Hvaba?? Hvem var det, der rejste Jesus fra de døde? Hvaba??

Du lever kun én gang
Lever kun en gang

Jesus lovede, at han vil rejse sig selv på tre dage. Jesus ville rejse sin krops tempel på tre dage:

Johannes 2,19 Jesus svarede dem: "Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage."
Johannes 2,20 Da sagde jøderne: "Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?"
Johannes 2,21 Men det tempel, han talte om, var hans legeme.

Men i resten af Det Nye Testamente er der rimelig enighed om, at det var Gud, der oprejste Jesus:

Apostl. G. 2,24 Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå, for han kunne umuligt holdes fast af døden.

Apostl. G. 2,32 Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på.

Apostl. G. 3,15 Livets fyrste dræbte I, men Gud oprejste ham fra de døde. Det er vi vidner om.

Apostl. G. 4,10 så skal I alle, ja, hele Israels folk vide, at det er i Jesu Kristi, nazaræerens, navn, ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står rask foran jer.

Apostl. G. 5,30 Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ.

Apostl. G. 13,30 Men Gud oprejste ham fra de døde,

Romerne 4,24 det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,

Galaterne 1,1 Fra Paulus, apostel, ikke fra mennesker, ikke udsendt af et menneske, men af Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,

Og så videre, og så videre.

Den ultimative bortforklaring: Jesus var en gud med 4 øjne og tre næser.
Treenigheden

Kristen bortforklaring #1

Det er netop for at bortforklare utallige af den slags selvmodsigelser, at man har opfundet treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden er den samme guddom med fire øje og tre næser (billedet til venstre). Derfor kan det være lige meget, om det er Gud, der har oprejst Jesus, eller om han har oprejst sig selv. Jesus er jo den samme som Gud, og de er begge to den samme trenæsede guddom.

Men den holder altså ikke. Ifølge dogmet om Treenigheden er Sønnen og Faderen begge en del af den samme guddom, men de er ikke den samme gestalt. Som der står i øverste linie på billedet til venstre: »Pater non est Filius« — Faderen er ikke Sønnen.

Kristen bortforklaring #2

De mange steder, der utvetydigt siger, at det er Gud, der har oprejst Jesus, er et problem for de kristne. Hvis Gud har oprejst Jesus, hvorfor skulle vi så dyrke Jesus? Der er da ingen, der dyrker Lazarus, bare fordi Jesus oprejste ham.

Derfor fremgår det af Den Apostolske Trosbekendelse: »på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, […]« — altså at Jesus ved egen kraft har oprejst sig selv og fløjet til himmels.

Problemet er bare, at der er utallige vers, der siger det modsatte. Derfor har Indre Mission set sig nødsaget til at forfalske utallige vers. Vel at mærke ikke de vers, der er citeret foroven, men talløse andre. Se evt.: Trosbekendelser og Falske Vidner.

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: Johannes, Apostlenes Gerninger, Romerne, Galaterne, Paulus