangeliet.
Der er altså ingen steder nogen antydning af, hvad de stakkels mennesker skulle have gjort. Og husk, at Bibelen fortæller os alt, hvad Jesus har gjort.
Man kan påpege, at Gud for længe siden havde truet Tyrus med evig ødelæggelse.
Dette er sikkert den korrekte forklaring, eftersom Matthæus er den mest jødiske af de fire evangelister og er meget negativ overfor ikke-jøder (billedet øverst til højre).
Men i en kristen sammenhæng er det uspiseligt, at indbyggerne i Tyrus og Sidon skal straffes for noget, deres forfædre har gjort for hundreder af år siden. Den kristne Gud gør ikke forskel på folk og ønsker, at alle mennesker omvender sig.
Mærker: Matthæus, Markus, Lukas, Bjergprædikenen, De synoptiske evangelier