Hvor længe ventede Absalom med at angribe? Hvor længe ventede Absalom med at angribe? 
|
Davids søn, Absalom, hidsede folket op mod sin far. Da tiden var inde, gik han op til David:
2 Samuel 15,6 Således gjorde Ab'salom mod alle israelitter som gik ind til kongen for at få en retskendelse, så Ab'salom stjal Israels mænds hjerte.
2 Samuel 15,7 Efter fyrre års forløb sagde Ab'salom nu til kongen: „Lad mig dog tage af sted og i He'bron indfri det løfte jeg har givet Jehova;
(Ny Verden / Jehovas Vidner)
Fyrre år. Man må sige, Absalom var en ualmindelig grundig herre. Man kan kun undre sig over, at halvdelen af de sammensvorne ikke nåede at dø af alderdom i mellemtiden.
Tallet hænger heller ikke sammen med, at David var konge i præcis lige så mange år:
2 Samuel 5,4 David var tredive år, da han blev konge, og han regerede fyrre år;
Man kan kigge i den græske teksttradition, Septuaginta, for at se, om den græske test skulle være mere guddommelig end den hebraiske. Ligesom man f.eks. gjorde med de syv års hungersnød.
Men den græske teksttradition skriver også fyrre, så hvis der er tale om en skrivefejl, er det en meget gammel fejl, der mindst går tilbage til det 2. århundrede før vor tidsregning:
2 Samuel 15,7 And it came to pass after forty years, that Abessalom said to his father, I will go now, and pay my vows, which I vowed to the Lord in Chebron.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)
Historikeren Josephus ændrer i historien, så der i stedet for 40 år står 4 år — regnet fra forsoningen mellem David og Absalom:
196 Rousing them in this way he courted popularity and judged that he had already secured the people's goodwill.
Then, four years after being reconciled with his father, he asked his permission to go to Hebron and pay to God the sacrifice he had vowed to him during his flight.
When David allowed it, he went there and large crowds soon gathered to him, for he had sent out word to many.
(Flavius Josephus, Jødernes Oldtid, bog 7, kapitel 9, afsnit 1)
Man kunne påstå, at Absalom vitterligt har lagt sine rænker i alle Davids 40 regeringsår: Altså at Absalom startede komplottet i samme øjeblik, David blev konge, og at han satte sine planer i værk, få dage før David døde i høj alder.
Det er der formentlig ingen kristne, der vil tro på, men jeg har tit oplevet i diskussioner med kristne, at de morer sig med den slags "hvad-nu-hvis" påstande, som de ikke selv tror på, hvorefter de sætter sig tilbage og lader ateisten om at bære bevisbyrden. Hvis det lykkes ateisten at modbevise påstanden (og det kan kræve meget arbejde), har det ikke kostet den kristne noget, da det alligevel ikke var noget, han selv troede på.
Men udover at påstanden om en 40-års forberedelse til et statskup er latterlig, så holder den heller ikke til bare en overfladisk læsning af sammenhængen. F.eks. ventede Absalom først et par år på at hævne sig på sin bror (2 Samuel 13,23), så var han på flugt i tre år efter at have myrdet sin bror (2 Samuel 13,38), og der gik to år inden forsoningen med David (2 Samuel 14,28). Først herefter kunne han begynde med sine rænker. Efter at Absaloms oprør var nedkæmpet, skulle David også tage sig af en hungersnød på syv år, et andet oprør fra en mand kaldet Sheba, og hvad David ellers fik tiden til at gå med.
Selv en hurtigt læsning af Anden Samuelsbog viser, at Absaloms rænker kun har været en kort parentes i Davids karriere.
Man kunne påstå, at de fyrre år ikke refererer til Absaloms komplot, men er regnet i forhold til "noget andet", som f.eks. fyrre år fra Israels første konge, eller fyrre år efter at Saul dræbte præsterne i Nob, eller fyrre år efter at David blev salvet.
Ingen af disse forslag er særligt tilfredsstillende, og det er heller ikke ligefrem en læsning, teksten selv lægger op til.
Man kan påpege, at de fyrre år optræder tit i forbindelse med Saul og David.
Udover Davids regeringsperiode og Absaloms komplot, læser vi, at Sauls søn Ishboshet var fyrre år og Saul var konge i fyrre år. De fyrre år går tilbage til Moses, der var prins i fyrre år (Apostlenes Gerninger 7,23), fårehyrde i fyrre år (Apostlenes Gerninger 7,30), og vandrede i ørkenen i 40 år.
Men det forklarer kun, hvorfor forfatteren (måske) har valgt tallet fyrre. Det fjerner ikke selvmodsigelsen.
Lidt i samme genre kan man hævde, at fyrre bare betyder "en masse". Ligesom med Ali Baba og de fyrretyve røvere, hvor der ikke nødvendigvis er præcis 40 røvere.
Men for det første er det ikke en bortforklaring, der ligefrem øger respekten for Bibelens troværdighed: David regerede i "en masse" år, og Absalom lagde sine rænker i "en masse" år. Det vil gøre det lidt svært at bruge Bibelen til at opstille en fornuftig tidslinje.
Og hvis vi vender tilbage til Moses, der var prins i fyrre år (Apostlenes Gerninger 7,23), fårehyrde i fyrre år (Apostlenes Gerninger 7,30), og vandrede i ørkenen i 40 år, så blev han faktisk 120 år (5 Mosebog 34,7).
I Moses' tilfælde er 3 gange 40 præcis 120 og ikke "en masse".
Til sidst falder Bibelselskabet tilbage til den gamle, prøvede løsning: At forfalske teksten. Den autoriserede oversættelse fra 1992 (og mange andre) erstatter tallet "fyrre" med et mere tilforladeligt "fire".
2 Samuel 15,7 Da der var gået fire år, sagde Absalom til kongen: "Jeg vil gerne tage til Hebron og indfri et løfte, jeg har aflagt til Herren.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Altså samme trick som Josephus brugte for knap 2.000 år siden:
Mærker: 1 og 2 Samuelsbog, Josephus, Septuaginta, Forfalskninger