Tyrus' evige undergang Tyrus' evige undergang 
|
I »det ellevte år« annoncerede profeten Ezekiel Tyrus' snarlige undergang. Gud ville pudse den store Nebukadnesar på Tyrus, der skulle rive byen ned. Bagefter ville Gud begrave Tyrus i havet og gøre den til en nøgen klippe. Så ville byen være forsvundet for evigt.
Ezekiel 26,1 I det ellevte år på den første dag i måneden kom Herrens ord til mig:
[.. .. ..][. . .]
Ezekiel 26,4 De skal ødelægge Tyrus' mure og rive dens tårne ned; jeg fejer jorden i den bort og gør den til nøgen klippe.
[.. .. ..][. . .]
Ezekiel 26,7 For dette siger Gud Herren: Fra nord sender jeg Babylons konge, Nebukadnesar, kongernes konge, imod Tyrus med heste og vogne og ryttere, en hær, et stort mandskab.
[.. .. ..][. . .]
Ezekiel 26,10 Støvet fra hans mange heste skal dække dig; dine mure skal skælve ved larmen fra hans heste og vognhjul, når han rykker ind gennem dine porte, som man rykker ind i en by, der stormes.
Ezekiel 26,11 Under hestenes hove trampes dine gader ned, dit folk slår han ihjel med sværd, dine mægtige stenstøtter falder til jorden.
Ezekiel 26,12 De plyndrer din rigdom og røver dine handelsvarer. De jævner dine mure med jorden og river dine prægtige huse ned; dine sten, dit tømmer og dit grus kaster de i havet.
[.. .. ..][. . .]
Ezekiel 26,14 Jeg gør dig til en nøgen klippe, du bliver tørreplads for fiskenet; du skal ikke bygges op igen. Jeg, Herren, har talt, siger Gud Herren.
[.. .. ..][. . .]
Ezekiel 26,19 For dette siger Gud Herren: Når jeg gør dig til en ruinby som de byer, der er uden beboere, når jeg rejser havdybet over dig og de vældige vande lukker sig over dig,
Ezekiel 26,20 da styrter jeg dig ned til dem, der er gået i graven, til fortidens folk. Jeg lader dig ligge i jordens dyb, som ruinerne fra fortiden, sammen med dem, der er gået i graven, for at du ikke mere skal bebos og rejse dig i de levendes land.
Ezekiel 26,21 Jeg gør dig til rædsel, så du ikke mere er til. Man skal søge efter dig, men aldrig mere finde dig, siger Gud Herren.
I næste kapitel gentages de evige forbandelser:
Ezekiel 27,1 Herrens ord kom til mig:
Ezekiel 27,2 Du, menneske, syng en dødsklage over Tyrus!
[.. .. ..] [. . .]
Ezekiel 27,36 Dine opkøbere blandt folkeslagene pifter hånligt ad dig, du er blevet en rædsel, du er borte for evigt.
Og i næste kapitel er det Tyrus' konge, der også går sin evige undergang i møde:
Ezekiel 28,12 Menneske, syng en dødsklage over Tyrus' konge, og sig til ham: Dette siger Gud Herren: Du var seglet på fuldkommenhed, fyldt med visdom og af fuldendt skønhed.
[.. .. ..][. . .]
Ezekiel 28,19 Alle blandt folkene, som kender dig, gyser over dig; du er blevet en rædsel, du er borte for evigt.
Men næppe er spyttet tørt i profetens mund, før Gud selv indrømmer sin fiasko:
Truslerne i kapitel 26-28 skete i »det ellevte år«, men i kapitel 29 »i det syvogtyvende år« må Gud erkende, at det alligevel ikke var lykkedes for Nebukadnesar at indtage Tyrus selv med Guds hjælp (måske havde indbyggerne jernvogne?):
Ezekiel 29,17 I det syvogtyvende år på den første dag i den første måned kom Herrens ord til mig:
Ezekiel 29,18 Menneske, Babylons konge, Nebukadnesar, har ladet sin hær udføre et storværk mod Tyrus; hvert hoved er skaldet, hver skulder er nøgen. Men han og hans hær fik ikke løn af Tyrus for det værk, han havde udført mod den.
Gud tog fejl med hensyn til Nebukadnesar, og resten af hans trusler var lige så tomme. Mange hundrede år senere var Jesus på besøg i Tyrus flere gange ad mærkelige rejseruter. Tyrus var stadig ikke en nøgen klippe, ikke overskyllet af havet, og var ikke en ruinby til evig tid (billedet øverst til højre). Tværtimod var Tyrus fyldt med folk, der strømmede til Jesus' forelæsninger, og Jesus kvitterede med at forbande Tyrus' befolkning.
