![]() |
Ja, ypperstepræsterne og de skriftkloge sendte De Hellige Tre Konger til Betlehem, fordi en profeti havde forudsagt, at det var dér, det skulle ske:
Matthæus 2,4 Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes.
Matthæus 2,5 De svarede ham: "I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:
Matthæus 2,6 Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel."
Nej, jøderne vidste, hvor Jesus var fra, men der ingen, der ved, hvor Kristus skal komme fra.
Johannes 7,26 Se bare, han taler offentligt, og de siger ingenting til ham. Skulle medlemmerne af Rådet virkelig have erkendt, at han er Kristus?
Johannes 7,27 Men vi ved, hvor denne mand er fra. Når Kristus kommer, er der ingen, der ved, hvor han er fra."
Vil det sige, at profetien om Betlehem ikke var en profeti?
En typisk bortforklaring kunne være, at jøderne tog fejl. Selvom Moses' spejdere påstod, de havde set kæmper, selvom jøderne påstod, de aldrig havde været slaver, og selvom Jakob sagde, at Labans far hed Nakor, kan det godt være forkert. Hvis ikke det er Moses eller Jesus, der taler, kan man roligt ignorere det.
Men så burde Jesus have forklaret jøderne (og læseren), at de tog fejl, men det gjorde han ikke. Tværtimod indrømmede han, at de vidste, hvem han var, og hvor han kom fra.
Johannes 7,27 Men vi ved, hvor denne mand er fra. Når Kristus kommer, er der ingen, der ved, hvor han er fra."
Johannes 7,28 Da råbte Jesus, mens han stod og underviste på tempelpladsen: "Ja, I ved, hvem jeg er, og I ved, hvor jeg er fra. Og dog er jeg ikke kommet af mig selv, men han, som har sendt mig, er sanddru, og ham kender I ikke.