Hvaba?? Den eneste mand i hele landet? Hvaba??

Lots to døtre forfører den sidste mand i landet.
Lot og hans døtre

"Om så du var den sidste mand i hele verden". Den sætning har man hørt før, men det blev virkelighed for den retfærdige Lot og hans to døtre.

Da de havde forladt det syndefulde Sodoma, gemte de sig i en hule, hvor døtrene fik den idé, at deres far var den eneste mand i landet. Derfor var døtrene simpelthen nødt til at drikke den retfærdige Lot fuld og gå i seng med ham (billedet til højre).

1 Mosebog 19,31 Den ældste sagde til den yngste: "Far er gammel, og der er ingen mænd i landet, som vi kan få børn med på samme måde som alle andre.
1 Mosebog 19,32 Kom, lad os give far vin at drikke og så ligge hos ham, så vi kan føre slægten videre ved vores far."

Men det var noget vås. Da Gud ødelagde Sodoma, flygtede Lot og døtrene til byen Soar, som Gud havde skånet netop for deres skyld. Det var først senere, at Lot og døtrene forlod indbyggerne i Soar og slog sig ned i en hule.

1 Mosebog 19,21 Han svarede ham: "Også den bøn opfylder jeg; den by, du omtalte, vil jeg lade være at ødelægge.
1 Mosebog 19,22 Skynd dig nu at bringe dig i sikkerhed dér, for jeg kan intet foretage mig, før du er nået derhen." Derfor kalder man byen Soar.
1 Mosebog 19,23 Da solen stod op over landet, og Lot var kommet til Soar,
1 Mosebog 19,24 lod Herren svovl og ild regne ned over Sodoma og Gomorra fra Herren i himlen.
[.. .. ..] [. . .]
1 Mosebog 19,30 Fra Soar drog Lot op i bjerglandet og slog sig ned der sammen med sine to døtre, for han var bange for at blive boende i Soar. Han tog ophold i en hule sammen med sine to døtre.

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: 1 Mosebog