Hvaba?? Martin Luther og Brevet til Hebræerne Hvaba??

Det Nye Testamente: 23 "rette og sikre hovedbøger" og 4 med en ringere anseelse.
Indeks

Det var ikke alle bøgerne i Det Nye Testamente, der var Luthers lagkage. F.eks. havde Luther store problemer med Jakobs Brev.

I Det Nye Testamente fra 1522 (billedet til højre) er der 23 bøger, som Luther godt kunne lide, og som har fået hvert sit nummer. Lidt længere nede (og dermed tilsidst i bogen), kommer de unummererede 4 bøger, som Luther ikke kunne lide: Brevet til Hebræerne, Jakobs Brev, Judas Brev og Johannes' Åbenbaring.

Imellem de 23 "godkendte" bøger og de 4 "mindre stuerene" bøger skrev Luther en introduktion (billedet til venstre):

Luther forklarer, hvorfor Paulus ikke kan have skrevet Brevet til Hebræerne.
Luther 1522

Hidtil har vi haft Det Nye Testamentes rette, sikre hovedbøger. Men disse fire efterfølgende har i fordums tid haft en anden anseelse.(1)

Næste side: Brevet til Hebræerne
Hebræerne

En af de bøger med "en anden anseelse" var Brevet til Hebræerne, som fik et ordentligt pulver. Martin Luther nægtede at tro, at epistlen var skrevet af Paulus eller nogen anden apostel.

For det første, fordi forfatteren siger, at han har sit evangelium, fra dem, der har hørt Jesus. Det ville Paulus ikke have skrevet, for han havde selv hørt Jesus på vejen til Damaskus, og han havde modtaget sit evangelium direkte fra Jesus eller Gud og ikke fra noget menneske.

For det andet er det "en hård knude", at epistlen i kapitel 6 og 10 frasiger synderes omvendelse efter dåben og specielt i kapitel 12, hvor Esau forsøgte at søge omvendelse, men blev afvist. Dette, mener Luther, strider imod alle evangelier og Paulus' epistler.

Faktisk mente Luther, at det ikke engang drejede sig om et rigtigt epistel, men at brevet var sat sammen af flere forskellige stykker.(2)

Således åndeligt styrket af Dr. Luthers kloge ord vender vi bladet i Bibelen for med egne øjne at inspicere denne epistel, der slet ikke er en epistel, og som i al fald ikke er skrevet af Paulus. Og hvad er det første, vi ser (billedet til højre)? Et billede af Paulus.

Kristne bortforklaringer
Det Nye Testamente fra 1814: Starten af Hebræerne.
Hebræerne 1
Slutningen på Hebræerne: "Til de Ebræer blev skreven fra Italien med Timotheus".
Hebræerne 13

Man kan trække på skuldrene af en enkelt udgivelse: Det er ikke Martin Luthers eller Paulus' skyld, at udgiveren har valgt et billede af Paulus.

Men problemet er generelt i alle protestantiske lande. Til venstre har vi en dansk Bibel fra 1814, og som man kan se, er overskriften: »St. Pauli Epistel til de Ebræer«. Bagefter indledes teksten med en opsummering: »Paulus beviser de Ebræer, at […]«.

Det samme gælder afslutningen (til højre), hvor den kristelige læser bliver oplyst om, at epistlen er skrevet sammen med Paulus' faste våbenfælle, Timotheus: »Til de Ebræer blev skreven fra Italien med Timotheus«.

Hvorfor står der sådan noget vrøvl i lutheranske Bibler i mange hundrede år, efter at Luther har påvist, at det er noget vrøvl?

Og hvorfor har lutheranerne ignoreret Luther og rykket Hebræerbrevet tilbage til Paulus' epistler?

Venstre Højre

Yderligere Selvmodsigelser


Fodnoter: (1) (2)

Min oversættelse. Teksten, der kan læses på billedet, lyder:

»Bisher haben wir die rechten gewissen haupt bücher des neuwen testaments gehabt / Dise vier nach folgende aber / haben vor zeytten ein ander ansehen gehabt«.

Eller på mere moderne tysk: »Bisher haben wir die rechten gewissen Hauptbücher des Neuen Testamentes gehabt. Diese vier nachfolgende aber haben vor Zeiten ein ander Ansehn gehabt«.

I Resens oversættelse fra 1633 lyder det: »HEr til hafue vi haft det Ny Testamentis rette visse Hofuitbøger. Men disse fire efterfølgende hafue i fordom tid haft en anden anseelse«.

Teksten på billedet:

»Vnd auffs erst / das dise Epistel zu den Ebreern nicht S. Paulus noch einigs Apostel sey / beweiset sich dabey / dz / im andern capitel stet also / Dise lere ist durch die / so es selbs von dem herren gehöret haben / auff vns kommen vnd bliben / Damit wirts klar / dz er von den Aposteln redet als ein iunger / auff den solche lere von den Aposteln kommen sey / villeicht lange hernach / Denn S. Paulus Gal.i mechtiglich bezeuget / Er hab sein Euangelion von keinem menschen noch durch menschen / sondern von Gott selber. Vber das hatt sy ein harten knotten / das sy am.vi.vnd.x.capitel stracks verneynet vnd versagt die buß den sündern nach der tauffe / vnnd am.xii. spricht / Esau hab buß gesucht / vnd doch nicht funden / Welchs wider alle Euangeli vnd Epistel Sant Pauli ist / Vnnd wie wol man mag ein gloß drauff machen / so lautten doch die wortt so klar / das ich nit weiß / obs gnug sey / Mich dunckt / es sey ein Epistel von vielen stucken zusamen gesetzt / vnd nicht einerley ordenlich handele«.


Mærker: Hebræerne, Paulus


Op til sektion om Selvmodsigelser