Hvaba?? Jesus eller Immanuel? Hvaba??

. . og de skal give ham navnet Immanuel. Eller Jesus. Ligemeget hvad. Det betyder alt sammen det samme.
Marias bebudelse

Herrens engel fortæller jomfru Maria, at Jesus skal fødes for at opfylde en profeti:

Matthæus 1,21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder."
Matthæus 1,22 Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger:
Matthæus 1,23 "Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel" - det betyder: Gud med os.

Kommentar: Matthæus er den dummeste af de fire evangelister, og han behøver ikke andre forfattere til at modsige sig. Det klarer han fint selv: »du skal give ham navnet Jesus; […] Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, [… at] de skal give ham navnet Immanuel«

Hvorfor skal man kalde et barn Jesus for at opfylde en profeti om, at »de skal give ham navnet Immanuel«? Logikken er totalt fraværende. Der er simpelthen ingen steder, Jesus bliver kaldt Immanuel.

Man skulle tro, denne bommert var for pinlig til, at nogen vil forsvare den, men profetien om jomfrufødslen er så central for Kristendommen, at alt skal prøves:

Kristen bortforklaring #1

Den mest populære forklaring er, at når Immanuel betyder "Gud med os", og navnet Jesus betyder "Jahves frelse", så er Immanuel og Jesus næsten det samme. Hokus pokus. Profetien er opfyldt.

Nu er sagen den, at rigtigt mange navne i Bibelen begynder og ender med gudsnavne som El, Jah, Jahu, Jahve, Adonai, Ba'al og Molok.(1) Selv David havde en søn, der var opkaldt efter Ba'al.

Hvis man vedtager, at alle navne, der indeholder et eller andet gudsnavn, er det samme, så er der ret mange mennesker i Bibelen, der "i virkeligheden" er den samme. F.eks. står profetien i Esajas' Bog, og navnet Esajas (hebraisk : Yeshayah) betyder "Jah/Jahve har frelst", hvilket er næsten det samme som Jesus' navn, "Jahves frelse".

Kristen bortforklaring #2

Der er masser af andre titler i Esajas' Bog og i resten af Det Gamle Testamente, som de kristne er helt sikre på, handler om Jesus: »Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste« (Esajas 9,5). Dette tager man som bevis for, at Jesus blev kaldt en masse ting, selvom det ikke står i Det Nye Testamente.

En mere oplagt forklaring på, at ingen har kaldt Jesus sådan, er naturligvis, at disse titler har lige så lidt med Jesus at gøre, som "Immanuel".

Kristen bortforklaring #3

Lidt i stil med #2 kan man som kristen påpege, at der ingen steder står, hvornår Jesus skulle kaldes Immanuel.

Sagen er nemlig, at Matthæus har fusket med citatet. I den oprindelige profeti (Esajas 7,14), står der, at »hun skal give ham navnet Immanuel«, altså at barnets mor skal kalde barnet Immanuel. Matthæus fusker og ændrer "profetien" til »de skal give ham navnet Immanuel«. Dermed kan enhver kristen nårsomhelst selv opfylde profetien bare ved at kalde Jesus for Immanuel.

Esajas 7,14: Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.

Dette forklarer stadig ikke, hvorfor »Alt dette skete, for at det skulle opfyldes […] de skal give ham navnet Immanuel«. Hvorfor bliver profetien om et barn, der skal kaldes Immanuel, opfyldt ved, at barnet bliver døbt Jesus?

Venstre Højre

Yderligere Selvmodsigelser


Fodnoter: (1)

Blandt navne, der ender med gudsnavnet El, kan nævnes: Uzziel (Gud er hans styrke), Joel (Jehova [er hans] gud), Ismael (Gud vil høre), Penuel ([han har set] Guds ansigt), Israel (kæmpet med Gud), Samuel (hørt fra Gud), Michael (hvem [er] som Gud?), Gabriel (mand af Gud), Ezekiel (Gud vil styrke), Daniel (Guds' dommer) og Netan'el / Nathanael (givet af Gud).

Blandt navne, der starter med El, kan nævnes: Eleazar (Gud [er] hjælper), Elisabeth (Gud af en ed), Elias (Gud af Jehova/Jah) og Elisa (Gud af bøn).


Mærker: Esajas, Matthæus