Har Jesus selv døbt nogen?

Den nemmeste bortforklaring er, at forfatteren ikke modsiger sig selv, men "præciserer". For en Sand Kristen™ findes der ikke selvmodsigelser, kun præciseringer.

Det ændrer ikke ved, at der er tale om en klokkeklar selvmodsigelse: Fire gange fortæller forfatteren, at Jesus døber. På græsk er teksten endnu mere entydig: Udsagnsordet står i ental. Det er én enkelt person, Jesus, der døber; disciplene deltager slet ikke.

I Johannes 4,2 modsiger forfatteren sine tidligere udtalelser. Det er alligevel ikke Jesus, men disciplene, der døber. Hvis det skal forestille en "præcisering", må vi konstatere, at forfatteren forvirrer mere, end han præciserer.

Hvis forfatteren ønskede at "præcisere", ville det så ikke være smartere at rette de "upræcise" oplysninger i 1,33, 3,22, 3,26 og 4,1?

Næste forklaring er, at døberiet er blevet til en slags franchise-virksomhed, hvor produktionen er lagt ud i flere led. Når der står, at Jesus døbte, svarer det til at skrive, at Ronald McDonald sælger burgere.

Dette ville muligvis give mening på et senere tidspunkt — et par generationer senere — hvor kirken havde vokset sig stor, men på dette tidspunkt i historien, hænger det simpelthen ikke sammen.

Vi må igen påpege, at verbet står i ental. Når der står i 3,22, at Jesus var sammen med sine disciple og døbte, så var det ham, og kun ham, der døbte. Det samme gælder 3,26, hvor der tilføjes, at »alle kommer til ham« — ikke til "dem". I vers 4,1, er det igen Jesus, der »vandt flere disciple og døbte flere end Johannes«, og ikke disciplene, der vandt flere disciple end Johannes.

I fortsættelse af franchise-forklaringen: Visse engelske oversættelser af Johannes 4,2 er lidt tvetydige: »Though Jesus himself baptized not, but his disciples« (King James Bibel). Dette kunne med meget god vilje læses som om, Jesus udelukkende døbte sine disciple — underforstået, at disciplene stod for resten af døberiet.

Den samme tvetydighed udnyttes til maksimum i den katolske oversættelse: »(although Jesus himself was not baptizing, just his disciples)«.

Men denne tvetydighed findes hverken på dansk eller græsk.

Man kan læse Johannes 4,1 ekstremt bogstaveligt: »farisæerne havde hørt, at han vandt flere disciple og døbte flere end Johannes«.

Måske havde farisæerne hørt forkert? Måske var det bare et falsk rygte? Det er jo ikke Bibelens fejl, hvis farisæerne hører falske rygter, vel?

Men så er det sjovt, at dette "falske" rygte om, at Jesus overgik Johannes Døberen, er præcis det samme, som Johannes Døberen fik at vide af sine egne oprørte disciple i 3,26: »han døber nu selv, og alle kommer til ham«.

Man kan argumentere for, at Johannes 4,2 er en senere tilføjelse:

The key is a phrase that this redactor evidently added at John 4:2: "...although it was not Jesus himself but his disciples who baptized..." This is so at odds with the previous verses that many authorities have become convinced this editor was trying to whitewash the record. The reason the redactor felt the need to do this, scholars hold, is that the early community served by the fourth gospel-possibly in Ephesus-found itself faced with a competing community: a group who had remained loyal to the Baptist. Non-Christian and even anti-Christian groups of Baptist followers continued to exist well into the second century. In Acts 19:1-7 Paul, traveling in Ephesus, meets a group whom he thinks are Christians. "He said to them, 'did you receive the Holy Spirit when you became believers?' They replied 'No, we have not even heard that there is a Holy Spirit.' Then he said 'Into what then were you baptized?' They answered 'Into John's baptism.'" As Meir puts it, the editor of the fourth gospel "is negating a tradition that could play into the hands of the Baptist sectarians," a tradition that "puts Jesus too much in the permanent shadow of the Baptist," so that "Jesus begins to look like the Baptist's disciple, imitator, and (ungrateful) rival." According to many scholars, this tradition, so fearful to early Christians, just happens to have been true."

(Russell Shorto, Gospel Truth, side 106-107).

Påstanden er, at en senere redaktør skule have tilføjet "forklaringen" i Johannes 4,2, for at Jesus ikke skulle stå i skyggen af Johannes Døberen som hans discipel, efterligner og (utaknemmelige) rival.