I dag har Tyrus 117.000 indbyggere, der er ligeglade med Guds og Jesus' mislykkede profetier. Ligesom folk er det i Damaskus, Egypten og Babylon.
Man kan påpege, at Gud havde truet med at sende flere folkeslag mod Tyrus (Ezekiel 26,3). Dermed var Nebukadnesar kun "første bølge", mens Tyrus først gik endeligt under, da Alexander den store erobrede byen 230 år senere og dræbte de fleste af indbyggerne.
Men for det første er der en eklatant modsigelse mellem Ezekiel 26,12, der profeterer, at Nebukadnesar vil plyndre byen: »De plyndrer din rigdom og røver dine handelsvarer«, og Ezekiel 29,18: »Men han og hans hær fik ikke løn af Tyrus«.
For det andet fremgår det tydeligt af citaterne foroven, at det var Nebukadnesar, der skulle rive byen ned. Nebukadnesar angreb Tyrus fra 585-573 f.v.t., men erobrede den ikke. Det redder ikke profetien, at Aleksander den Store erobrede byen 230 år senere.
Andre bortforklaringer går ud på at skelne mellem selve byen Tyrus, der var en borg på en ø, og de omkringliggende landsbyer.
Under de tretten års belejring 585-573 f.v.t. ødelagde Nebukadnesar småbyerne, så derfor vil mange kristne påstå med store runde øjne, at Tyrus skam blev ødelagt.
Men det skulle fremgå rimeligt tydeligt af citaterne foroven, at truslerne gjaldt den befæstede hovedby: »dine mure skal skælve […] han rykker ind gennem dine porte, […] trampes dine gader ned, […] dine mægtige stenstøtter falder til jorden. […] De jævner dine mure med jorden og river dine prægtige huse ned;«. Man ser også, at profetien handlede om øen, når vers 4 og 14 truer med at gøre den til »en nøgen klippe«.
I øvrigt har vi jo en ren tilståelsessag, eftersom Gud selv indrømmer fiaskoen i Ezekiel 29,17-18.
Den samme bortforklaring med at skelne mellem flere Tyrusser kan bruges med modsat fortegn: Når Gud lover, at byen skal være ødelagt for evigt, gælder det kun "det gamle Tyrus". Det "nye Tyrus" — altså den by, der i dag hedder Tyrus — er ikke det samme, men har bare samme navn.
Desværre strider disse påstande imod sagkundskaben. For at citere Encyclopædia Britannica: »Excavations have uncovered remains of the Greco-Roman, Crusader, Arab, and Byzantine civilizations, but most of the remains of the Phoenician period lie beneath the present town«.
Tyrus ligger, dér hvor Tyrus altid har ligget.
Den meget aktive og meget kristne J.P. Holding forklarer, at ordene skal forstå metaforisk, og når der står "evig ødelæggelse", er det bare "trash talk" fra Ezekiel's side. Ligesom når to amerikanske fribrydere står og råber af hinanden inden kampen.
Clearly literal descriptions (conquered, seized) are mixed with clearly metaphorical ones (made non-existent), and that is what I now argue we have here. The threat to be "built no more" is trash talk like that of Ramesses speaking of his non-existent, captured people.
In fact, Ezekiel goes on a skein of what we now regard as "trash talk" in the next several verses:
15 Thus saith the Lord GOD to Tyrus; Shall not the isles shake at the sound of thy fall, when the wounded cry, when the slaughter is made in the midst of thee? 16 Then all the princes of the sea shall come down from their thrones, and lay away
(Fra www.tektonics.org/uz/zeketyre.php)
Det er en meget bekvem bortforklaring: Hvis profetien går i opfyldelse, er den sand, og hvis ikke, så var profetien bare "metaforisk" og "trash talk".
For at gøre bortforklaringen endnu dummere citerer Holding foroven vers 15: »Thus saith the Lord GOD to Tyrus«. Det er altså ikke Ezekiel, men Gud Herren selv, der taler til Tyrus. Holding skylder os derfor en forklaring på, hvordan vi kan se, hvilke af Guds udtalelser i resten af Bibelen der er sande, og hvilke der bare er "trash talk".
Mærker: Ezekiel, Markus, GT kontra NT